Min tossede mand...

Jeg har en fornemmelse af, at Jesper syns at mit liv er blevet alt for præget af nyt kamera og strikketøj. For da jeg her til morgen, lige hev kameraet frem, for at prøve en eller anden teknik af - så rejste han sig fra udestuen.... skramlede lidt rundt både i gangen og ovenpå. Og kom så tilbage iført disse her:

Nye gummistøvler - indkøbt til jagten.
Og med i hånden havde han sit jagtgevær. Det blev så pudset lidt.... og så læste han lidt videre i Børsen.
Indimellem tog han så geværet op, skød efter imaginære fugle imens han sagde "skydelyde"
Når jeg kan sidde med min hobby i udestuen, så vil han også!

Hvem sagde tossede mand? :-)

Færdiiiiiiii

Ih det har været en fornøjelse at strikke disse her - indrømmet det er første gang jeg NOGENSINDE har strikket handsker/vanter. Så jeg var lidt spændt på at se om det der tommelfinger halløj ville fungere for mig.

Pulsvarmerne er blevet forskellige, men sådan er det jo med Noro, garnet bestemmer selv hvordan "striberne" bliver. De er fede at have på, og jeg er ikke i tvivl om at jeg nok skal få strikket flere af dem, her henover efteråret/vinteren. Det er lidt svært at tage et billede med begge på - altså selv. Men her min venstre hånd i hvert fald.

Og Netti, pulsvarmere kaldes også for fingerløse vanter.

Mit næste projekt er hue, vanter og halstørklæde til tøsebarnet - det er jeg lidt spændt på, for jeg strikker normalt kun til mig selv. Men hun vil så gerne have et sæt der passer sammen, så jeg gør et forsøg.

Når du strammer garnet...

Av siger jeg bare, jeg strikker simpelthen ALT for stramt - min venstre pegefinger ser i disse feriedage konstant sådan her ud:
Av siger jeg bare, det er næsten et helt brændemærke. Jeg prøver alt muligt, for strikke det vil jeg altså, og kan kun anbefale tape til dem der har det som jeg.

Jeg er midt i at strikke skønne pulsvarmere, i mit yndlingsmærke "Noro" Jeg glæder mig til de er færdige, for det er præcis sådan nogle jeg mangler de har kolde morgener når jeg går til toget.

Ikea - besøg

Elisabeth og jeg var i Ikea idag - og det var morsomt. Vi var så forudseende at vi tog en indkøbsvogn med ind, om ikke andet for at vi havde noget at smide vores jakker i!

Vi endte med en fuld vogn, og Elisabeth slæbte så lige et spejl ved siden af - det var der ikke plads til i vognen.
Men nu er soveværelset (det nymalede) fuld monteret med nye billeder på væggende, nye natlamper, nyt rullegardin. Vi har fået nye puder i stuen og en ny lampe (som Jesper ikke ved om han kan lide) Og Elisabeths nymalede værelse, er på vej til at blive et designværelse, hvor intet står forkert - og hvor alt matcher i farven.

For pokker det var godt at Jesper ikke var med - så var vi ikke nået hjem med så meget.

Mørk mandag...

Hold da op, en weekend gør mange ting. Fx. ved morgenlyset, det er jo stadig meget mørkt derude, selv om klokken nu er 7.17.

Nå men jeg arbejder hjemme idag, har en aftale med Kirsten, sidst på eftermiddagen. Så jeg behøver ikke gå ud i mørket, ikke idag.

Det bliver en mørk tur til toget imorgen kl. 7.10, det er jeg slet ikke klar til.

Manner jeg er sej!

De gule løbesko og jeg har været ude på en 40 minutters lang tur idag - jeg er bare SÅ sej, syns jeg selv (min mand siger det samme). Det var en fed tur, vi har en masse skov lige her rundt omkring os, så jeg løb en lækker rute som både gave efterårs skønne træer, udsigt, køer, grusveje og asfalt.

Det var skønt. Jeg gør det igen imorgen - altså nok ikke lige 40 minutter, men bare en lille bitte tur.

Hvad laver Jesper idag?

Teenagerbarnet var ked af farverne på værelset - det har hun faktisk været i et stykke tid nu, så hun mente at nu skulle der males på hendes værelse. Efter et par års overtalelse, er vi endelig gået med til det. Så hun er rykket fra 30 kvm ind på gæsteværelses 9 kvm. Selv strygebrædtet er taget i brug - det fungerer åbenbart optimalt som sminkebord!Første step var spartling og slibning af diverse huller - note til mig selv, tøsebarnet får IKKE lov til at flytte rundt på tingene, de hænger fremover hvor de hænger!!! Kæft der var mange huller. Nej det var nu ikke så slemt, for hun hjalp selv til - og faktisk gjorde hun det med et smil.
Og imens gik Jesper i gang med at male kanter - læg mærke til mandens påklædning, teenagerbarnet har gulvvarme, og hun fryser hele tiden, så der er god varme dernede. Nu er Jespers så i gang med at rulle første gang dernede, og imorgen males det for sidste gang. Så kan tøsebarnet bruge resten af ferien på indretning og andre dimserier.

På efterårstur i haven.

Twist og jeg gik i haven - solen skinner fra en skyfri himmel, og jeg blev lokket ud med mit nye kamera. Det var hyggeligt. Efteråret er faktisk min yndlingstid, nu kommer alle de smukke jordfaver.

Æblerne ligger på græsset, klar til at blive samlet op - men det bliver ikke i år. Solsortene får lov at spise sig mæt, vi er optaget af alt for mange andre ting. Jesper har et projekt med noget brænde der skal kløves - men det er heller ikke idag der bliver lavet noget ved det. Men øksen står klar. Efterårsvejr og efterårsfarver. Sommerens farvel står med sin skønne lilla farve, og hilser efteråret velkommen.
Twist var med over alt - og han ender med at blive en super model, han sidder gerne klar. Jesper har faktisk også et projekt med et nyt bed i haven - men det er heller ikke idag. Trillebøren står bare klar...

Fuglene har forladt kassen, den skal gøres klar til næste års beboer.
Vasketøjet hænger til tørre ude.

Det er virkelig et skønt vejr, skød over 100 billeder derude. Dette var bare et udsnit. Jeg leger løs med mit nye kamera, ikke alle billeder bliver lige gode ;o)

Tålmodige Twist

Når Jesper finder jagttøj og gevær frem, ved Twist godt hvad der er i vente. Men lige nu er det i starten af sæsonen, og han har ikke helt fattet endnu, hvad det betyder.
Normalt vil han vælte rundt, pibe og være rastløs - men sådan var det ikke idag.

Jesper fandt tingene frem..... Twist var ikke rundtosset - men holdt sig bare tæt på ham.

Eller lå bare helt stille, og holdt øje med ham.

Men han ville gerne med... så nu er der fred og ro i hjemme. Ingen mand, ingen hund og intet teenagerbarn. Bare lørdagsstille.

Det er morgen....

Faktisk er det lørdag morgen, og jeg sidder her helt alene og nyder stilheden. Det eneste jeg faktisk kan høre, er fuglene der pipper i æbleespaliet lige her udenfor udestuen.

Jesper er taget på jagt - så dvs ingen mand og ingen hund. Elisabeth skal til kamp lige om lidt, så heller ingen teenager. Så jeg ender med at få lørdag formiddag helt for mig selv. Og det er bare helt okay for mig.

Dagens første punkt for mig hedder - åbning af eksamen. Mine testbrugere som var på kursus i mandags, var blevet lovet at jeg igår kl. 12 åbnede eksamen. Men jeg må altså lige bruge hele dagen igår, samt et par timer her til formiddag før de 30 spørgsmål er klar.

Men lige om lidt ligger der 30 spørgsmål til besvarelse - fx. skal de svare på hvor gammelt et tag må være, hvis man i salgsopstillingen har skrevet at det er NYT. Ved du det? :-)

Det var den uge...

Og hvilken uge :-) nu sidder jeg så her søndag aften, og er lidt træt. Ved dog at ugen der kommer bliver hård, nupper lige 3 dages undervisning i rap. Det skal nok tage enhver kækhed fra mig.

Men ugen vi forlader om et par timer, har været dejlig.

Ugens højdepunkt var nok indkøbet af kameraet. Jeg er bare så glad for det, og allerede nu kan jeg mærke at det nok skal blive godt.

Sov godt derude.

Iiiihhh

Jeg har nu fået en ny legekamerat - og udestuen er nu indrettet til fotostudie. Stakkels Twist, Jesper og alle mine orkideer er indlagt til at lege med. Det er sjovt... rigtig sjovt. Vi skal nok blive bedste venner, Sony og jeg :-)

Nå men her er et par af de nye billeder, jeg knipser hele tiden løs... leger med zoom, blænde, ISO og alt det andet der er åbenbaret for min hånd.

Det første er af Twist - og hans øje. Det ser MEGET bedre ud.
Det er fedt, at kameraet selv indstiller skarpheden - og sørme om den ikke helt automatisk slører det der ikke er i focus. NØJ det er smart.
Og så kan jeg tage macro-billeder også - det måtte Twist lige stå model til.

Åh det er godt at jeg ikke skal noget resten af dagen - altså udover at løbe en tur. For dette her er sjovt!

God søndag til jer alle.

Nyt kamera

Tjekkede kontoen hertil morgen, og sørme om feriepengene ikke var dukket op. Yes yes... det var nu helt okay. For det viste sig at service/syn på øsen ikke blev så dyrt som forventet, så der var alligevel penge til at jeg kunne få en drøm opfyldt. Nemlig et digital spejlrefleks kamera.

Jeg vidste hvad jeg ville have, for jeg havde været forbi den bedste fotobutik for at få gode råd og vejledning. Og en begynder som jeg, kaster os ikke ud i dyre Canon eller andre, næ vi "nøjes" med et Sony.

Og jeg er mere end tilfreds - eller det tror jeg i hvert fald at jeg bliver. Lige nu ligger batteriet til opladning, og det skal det gøre et par timer eller 3 endnu, før jeg er legeklar.

Købte kamera inkl. et standard kit objektiv ( DT 18-70 mm F3.5-5.6) samt et Sigma AF 70-300mm 4-5.6 Macro. Åh hvor jeg glæder mig til at lege og lære. Om jeg bliver en super dygtig fotograf, det vil tiden vise. Fik en super god service hos Platan foto, masser af gode råd og god vejledning uden at jeg følte mig presset til at købe dit og dat.

Her er mit vidunder :-)

min nye "gamle" ven...

Vi var rigtig gode venner for 2 år siden, vi så hinanden ca. hver anden dag. Men så kom der alt for mange ting i vejen, og du blev glemt. Men nu er vi igen gode venner, vi ses i hvert fald 3 gange om ugen, og jeg nyder dit selskab - selvom jeg nok må indrømme, at jeg til at starte med var lidt øm efter vores møder.

Men nu i slutningen af uge 4, så må jeg indrømme, at jeg syns det er fedt. Vi nupper en omgang igen imorgen, gør vi - jeg regner med mindst 28 minutter i skoven, og jeg ved du er klar.

Løbeskoene min nye "gamle" ven.

Tirsdagstosset.

Kender du ikke det, hvor man bare er sur - sur på alt og alle. Uvist hvorfor, for jeg er helt sikkert ikke pms, det er først om 14 dage eller mere.

Men jeg er tosset, virkelig møg hamrende sur. Jesper har fået sit fur hertil aften, og for søren det er godt at tøsebarnet spiller fodbold.

Service...

Øsen skal til syn og service, og helt ærligt hvor dyrt kan det være? Nå ja.... omkring de 10-12000 kr åbenbart.

Æv for pokker, der røg mit nye kamera desværre nok. Men pyt, så er bilen igen køre-klar og ikke mindst sikker.

Men det er nu lidt æv alligevel :-(

Efterskolernes dag

Igår var så dagen var Elisabeth havde udvalgt 2 efterskoler, som skulle nærstuderes. Jesper var heldigvis i godt humør, og var klar til udfordringen.

Den første efterskole var Gribskov efterskole. Forventningerne var høje, men vi nåede stortset kun lige at parkere, før jeg tænkte "nul putte, ikke her" men vi gik ind, blev da også vist rundt, men efter 10 minutter sagde vi pænt farvel. Skolen havde på nettet oplyst, at det var en boglig skole, hvor man gik meget op i at eleverne skulle lære noget - hmmm hmm men hvorfor pokker er der så ikke skriveborde på værelserne? Da vi spurgte den elev der viste os rundt, var svaret at man da bare lavede lektier siddende i sengen.
At der så var møg beskidt over alt, tæpper m.m. direkte ulækre gjorde udslaget.

Nå men så kørte vi fra nordsjælland til sydsjælland. Her var den næste efterskole - Hindholm efterskole. Skolen var faktisk rigtig fin, dejlige værelser - gode udenoms omgivelser m.m. Men... vi har et barn som ligger OVER middel i karakter, og da vi spurgte flere af lærene, så kunne de jo ikke love, at muligheden for niveaudelte undervisning ville komme op at stå i alle sprogfag. Og de gjorde meget ud at fortælle, at de var gode til at hive dårlige elever op - men det problem har vi ikke, vi har bare et barn der gerne skulle bibeholde sine karakterer, og samtidig prøve at være væk hjemmefra.

Så vi brugte en dag på 2 efterskoler, og nåede hjem uden at være blevet klogere. Hvad gør vi så nu? tjaaa... jeg har snakket meget med tøsebarnet igår aftes om det (Jesper kan slet ikke tale med hende om det, for så tuder hun bare hele tiden) for hvad er det nu målet med dette skoleår skal være? Hvad vil hun gerne... ?
Nu snakker vi så også om sprogskole i stedet, muligheden for at være væk i 3 uger og bruge sproget i et fremmed land.
Eller hvad med højskole efter gymnasie/handelsskole?
eller... eller?

Mulighederne er mange, vi undersøger dem, og snakker og vurderer.

STOP!

Jeg kan simpelthen ikke følge med længere - tingene sker rundt om ørene på mig i alt for hastige skridt.

Igår indeholdt dagen fx:

• Opstart på Jespers arbejdsskadesag i Ringsted Byret. Tilstede var min kære mand inkl. advokat. Modparten var arbejdsskadestyrelsen repræsenteret ved en fra kammeradvokaten.
  3 dommere residerede over retten. 3½ times afhøring og procedering.
  Svar om 8 uger.

Dette giver selvfølgelig en del rystelser i vores lille hjem, det kan ikke undgåes, for hvad bliver udfaldet? og hvad nu hvis.... hvad så?

Når man som Jesper har en hjerneskade, kan det være svært at rumme 8 ugers ventetid. Spekulationerne tager alt for meget plads, og det tærer på den i forvejen alt for betrængte hjerne. Dette resulterer i træthed og hukommelsessvigt.

• 3. besøg hos dyrlægen med Twist. Øjet er blevet meget meget bedre, og igår mente lægen så at han nok har mistet synet på det øje. Nu arbejdes der på at han kan beholde øjet, hvis det ellers bliver pænt nok. Ny tid igen om 1 uge.
  
• Finansieringskursus for undertegnede, hvor jeg lige fik sat et par gloser på plads igen. Det var rigtig fedt.
  
• Indkøb af 3 gaver - til kollega som er blevet 60, til kusinen som fik besøg senere på dagen, og til tøsebarnet bare fordi hun er den hun er.
  
• Aftensmad hos svigermor og svigerfar.
  
• Besøg hos Jespers kusine Louise om aftenen med svigermor og Elisabeth. Det var super hyggeligt, og rigtig tøseagtigt.

Og det var så den dag.

Jeg kan mærke at min krop siger stop, og jeg tager mig selv i et par gange om dagen at stoppe op, trække vejret som jeg skal - lige bruge 2 minutter på at sortere hjerne, og så ellers løbe videre.

Jeg føler lidt at jeg bliver presset fra rigtig mange sider i øjeblikket - derhjemme pga retssagen og på jobbet pga konstante deadlines. Prøver i hærdigt at sige fra både her og der, men ender alligevel med at have alt for mange ting der skal huskes/gøres.
Har bedt tøsebarnet derhjemme om hjælp, for jeg ved at de kommende 8 uger bliver hårde, og jeg kan ikke klare alle opgaver derhjemme uden hende. Hun var heldigvis klar - er det ikke bare skønt at have et teenagerbarn som hende? :o)

Aftenrundvisning i Zoo

Via mit arbejde var min lille familie på aftenrundvisning i Zoo. Jeg ELSKER zoo, og igår aftes kunne man så også se at min teenager"datter" også delte denne passion med mig.

Det er ingen hemmelighed, at da jeg havde booket arrangementet, var hendes begejstring meget lille. Men vi var vel kun lige nået indenfor, var blevet opdelt i grupper, da man så hende stå i forreste række ved løverne med sit kamera i hånden - og bare skyde løs.... og begejstringen i blikket var ikke til at tage fejl af :o)

Det var en super god aften. Så bla. elefanthuset, flodhestehuset, girafhuset, de allerede puttede chimpanser - løver, søløver, isbjørne... og ja mange mange dyr. Det var bare rigtig hyggeligt.

Havde jeg glemt mit kamera... ja selvfølgelig! Pokkers!

Tak Kirsten...

Tak Kirsten for en super hyggelig sen eftermiddag/aften i Sorø. Tak fordi du ikke har forandret dig i de 3 år jeg har kendt dig. Tak fordi du altid hiver fat i mig så vi kan ses (selvom der denne gang er gået ALT for lang tid).

Tak fordi du var en god kollega, og tak fordi du idag er en god veninde.

Tak for gode grin, og alvorlige samtaler.

Tak fordi du er dig!

Efter nogle timer sammen med Kirsten, føler jeg mig helt opladet igen - og er klar til at gå morgendagens mange aftaler og deadlines imøde. Hvem kan dog leve uden sådan et venskab?

Av mit øje - del 2...

Så er det tid til opfølgning på "Av mit øje" for Twist og jeg har igen idag været på besøg hos Karlslunde dyrehospital.

Denne gang tog undersøgelsen 45 minutter, eller dvs. så lang tid tog dette ikke, men der skulle jo også være tid til at Twist kunne blive nusset af dyrlægen.
Han blev lyst i øjet, trykket blev målt, og hornhinden blev renset for ujævnheder. Og vi gik derfra med 2 slags piller og 2 slags dråber og en tid igen næste tirsdag.

Han ser stadig farlig ud, og vi ved stadig ikke om han får lov at beholde øjet, for dyrlægen kan ikke se ind bag øjet, fordi der stadig er meget blod. Men heldigvis er han stadig glad og fro, og er NÆSTEN uberørt af situationen, selvom han til sidst syns at NU var det altså nok, og valgte at putte hovedet under min arm, så hun ikke kunne rode længere i øjet.
Men efter en kiks, så fik hun da lige lov et par minutter igen.

Jeg er imponeret over vores hund, for vi sidder i et kæmpe venteværelse, hvor der selvfølgelig også er andre dyr. Twist sidder ved min side, kigger efter de andre - og hvis der er noget super spændende så "tuder" han lidt. Men han viger ikke fra mig, og han er glad og fro.
Nogle af de andre "besøgende" blev slæbt derind, og der blev gøet og hylet, og kæderne blev holdt stramt. Så er jeg virkelig taknemmelig over at Twist er så opdraget, at jeg ikke behøver alt det bøvl.

Nå men vi tager turen igen næste tirsdag, og håber så bare det bedste.

Det var den weekend...

Det var den weekend - og hvilken en af slagsen.

Vi har kun en enkelt aftale i kalenderen, og det var en køretur med svigermor og svigerfar lørdag eftermiddag - der skulle medbringes kaffe og kage. Vejret var fantastisk lørdag til det, og turen var hyggelig. De blev selvfølgelig til aftensmad, det var nogle dejlige afslappende timer.

Søndag lavede vi ikke det store - en løbetur for Jesper og jeg, og en masse tøjvask.
Der blev også snakket efterskole ophold for Elisabeth, men der er stadig lang vej fra snak og til faderen er 100% indforstået med det. Han er dog med på, at vi bruger den sidste søndag i september på at besøge et par stykker, og så må vi se derefter. Han er så bange for, at hun spilder sit år, og hende og jeg er enige om at det vil styrke hendes personlighed.

Hunden har det nogenlunde, hævelsen er faldet udenom øjet - men selve øjet er stadig voldsomt hævet. Han har ikke ondt længere, men det ser altså ikke kønt ud. Faktisk formåede kræet at sætte en skræk i livet på vores reklamebud :o) vores helt egen lille monsterhund.
Jeg er spændt på kontrollen hos specialøjenlægen imorgen, mon han får lov at beholde øjet?!?

Hvordan går det så?

Ih altså, jeg hader når folk spørger om det, for jeg bliver altid i tvivl. Er det mon fordi vedkommen virkelig bekymre sig, eller er det bare en høflig møg-frase man lige fyrer af?

Og hvad svarer man? - jooo tak det går da godt. Eller begynder man at lire den store afhandling af om hvordan det reelt går. Jeg vælger ALTID den korte løsning.

"Nå men... hvordan går det så?"

Av mit øje....

Altså det er jeg sikker på, at Twist på et eller andet tidspunkt igår aftes har tænkt!

Igår aftes da han lige var på sin helt normale inspektionsrunde i haven, inden han var klar til at sove, må han have jagtet et eller andet i haven - og i den forbindelse har han knaldet øjet ind i noget. Det er i hvert fald hvad både dyrlæge (dyrlæger) samt specialøjenlæge mener.

Igår aftes opdagede vi, at hans øje var lidt rødsprængt, men ikke noget nævneværdigt. Jesper kiggede lige på øjet, og kunne ikke se der sad noget.

Men her til morgen så han så sådan her ud:

Vores helt egen monsterhund!
Øjeæblet er hævet 3 gange, blodfyldt og ømt. Men ellers er han som han plejer, sulten, legesyg og glad. Og de der søde dyrlæger der gerne ville kigge på ham, dem var han TOTALT ligeglade med, han var faktisk meget mere interesseret i alle de der fede dufte der var derinde. Og så de lækre kiks han fik!

Nå men resultatet er nu, at vi afventer og krydser fingre. Forhåbentligt kan han beholde sit øje (PLEASE....!!!) det vil de næste par dage vise. Vi drypper øjet med 3 forskellige slags øjendråber, og har fået 3 forskellige slags piller med hjem.

Og så har vi en tid igen på tirsdag.

Lige nu er han mest af alt træt, det er altså en hård omgang at blive nusset af alle de fremmede mennesker - plus så virker medicinen også lidt trættende.

Det sidste billede, viser blot hvor svært det er at få ham til at sidde stille - kigge på kameraet og klikke samtidig. Han har VIRKELIG ikke tid til sådan noget pjat!

Storken kommer....

Altså ikke i overført betydning :-)

På ferien så vi en dag nemlig en enkelt stork - vi var i pølen, og jeg ærgrede mig over, at jeg ikke fik den fotograferet, den var så flot - kæmpe stor og meget majestætisk.

Men der gik ikke mange timer, før knægten ved siden af os sagde "se de mange storke mor" - vi fik fluks lagt bøgerne ned, og jeg fandt kameraet frem. Og der var virkelig mange storke, vi mener at der var over 100. Det var helt vildt.

Du kan med fordel klikke på billedet og få det op i stor størrelse. Jeg tog en stribe billeder alle i modlys, så jeg anede ikke hvad jeg tog - men vi fik et par gode billeder ud af det.

Vi skal flytte...

Vi skal flytte siger Elisabeth. Hun var igår med Jesper på besøg hos et vennepar som bor ude på landet - ingen naboer lige rundt om. Her har de hunde, kaniner og ikke mindst gocarts/mini scootere og andre sjove ting, altså et sandt eldorado for børn og andre barnlige sjæle.

Vi skal flytte ja vi skal!

På spørgsmålet om hvad så med dine veninder - var svaret bare "de kommer jo bare og sover her, og så har vi 2 af disse her... så kan vi ræse rundt sammen"

Men vi skal altså ikke flytte -og vi skal SLET ikke have hverken en hund mere eller en kaninunge!

Det var så den uge...

Puha 2 alt for hårde dage - Afsted på jobbet torsdag morgen 7.10, møde fra 11-17 derefter spisning med mødedeltagerne indtil kl. 21.34 hvor jeg kastede mig i toget. Var hjemme kl. 22.15

Fredag afsted med toget 7.51, seminiar for hele arbejdet om strategi og værdier Var igen hjemme 22.15.

Seminaret på jobbet var modtaget med blandede følelser, for hvor spændende kan det lige være? Indrømmet jeg blev virkelig overrasket - tænk jeg har så spændende og motiverende ledere. Tænk at mine kollegaer viser sig at være rigtig gode kollegaer, som både kan lytte og inspirere. Hold da op.... Jeg blev virkelig overrasket over, at se en helt anden side af mine kollegaer end den jeg har set de sidste 8 måneder.
Jeg fik også fortalt om nogle af de ting jeg måske har lidt svært ved på jobbet - fx at en klike af kollegaerne (som desværre er meget arbejdsmæssigt tæt på mig) ses privat, og ligefrem "praler" af det i det kollegiale rum. Det er ikke okay for mig, og tænk... jeg var ikke den eneste der havde den holdning.
Dermed ikke sagt, at man ikke må ses privat, og at alle skal være lige gode venner - nej nej det er ikke det jeg siger, men er jeg ikke inviteret vil jeg bare ikke være tvangsindlagt til at høre om det både før og efter!
At det så var rigtig hårdt at sige det i plenum, er en helt anden snak - jeg er bare så følsom, når tingene går tæt på mig, gør det ondt at sige det. Men jeg holdt stand, og fik bidt mig i kinden, så jeg undgik at tårerne flød.

Tak til min ledelse, for en rigtig god og tankevækkende dag.

Idag er jeg så bare rigtig træt, men har faktisk ikke tid til det, for der er lige en deadline som skal nåes inden programmøren vågner søndag nat dansk tid, og er klar til at lave mit næste elæringsforløb. Pisosse.... bliver nød til at arbejde idag!

Badeferie læsning

En uges ferie sydpå giver mig rig mulighed for at få læst nogle gode bøger. Og i år havde jeg virkelig fået håndplukket nogle gode:

Simon Beckett - "Dødens kemi"
Da to drenge finder et opløst kvindelig i en skov en stegende hed sommerdag i juli, er der endnu ingen, der ved, at den lille landsby Manham i Norfolk hærges af en seriemorder.
Tre år før flyttede David Hunter til byen. En personlig tragedie fik ham til at lægge London bag sig og opgive karrieren som retsmedicinsk antropolog - specialist i ´gamle lig´, der har ligget så længe, at en almindelig retsmediciner må give op.
Nu arbejder Hunter udelukkende som landsbylæge. Men selvom han gør alt for at holde sig på afstand af mordefterforskningen, bliver han mod sin vilje gradvist inddraget i arbejdet. Da den dræbte kvinde samtidig er en af hans gode bekendte, er Hunter pludselig også selv mistænkt i det lille samfund præget af mistro og rygtedannelser. Snart forsvinder endnu en ung kvinde, og Hunter indser, at han må træde til med al sin viden, hvis morderen skal fanges.

Åh ha den var god, den blev nærmest lynlæst, for her var spænding fra først til sidst. Heldigvis havde jeg også fået lånt efterfølgeren:

"skrevet i ild"David Hunter burde være i London hos den kvinde, han elsker. I stedet gør han en betrængt politimand en tjeneste og rejser til den fjerntliggende ø Runa i Hebriderne, hvor en uhyggelig oplevelse venter ham: Et lig, der næsten er brændt helt væk, bortset fra en hånd og en fod. Det lokale politi afskriver det makabre fund som en ulykke, men Hunters instinkt fortæller ham noget andet. Han er overbevist om, at der er en morder på øen, og han indser snart, at Runa er alt andet end en provinsiel idyl, og at det forkullede ligfund blot er én af øens mørke hemmeligheder.
Så blæser en storm ind fra Atlanten, der afskærer al strøm og kontakt med omverdenen. Mens uvejret raser, slår morderen til igen .

Om muligt er denne bog mere spændende end den første. Jeg glæder mig til 3. bog fra hans hånd, jeg er klar til at læse den når den kommer. Serien kan anbefales hvis man som jeg, kan lide en god velskrevet krimi.

Næste bog i rækken, var:

Dorthe Studsgarth "skiftedag"

En forvekslingskomedie om de enæggede tvillinger Kathrin og Beth, der er henholdsvis studievært i København og hjemmegående husmor på et jysk gods. De er aldrig vokset fra at konkurrere med hinanden og mener hver især, at den anden er kørt uhjælpeligt fast i et latterligt dårligt mønster og burde kunne løse sine trivielle problemer med et fingerknips. Og når man nu ligner hinanden og aldrig er blevet voksne, hvorfor så ikke bytte roller og hverdag - og demonstrere for sin søster, hvordan man klarer hendes udfordringer? Og som sagt, så gjort! I nattens mulm og mørke bytter de to søstre roller. Kathrin flytter ind på godset, og Beth tager til byen, hvor hun bl.a. indleder en affære med søsterens ministerven ...

Og så gik jeg ellers over i den danske verden, en helt anden boldgade. Den var ikke lige så velskrevet som krimien, men stadigvæk for en debut romanforfatter var den faktisk okay. Jeg havde dog håbet på lidt mere morskab med de enæggede tvilliger der skifter verdener.

Sophie Kinsella - "hvem er jeg"

Lexi er sidst i tyverne og generelt utilfreds med både, job, udseende og kæreste. Men hverdagen bliver vendt på vrangen, da hun en på en tøseaften i byen falder og mister bevidstheden. Da hun igen bliver sig selv, er der gået tre år! Men hvem er den smækre sag i spejlet med lækker hud, tjekket frisure, dyrt designertøj - og den lækreste mand? Rekonstruktionen af de forgangne år kan selvfølgelig kun blive komisk, for hvordan klarer den indre ordinære og halvkiksede pige sit nye tjekkede jeg?

Chicklit i bedste form, forfatteren er hende der også har skrevet "shopaholic"bøgerne. Denne stil går meget tydeligt igennem her, her er så ABSOLUT ikke tale om en dyb bog, næææ nej den egnede sig fint til at ligge i solen og læse. God underholdning, med et par fnis i ny og næ.

Charlotte Link - "rosendyrkerne"

Et skønt skæbnedrame men samtidig også en historie om krigen og dens følger.

Da den unge lærerinde Franca Palmer lejer sig ind i den gamle rosengård i byen Le Variouf på kanaløen Guernsey, opstår der en sjælden fortrolighed mellem hende og husets mangeårige ejer, Beatrice Shaye.

Den halvfjerdsårige Beatrice har i en menneske­alder bestyret gartneriet sammen med den ti år ældre Helene, som kom til Guernsey i krigsåret 1940 sammen med den tyske officer Peter Feldmann. Imellem de to kvinder eksisterer et dystert skæbnefællesskab, som daterer sig tilbage til besættelsestiden, og ikke mindst til Peter Feldmanns død i 1945, som betød afslutningen på en forfærdelig periode for begge kvinder.

Alligevel hviler der stadig en skygge over rosen­gartneriet, fortidens spøgelser er langt fra manet i jorden, og på endnu en smuk forårsdag rammer døden igen Le Variouf.

Der er ingen tvivl, dette var denne feries favoritlæsning. En skøn roman om krig, kærlighed, had, magt og besættelse. Jeg nød hvert et ord, og er næsten klar til at læse den igen. Ærgeligt at der kun er oversat 2 af hendes bøger. Hvordan mon man får lagt pres på forlagene, så der bliver oversat flere?

Det var så den ferie!

Åh det har været en god ferie - meget mere om det senere, når jeg har fået indlæst vores billeder.

Sidder nu på jobbet, og er nået igennem alle mine mails, og tog så lige et kig på min google-læser, 245 indlæg på en uge, for pokker i har været aktive derude! Det glæder jeg mig til at læse.....

Kan jeg mon lære det?

Jeg kæmper ja jeg gør - for jeg vil lære det. Alle siger at det er SÅ nemt at hækle, men foreløbig må jeg indrømme at jeg faktisk syns det er lettere at strikke.

Jeg læser i diverse håndbøger, prøver mig frem - det bliver også bedre og bedre - men jeg kan ikke forestille mig at jeg nogensinde kommer til at hækle uden at sidde med øjnene klistret til hækletøjet. Det kan jeg jo med at strikke....

Mon en uge under en parasol får løst på på problemet? I hvert ryger både hæklebog, garn og pind i kufferten.

Kemi forsøg?

2 voksne mænd, 1 spand med vand, et litermål og en vægt. Helt ærlig hvad laver de?

Jesper fik besøg af Søren, og der gik ikke mange slurke kaffe før man så de 2 stå i køkkenet.
Hvad pokker har de gang i? Der var i hvert fald noget der skulle måles helt nøjagtigt.

Nåååå... bukken som Jesper skød sidste lørdag i Sverige. Det er den der var genstand for projektet, for Jesper skal bruge volumen for at beregne om det er en guld medajle eller en sølv medalje han har skudt.

De tog en spand vand, og hældte vand op uden opsats - så dyppede de opsatsen ned i (og de skulle kun være stænger og rosenkrans), målte hvor meget vandstanden steg. Hældte vand i, og undersøgte hvor meget vand.

De er stadig lidt i tvivl, men sølvmedalje er i hvert fald hjemme. Her er opsatsen, godt nok vendt på hovedet.

Nu lyder det så så om jeg er den store bukkejæger, men det er jeg ikke. Jeg er blot gift med en, som sidste lørdag skød den største buk i hele sin jagtkarriere - og her taler vi altså små 30 år.

Her kan du læse lidt mere om bukkejagten og medaljer.

Helt stille...

Så blev her igen helt stille, tøserne er taget hjem, og Elisabeth har gjort som jeg før har skrevet, nemlig lukket døren på værelset, puttet sig under dynen og ser nu tv/dvd eller lign.

Jeg sidder i udestuen - mit hjørne når der skal hygges - sidder og læser blogs, drikker cola, og prøver at lære mig selv at hækle. Helt ærlig hvor svært kan det være? :o)

Min bog ligger også klar, hvis jeg går død i det der hækleri.

Manden sover, og det gør han nok de næste par timer, og sådan er det jo når man har en hjerneskade. Selv hunden sover, for det er faktisk lidt hårdt at være en lækker hund, når der er 7 piger der hele tiden vil nusse og kæle, man bliver SÅ træt bagefter.

Så lige nu er huset helt lørdags-eftermiddag-stille, og udenfor siler regnen ned. Det er da bare helt okay.

God lørdag dag....

Vi har siden i går aftes kl 18 haft besøg af 6 piger fra Elisabeths klasse. De har spist mad, sunget, grint, fjantet, drukket cola, spist chips og slik, set film og meget meget mere.

De stod op her til morgen kl. 8, spiste morgenmad - og nu er de så i gang igen med at synge.

Det er super dejligt at have dem her, vi mærker dem ikke, for Elisabeths store værelse ligger i den anden ende af huset - vi kan blot høre dem når de griner, eller ligesom nu synger.

For Jesper og jeg er det naturligt at åbne vores døre for disse unge mennesker, så de indimellem kan være sammen udover skoletiden. Faktisk er det 2. gang indenfor det sidste ½ år at vi har gjort det. Vi kan i mange mange dage bagefter se på Elisabeth hvor godt det har været for hende og sammenholdet tøserne imellem.

Og vi gør det igen, ja vi gør... næste gang bliver nok ind under jul, og så bliver der dømt julehygge tror jeg, med klip og nisser.

Nå men en ting er sikkert, vi kommer ikke til at opleve Elisabeth ret meget resten af lørdagen - for når tøserne er væk, så trænger hun til at være helt alene igen. Sådan tror jeg det er at være teenager - tøsefnidder og ensomhed.

Helt ærlig...

Jeg kører hver dag med toget fra Hvalsø til København og den anden vej igen. Indimellem støder man på de mærkeligste mennesker, nogle gange nogen der bare er super søde - og andre gange (desværre rigtig mange) så støder man på den der type, som mener at togturen den skal da bruges til at ringe til veninden/vennen, og lige få en opdatering af livet.

Sådan mødte jeg idag, hun er i slutningen af 30´erne, og veninden er i røret - jeg er nu ikke i tvivl, hun har brudt et forhold til en mand, som ikke forstod hende og hendes behov, og hun har børn der er på vej i praktik.

"helt ærlig, jeg har bare SÅDAN behov for en weekend alene"....
"men han forstår det simpelthen bare ikke"...
"han tror, at det er nok at han elsker mig"...
"og hvorfor er det mig der skal tage mig af børnenes praktik"...
"ja jeg ved da godt at det er mine børn... men altså helt ærlig"

og plidderpladder hele vejen fra København til Roskilde galede "kællingen" sit privatliv ud i kupeen. Det gav et par skæve smil rundt omkring i kupeen, men hun var skide ligeglad.

Jeg fatter det simpelthen ikke, er jeg mon sippet - men hvorfor skal man bræge sit privatliv ud i en overfyldt kupe?

Manner jeg er brugt...

Jeg har idag holdt mit første kursus helt alene - 7 timer foran 22 håbefulde nyansatte som jeg skulle lære lidt intro til deres nye verden. Det var hårdt, men for pokker det var skønt.

Ingen tvivl, jeg ELSKER at undervise - det er så fedt at stå der og aflæse har det nu fattet det jeg siger, eller har de ikke.
Og mine kursister kunne også lide det jeg sagde/gjorde, så alt i alt en kæmpe succes.

Men nu er jeg brugt - jeg har ikke lavet det store her i aften, manden lavede lækkert brød til aftensmaden. Nu er det fortæret, og colaen står i glasset og er klar til at blive nydt.

- og nu er der så blot 1 arbejdsdag tilbage, så er der dømt ferie!

Åh...

Sådan en knægt ville jeg også have - altså hvis jeg skulle have børn!

Klik på tegneserien for at se den i et stort format.

Hverdagshygge

I aften har vi haft besøg af mine svigerforældre - bare til en omgang hverdagsmad. De ville så gerne give Elisabeth en lille pengegave her til ferien. Og det mente jeg skulle fejres med en omgang mad.

Min svigermor fik billeder udlevet - over 200 stk fra både konfirmationen og fra hendes egen fødselsdag, så var hun glad.
Min svigerfar fik en omgang "røg" for det skal han have, for ellers bliver han alt for "broksagelig", i aften skulle vi vende om sommerhuset skulle sælges eller ej - og hvis den skulle skal det så være til fremmede mennesker, eller skal Jesper og hans søster have lov til at købe det?

Herhjemme er vi ikke i tvivl, de skal slet ikke sælge det endnu. Min svigerfar nyder stadig at komme op i sommerhuset, og har stadig både overskud og lyst til at nusse rundt deroppe.
Og når det så skal sælges, så skal det selvfølgelig sælges til børnene - for både vi og min svigerinde med familie elsker at komme derop.

Nå men nu er vi så 5 dage fra vores ferie - det er en okay tanke.

snart ferie igen...

Helt ærligt - om 1 uge går jeg og pakker herhjemme, for mandag morgen meget tidligt drager vi afsted til Ægypten. Vi glæder os alle 3, en uge lige her - hvem gad ikke det?

Bare ligge der på stranden, bade lidt... læse lidt, gå op i poolen, bade mere. Åh vi glæder os.

Farvel weekend...

Farvel weekend - og hvilken herlig en af dem.

Jeg tror, jeg vil indføre en oversigt over min uge - lidt på samme måde som Netti gør det ( og hun har så også hugget ideen fra en anden)

Denne skønne uge har indeholdt:

• start på arbejdet igen, efter 14 dages dejlig ferie. En god start, med en forstående sjæf - kan man næsten ønske sig mere?
• skolestart for Elisabeth - fedt som næsten-forælder at vide at ens barn glæder sig til at komme i skole, både for at lære noget men også for at mødes med veninderne. Hvor var det bare en god beslutning at vi flyttede hende sidste år.
• hyggelig tøse-fredag med Elisabeth - vi shoppede og snakkede.
• dejlig lørdag sammen med min søster og hendes 2 børn. Der var tid til det hele, og intet skulle jages igennem... det må vi gøre igen!
• kontakt med barndomsveninden Janne igen - hende har jeg savnet, fik næsten tåre i øjnene da jeg så hende. Fik bjørnekram og en lang snak - og nu snakker vi videre via sms. Dejlig dejlig tøsebarn!

Og Jesper er i Sverige, men mere om det senere - for han har skudt en buk... vist nok den største buk i hele hans jagt-karriere.

Men nu står den på tøsefilm på Elisabeths værelse, vi er nemlig ikke helt færdig med at være tøse-alene endnu.