torsdag den 27. november 2008

Nyt håb...

Idag fik vi beskeden fra fagforeningen, Jespers arbejdsskadesag er blevet anket!

TAK. Så har vi igen fornyet håb om retfærdighed.

Pyt med at det kommer til at tage ÅR før vi er færdige, vi venter gerne.

onsdag den 26. november 2008

Valkede vanter

vanter

Et projekt mere er færdigt, og mangler nu kun den sidste omgang tørring før teenageren kan tage dem på hænderne.

elisabeth

Hun er yderst tilfreds – den rigtige størrelse og plyssen er lækker blød. Jeg må indrømme, at jeg ALDRIG havde regnet med at kunne strikke noget til teenageren som hun ville bruge. Hun brokker sig dog lidt over, at der gik 48 timer fra jeg havde hæftet den sidste ende, til de blev vasket….

mandag den 24. november 2008

Dagens gode vejr…

Har du lyst til at takke en for dagens smukke vejr, så kan du med rette takke dagens fødselar – nemlig min mand.

46 år bliver han. Og når man bliver så gammel, kan man godt vente indtil kl. eftermiddag med at få gaver og sang. For han kender sine piger, morgenmennesker er de ikke – og når teenageren får en mulighed for at sove 1 time længere end normalt, undværer han gerne sin morgenskønsang.

(faktisk var det nu også fordi han havde hunde travlt på jobbet fra morgenstunden, men det nævner vi ikke)

Jesper

Men jeg havde fundet flaget frem, og sang også med min ret rustne stemme skønsang for ham.

Pakkerne og alle de fine kort der er kommet med posten er klar – sammen med friskbagt franskbrød og varm kakao når fødselaren kommer hjem.

Tillykke min skat, gid du aldrig glemmer at være barnlig og pjattet – voksen skal du nok nå at blive.

Skøn weekend.

Hold da op, den weekend forsvandt alt for hurtigt.

Jesper var ikke på jagt overhovedet i weekenden, og det var faktisk første weekend i over 1 måned. Det var lidt underligt ;-) Næste weekend tager han sikkert afsted, for han blev drillet med hans normale fravær hele tiden – og som han siger “hvorfor dog blive hjemme, når i alligevel driller mig med det!

Lørdag havde han så planlagt den helt store menu, nu var det tid til at nyde noget af det, de havde skudt. Og jeg må indrømme, at anden var lækker. Er normal ikke så vild med vildand, for det bliver meget let tørt – men i lørdags var den stegt ved lav varme, i 4 timer… og smagte SKØNT!

vildand

Igår fejrede vi gudbarnets 3 års fødselsdag, og sikke en dag. Prinsessen fik barbidukker af os, og hun legede med dem hele dagen – undtagen når hun lige brugte tid på kigge på den duplo julekalender vi havde med til hende.

William – som jo er 5 år – fik en Duplo politi julekalender. Knægten lavede ikke andet hele dagen, end kigge på den…. tælle hvor mange dage der er til jul, og drømme. Hertil morgen havde han igen brugt tid på at kigge på den. Og som svar på faderens spørgsmål om hvad han ønsker sig mest til jul, svarede knægten

“det jeg ønsker mig mest, er at få lov til at åbne en af de her små kasser før 1. december”

Helt ærligt, så er de penge til den julekalender da givet godt ud, tænk så stor lykke!

Det meste af min weekend, er dog gået med at hoste og snøfte. Jeg tror, jeg har reddet mig en ond omgang bihulebetændelse – har i hvert fald ondt i hovedet og kæben, må se hvad lægen siger her om lidt.

lørdag den 22. november 2008

fredag den 21. november 2008

Lidt til smilehullet

 

ATT13256

Den første sne?

Uhm de lover sne i aften/nat, og da der samtidig er frostvejr på vej, så ender det måske med en hvid weekend?
Opdatering: nu sner de ski herinde på jobbet. Klokken er 12.48. Bare jeg ikke sner inde ;-) Skal vi vædde, togene bliver forsinket pga dette her?

Det er helt okay for mig, for vi skal ikke det helt store. Udover at gudbarnet skal fejres på søndag, 3 år er jo en fest værd.

onsdag den 19. november 2008

Hvor er retfærdigheden?

Igår faldt der så dom i mandens arbejdsskadesag. Og idag fik vi så beskeden om at Jesper tabte.

Hvor er det retfærdige i, at Jesper kører fra hjemme til første arbejdssted i arbejdstiden i firmabilen (tømreslæden). Denne kørsel er en del af hans arbejdstid, nedfældet på papir und alles. Holder stille på motorvejen pga kø, en kvinde som var alt for uopmærksom banker op i ham med 110 km timen. Resultat= hjerneskade, som er udmålt til en mengrad på 35.
Han får selvfølgelig en erstatning fra hende der bankede op i ham, men nej det er ikke en arbejdsskade, Jesper kunne jo bare have taget det offentlige - bus, tog eller lign. Klart.... han er jo kun tømrer, med værktøj og træ i bilen.
Havde dommen givet ham medhold, havde han kunne gå ned på halvtid/deltid, for han kan ikke arbejde en hel dag uden at sove min. 1½-2 timer til middag hver dag.

TSK... TSK .... TSK... siger jeg bare, og krydser fingre for at fagforeningen går med til at anke.

Er der nogen af jer der læser med, som har en mand/ven/familieting eller andet, som kører i firmabil som Jesper, så gør dem lige opmærksom på, at de IKKE er dækket af nogen arbejdsskadeforsikring såfremt de kommer ud for et uheld i bilen når de kører fra hjemmet til det første arbejdssted - sådan er det bare.

Mor er ikke vred, mor er ikke skuffet - faktisk er mor mest af alt chokeret!

tirsdag den 18. november 2008

På en dag som denne…

Uha for en kold og våd tirsdag. Jeg priser mig lykkelig for hjemmearbejdsdage, så jeg slipper for at stå på station og vente på et tog  - som sikkert er forsinket. Nu kan jeg så nøjes med at sidde i udestuen, med den bærbare på skødet og lytte til regnen der bliver pisket imod ruderne.

sommer collage

Men faktisk kan jeg ikke blive inde hele dagen, for jeg har en aftale med Kirsten. Men det er først om mange timer – og jeg er sikker på at regnen når at regne af inden, og at solen kommer frem.

lørdag den 15. november 2008

Rummelig teenager

Her er stille nu, eller i hvertfald næsten stille.  Manden er taget på jagt (igen), teenageren sover. Men hvorfor er der så gang i fjernsynet? Fordi teenageren har veninde til overnatning, og hun vågnede altså kl. 6. Heldigvis er hun godt kendt her, så hun listede bare herind til mig, blev placeret i sofaen med tæppe og puder, og zapper nu på ægte teenagermaner rundt mellem vores mange kanaler.lørdag

Faktisk er veninden et tegn på den rummelighed teenageren har. Man kan nemlig godt være veninder selvom den ene går på privatskole (vores) og den anden går på specialskole pga. diverse handicaps. Det har ingen betydning her, for det handler om indre værdier – og det at man sagtens kan få en masse ud af sådan et venskab.

Jeg er stolt af hende, for det beviser at vi trods alt har opnået noget af det vi har kæmpet for. 

Nå men jeg – jeg hygger mig i udestuen. Skriver en sms til min mor, leger med kameraet, strikker lidt, læser avis og drikker the. Og lige om lidt starter min dag op, der skal løbes en tur…. der skal laves mad for vi får gæster, vaskes tøj. Men det er først lige om lidt.

fredag den 14. november 2008

Arbejde eller strik?



Det er fredag, det regner. Jeg burde arbejde!

Men har haft en lidt hård uge med 2 gange undervisning, så jeg trænger til at slappe af. Idag arbejder jeg hjemme, så jeg kan stortset tilrettelægge mit arbejde som jeg lyster. Det benytter jeg mig af, arbejder også, men nyder altså også lige at kunne gribe strikketøjet, og lige få strikket et par pinde mere på vanterne.

Er så spændt på at se hvordan de ender med at blive, for lige nu er de ALT for store, men en tur i vaskemaskinen, skulle gerne løse det problem. De skal nemlig valkes, præcis ligesom Annes

Jeg strikker lidt om kap med en kollega, og jeg fornemmer, at jeg er bagefter hende :-) og det kan vi jo ikke have.

torsdag den 13. november 2008

hvad mon jeg laver?

Jeg ved det godt, jeg har været stille et par dage - men der er bare sket så meget, men så alligevel så lidt.

Manden kom hjem fra Polen, træt og glad. Han havde heldigvis ikke skudt noget trofæ-bærende dyr, så slap vi da for IGEN at skulle diskutere om døde dyr har plads i stuen eller ej. Pyha.....
Jeg har undervist 2 gange i denne uge - begge gange har været underholdende, dejligt og skønt. Men jeg er træt idag, så det er sørme godt at weekenden er klar.

Har kigget rigtig meget bag bloggen, prøvet at ændre lidt her.... og lidt der. Jeg er ikke helt tilfreds endnu, men jeg har nogle ideer der skal prøves af, men jeg skal have lidt mere tid og overskud.

fredag den 7. november 2008

Der arbejdes...

Jeg er igang med hende "søster skraps" kursus i ændring af min blogg. Så i må finde jer i, at der ser lidt mærkeligt ud herinde - indtil jeg lige får sat alle skruer på plads i de rigtige huller.

Krimi?

bog

 

 

Er gået i gang med at læse Elsebeth Egholms bog “liv og legme” er bare rigtig meget i tvivl om jeg gider at læse krimi lige nu….

onsdag den 5. november 2008

En teenagers tanker.

"Det bliver lidt underligt imorgen eftermiddag når jeg skal hjem" sagde tøsebarnet til sin far, da han igår sagde godnat til hende.

"hvorfor dog det" sagde manden - og troede at hun nu ville begynde at snakke om, at han jo er rejst til Polen imorgen.

"jo, fordi at Lise og jeg jo skal til Roskilde. Så jeg skal fortsætte med toget"

Og så ønskede hun ham en god tur til Polen, og ønskede ham en god nat. Stakkels stakkels mand, men jeg har dog sagt til ham MANGE gange, at det vil være underligt at han ikke er her.



tirsdag den 4. november 2008

der pakkes...

Både gummistøvler og gevær pakkes ned - for imorgen tager husbonden 5 dage til Polen med gutterne. Den årlige jagttur er tæt på, og Jesper glæder sig.
Jeg glæder mig bare ikke, for jeg er ikke så god til at være herhjemme uden ham. Men selvfølgelig under jeg ham en tur som denne, bare det ikke skal ske hver måned ;-)

Stjerneskud

Igår aftes da jeg var ude at løbe, endte jeg så langt udenfor byen, at der ikke var gadelys - og lige der på himlen så jeg så det smukkeste stjerneskud.

For pokker hvor var det smukt - jeg glemte helt at ønske.

lørdag den 1. november 2008

tøsefnis

Igår aftes havde Elisabeth igen fået lov at invitere til tøsetamtam og denne gang kom der 5 tøser. Elisabeth havde lavet velkomstdrink – fanta i glas med grønt sukker på kanten.

Billede 001

Og en aften i denne uge hvor hun kedede sig, klippede hun masker og dekorerede dem. Det var jo halloween, så lidt uhygge skulle der være.

Billede 005

Præcis som sidste gang må vi sige, at det har været hyggeligt at have dem. De er super søde og mega velopdragne  “uhm lækker mad” - “tak for mad” - “tak fordi vi måtte være her”

Aftenen blev brugt på tøseting – makeup kursus, sætte hår, se dvd, lægge ansigtsmaske osv osv osv.

Hvor er det dejligt at hun har dem – og hvor er det dejligt at de gider at komme her.

jeg lærer det ALDRIG...

Nej nej sister Bonde, det er ikke nogen hentydning til dig og dit fine blog-kursus :o)

Men jeg lærer det aldrig, man KAN ikke lave aftaler med mig, og så tro at jeg overholder dem! Nææ nej. Havde lavet en aftale med mig selv, at dagens løbetur kun skulle være en af de små - bare 34 minutter i skoven. Men da jeg så først var afsted, så tog det ene skridt det andet, og vupti så endte jeg på den lange tur - dog med en forbedret tid på kun 43 minutter.

Kæft jeg er dårlig til at overholde aftaler - men nøj jeg er stolt af mig selv! :o)