onsdag den 19. november 2008

Hvor er retfærdigheden?

Igår faldt der så dom i mandens arbejdsskadesag. Og idag fik vi så beskeden om at Jesper tabte.

Hvor er det retfærdige i, at Jesper kører fra hjemme til første arbejdssted i arbejdstiden i firmabilen (tømreslæden). Denne kørsel er en del af hans arbejdstid, nedfældet på papir und alles. Holder stille på motorvejen pga kø, en kvinde som var alt for uopmærksom banker op i ham med 110 km timen. Resultat= hjerneskade, som er udmålt til en mengrad på 35.
Han får selvfølgelig en erstatning fra hende der bankede op i ham, men nej det er ikke en arbejdsskade, Jesper kunne jo bare have taget det offentlige - bus, tog eller lign. Klart.... han er jo kun tømrer, med værktøj og træ i bilen.
Havde dommen givet ham medhold, havde han kunne gå ned på halvtid/deltid, for han kan ikke arbejde en hel dag uden at sove min. 1½-2 timer til middag hver dag.

TSK... TSK .... TSK... siger jeg bare, og krydser fingre for at fagforeningen går med til at anke.

Er der nogen af jer der læser med, som har en mand/ven/familieting eller andet, som kører i firmabil som Jesper, så gør dem lige opmærksom på, at de IKKE er dækket af nogen arbejdsskadeforsikring såfremt de kommer ud for et uheld i bilen når de kører fra hjemmet til det første arbejdssted - sådan er det bare.

Mor er ikke vred, mor er ikke skuffet - faktisk er mor mest af alt chokeret!

5 kommentarer:

Anne sagde ...

det lyder da fuldstændig vanvittigt..håber da at der er nogen der anker den sag!!

Netti sagde ...

sikke da noget, men jeg har godt hørt at arbejdstiden ikke starter FØR man når frem.
Jeg håber at i kan anke dommen, for det er jo et underligt system vi har i Danmark.

Lene sagde ...

Håber at der er nogen, der støtter jer i at anke dommen, det lyder helt urimeligt.

Lise sagde ...

Vi afventer i håbet - fagforeningen var possitiv, men samtidig handler det jo også om penge. Bare det at tabe i byretten kostede mindst 25.000 kr til modparten.

Karl Johanson sagde ...

Sådan gik det også da jeg efter en nats arbejde på mit hjemmekontor der er omfattet af arbejdmiljølovens bestemmelser kørte på arbejde.

Mine skader blev heller ikke bedømt som en arbejdsskade da denne del af lovgivningen ikke er synkron med den anden.

Jeg er nu igang med en ny uddannelse uden rigtig at have fået gavn af den første.