fredag den 25. september 2009

Septembers himmel..

I disse dage nynner/synger jeg hele tiden min yndlings korsang nummer 1. Nemlig Septembers himmel er så blå...

Tekst: Alex Garff, 1949
Melodi: Otto Mortensen, 1949

1. Septembers himmel er så blå,
dens skyer lyser hvide,
og lydt vi hører lærken slå
som før ved forårstide.
Den unge rug af mulden gror
med grønne lyse klinger,
men storken længst af lande fo'r,
med sol på sine vinger.

2. Der er en søndagsstille ro
imellem træ'r og tage,
en munter glæde ved at gro,
som var det sommerdage.
Og koen rusker i sit græs
med saften om sin mule,
mens bonden kører hjem med læs,
der lyser solskinsgule.

3. Hver stubbet mark, vi stirrer på,
står brun og gul og gylden,
og røn står rød og slåen blå,
og purpursort står hylden.
Og georginer spraglet gror
blandt asters i vor have,
så rigt er årets sidste flor:
oktobers offergave.

4. De røde æbler løsner let
fra træets trætte kviste.
Snart lysner kronens bladenet,
og hvert et løv må briste.
Når aftensolen på sin flugt
bag sorte grene svinder,
om årets sidste røde frugt
den tungt og mildt os minder.

5. At flyve som et forårsfrø
for sommerblomst at blive
er kun at visne for at dø,
kan ingen frugt du give.
Hvis modenhedens milde magt
af livet selv du lærte,
da slår bag falmet rosendragt
dit røde hybenhjerte.

torsdag den 17. september 2009

Award

Jeg har fået en award af den anden Lise – og tak for det.

award

Med den følger en opgave

“fortæl 10 ting om dig selv”

 

 

 

 

 

 

  1. Jeg lavede faktisk min blog fordi jeg var begyndt at scrappe. Nu handler den om alt muligt andet – nogle vil nok sige mest om strik.
  2. Mine forældre bor i Jylland – i mit barndomshjem.
  3. Har aldrig røget
  4. Har en mand der er jæger
  5. Er stolt “mor” til en dejlig teenager
  6. Favoritårstiden er efteråret
  7. Jeg er genert – lyder sikkert underligt, for jeg elsker at undervise
  8. Familiens motto er “vær mod andre, som du vil have de skal være mod dig”
  9. Er glad for min svigermor
  10. Kan ikke hækle

Og så skal jeg give den videre – og det er altid det værste for der er så mange der burde få den, men mange har allerede fået den. Men jeg prøver:

Den stærke kvinde, den omsorgsfulde mor og sidst men ikke mindste den dygtige scrapper

Troldehår

Hvem vil ikke gerne have sådan lidt pjusket troldehår i disse tider? Jeg vil i hvert fald gerne – men jeg syns at voks er noget gris, det er svært at få fordelt ordentligt, og det har en tendens til at klappe mit hår sammen.

dust it

Igår blev jeg så af en frisør anbefalet dette her. Dust it hedder det. Navnet passer til produktet for det er sådan noget pulveragtigt noget man drysser ud i hovedbunden, masserer det ind – og så kan håret ellers sættes som jeg lyster.

Det er næsten som en form for magisk saltvandseffekt i pulverform til håret. Giver utrolig og unik støtte i hovedbunden.

Det fede er at jeg her på 2. dags hår har lige så troldeagtigt hår som igår – det kan simpelthen nusset op igen dagen efter uden at det forandres.

Det er smart!

fredag den 11. september 2009

Mønster hjælp søges…

Jeg ved at der findes så mange strikkekyndige damer derude i blogg-verdenen. Og nu mangler jeg altså hjælp.

Er startet op på denne skønne trøje

trøjeOg den ser jo super nem ud. Men men men… sådan er det ikke – i hvert fald ikke for mig.

Jeg gør følgende:

Ærme: Slå 60-62-64-66 m op (inkl 1 kantm i hver side) på p 4 med lys lilla. Strik 6 p retstrik, skift til p 4,5 og fortsæt med M.1 en gang i højden. Mønster

M1 ja den ser jo let ud. Men mønstret ser bare ikke pænt ud når jeg så begynder. Jeg laver en pind ret ( for jeg starter på retsiden), en pind vrang og så en pind vrang mere.

Så laver jeg en pind vrang, en pind ret, og så en pind ret mere. Det bliver ikke pænt.

Hvor er min fejl?

Update: Så er fejlen fundet - jeg glemte faktisk at når jeg havde strikket første pind vrang, så skulle jeg lave 2 pinde vrang mere, jeg havde kun lavet 2 pinde samlet. Det var Bettina der lige fik mine øjne op for det. Tusinde tak for hjælpen alle i strikkyndige damer.

tirsdag den 8. september 2009

Fik en sms idag...

Hej Skat. Jeg går ud fra at forlovelsesdag ikke er noget vi går op i. Men jeg
vil alligevel gratulere med 5 års dagen. 1000 kys din mand.
Nååå ja det havde jeg da glemt - har i stedet for en sushiaftale med 2 veninder. Eller faktisk så havde jeg husket det, eller i hvert fald prøvet at huske det, for det står i vores familiekalender. Godt nok står det under den 5. september, og som Jesper sagde da han opdagede det "hvem mon du har været forlovet med i 5 år den 5.... for jeg blev forlovet den 8."

Upssss siger jeg bare. Men jeg kan altså huske vores bryllupsdag, ja jeg kan.

søndag den 6. september 2009

Sommerferie del 2

Så er dette års sommerferie afholdt – og hvilke skønne uger. Imorgen starter vi på arbejde igen, og kan se frem til en masse uger hvor der pt ikke er planlagt noget ferie.

Vi sluttede sommerferien 2009 med 1 uge i Sharm El Sheik på hotel Hilton Sharm Waterfalls. Billederne taler næsten deres eget sprog, det eneste i ikke kan læse ud af billederne er:

Temperaturen i skyggen: 40 grader

Rødehavet:  28 grader

Antal swimmingpools: 7 stk ( de 3 af dem var saltvandspøls, det var fedt!!!)

Sygdom: 1 omgang ondsindet maveinfluenza – Jesper var syg i 3 dage.

Bøger læst: 4 stk.

Strikket: ½ pulsvarmer ( i flyet)

Billede 084

 Billede 050 Billede 072  Billede 076 Billede 077

Her spiste vi nærmest alle måltider, for vi havde valgt et ophold med alt incl.  Rummet var flot indrettet, og der var højt til loftet – men med 200-250 gæster samlet på en gang var der indimellem et inferno af larm.

 

 

 

 

 

Man skal nok vide det for at kunne se det – men her svæver teenageren altså. Hun var helt høj både før, under og efter.Billede 112

Billede 114

Billede 139 Lufthavnen i Sharm El Sheik. Udformet som en falk. Til venstre er ankomsthallen, formet som falkens vinge, altså velkommen hertil og i er nu under vores vinger. Afgangshallen er til højre, og er beduintelte, som et farvel og på gensyn. Super flot lufthavn.

 

 

 

 

 

Ferietilfredshed: rimeligt

Vil vi komme igen? Ikke til det hotel, der var for mange kritikpunkter. Fx var hygiejnestandarden alt for lav, og maden var for kedelig. Men vi kommer tilbage til Sharm El Sheik, det er helt sikkert. Bare ikke næste år, for nu vil vi prøve noget HELT andet.