lørdag den 27. juni 2009

En stolt "bonusmor" beretter...


Hvis du tilhører den normale danske befolkning, som ikke kan lide at folk praler, så spring dette indlæg over
:-) for her kommer der et indlæg fyldt med pral.
Teenageren er nu startet på sommerferie, men inden der skulle vi lige på skolen torsdag aften for at deltage i det årlige "farvel og på gensyn" arrangement. Meget hyggeligt arrangement, hvor der blev sagt farvel til 9. og 10. klasserne, og hvor 8. og 7. klasserne fik deres årskarakterer. Teenageren er jo "kun" en 8. klasse, så for os var det "på gensyn" til lærerne.
Karakterene blev åbnet med spænding, men ingen grund til nogen som helst bekymring, for hun har et gennemsnit på over 10.75! Dejligt at tingene kommer så let til hende, for farmand, som er ordblind, havde en svær skolegang. Alle muligheder ligger åbne for det tøsebarn. Tillykke til hende :-)
Jeg er stolt!
Teenageren havde fortjent en lille sommerferiegave, og det ønske var klart: Sims3 tak! Så mit gæt er, at hun først er kommet i seng hertil morgen da solen stod op :-)

Her er en duft….

Ude i vores gårdhave er der en duft – og jeg ved godt af hvad.Billede 036 3 store sarte lyserøde rosenbuske er sprunget ud samtidig, så der dufter skønt derude. 

mandag den 22. juni 2009

Sommer bolero

Så er der endelig lidt strik at vise på bloggen – jeg strikker faktisk en del, men jeg gider normalt ikke sy det sammen. Men denne her var så lækker, at jeg syede det sidste sting søndag aften, lige inden jeg skulle i seng.

trøjen

Sommer bolero – mønsteret er fra Kreativ Strik maj nummeret, har dog valgt at strikke den i perlestrik.

Billede 032Garnet er Roma fra Hjertegarn i en skøn lime grøn farve.

Den er helt klart et hit, vil dog strikke ærmet lidt længere næste gang, for den stopper lige der ved albuen.

(skønt ansigt jeg har fået af blizen, hva)

søndag den 21. juni 2009

Madplan uge 26

Forandringens vinde har blæst her på matriklen. Fra at jeg aldrig lavede mad, så laver jeg nu mad hver dag, og det er okay med mig - især fordi det er manden selv det har sagt fra.

Løsningen har betydet, at der skal laves madplan hver lørdag morgen, så der kan købes ind til det meste i løbet af lørdagen. Teenageren og jeg har ellers prøvet utallige gange at få madplanerne indført her i huset, men uden held. Vi er nemlig vilde med madplanerne, for så ved vi om aftenen byder på noget lækkert som man bare SKAL glæde sig til. Jesper er også fornøjet, for det har givet ham lidt mere tid og en belastning mindre til hjernen.

Uge 26 ser sådan her ud for os:

Mandag: Hjemmebagt brød (ligger allerede i fryseren) med pålæg

Tirsdag: Svigermor bliver 72

Onsdag: Pasta med basilikumsauce og ristet bacon

Torsdag: Mexikanske pandekager med oksekød, salat, ost og salsa

Fredag: Kylling i weberen med nye kartofler og salat.

Det bliver en god uge, for jeg elsker både pasta og kylling.

Ferie!

Altså ikke ferie endnu, for vi kan godt lide at vente en god månedstid endnu før årets sommerferie er klar til start.

Men planlægningen er i gang.  1 uge i sommerhuset, 1 lille uges tid til Jylland til mine forældre og så en uge til Ægypten. Faktisk er der intet nyt  i den planlægning, for den ligner de sidste 5 år ganske meget.

Turen til Ægypten er næsten blevet en standardting herhjemme, 1 uge med badning, snorkling, sol og afslapning. I år går turen til Sharm El Sheik, familiens absoluttet favorit, for her findes de bedste snoklesteder – føles næsten som en tur i et akvarium.

Årets tur til Hilton Sharm Waterfalls – og uhm det ser godt ud.

stranden værelse
svømmepølen svømmepølen om aftenen
spisested Åh vi glæder os :-)

Vi ved allerede nu, at det vil være svedende varmt, så vi har ingen planer om at tage på nogen ture overhovedet, vi skal kun bade og slappe.

Hvad skal du lave i din ferie?

Havens mange fugle

Nå man har en mand der er tømrer, så har man automatisk også mange fuglekasser i haven. I disse 5 er der pt unger – de rummer alt fra musvitter til skovspurve.  

Billede 093 Billede 095
Billede 094 Billede 106
Billede 092 Vi fodrer også stadig fuglene på foderbrædtet (dem har vi 2 af), og som tak får vi både morgen- og aftensang.

fredag den 19. juni 2009

Bøger jeg har læst

Charlotte link

Charlotte Link: Den fremmede gæst.

Den tyske forfatter Charlotte Link, har været en af mine yndlingsforfattere siden jeg læste Søstrenes hus

Denne gang faldt jeg over en psykologisk spændingsroman hun har skrevet. Den er lige så velskrevet som hendes skønlitterære bøger.

Rebecca ønsker ikke at leve længere. Hun er aldrig kommet sig over sin elskede mands alt for tidlige død, og nu er hun fast besluttet på at gøre en ende på livet. Men så møder hun tilfældigvis det unge par Inga og Marius, som er på ferie i Sydfrankrig. Sammen med dem, genfinder Rebecca sin livsglæde og får nyt mod på tilværelsen.
Under det, som skulle have været en hyggelig sejltur på Middelhavet, sker tragedien. Marius forsvinder sporløst og enhver eftersøgning er forgæves. Men snart dukker hans navn op i forbindelse med en grufuld forbrydelse.
Den fremmede Gæst er spænding fra første side.

**********************************************************

Peter H fogtdal

Peter H. Fogtdal

Zarens dværg.

Zarens dværg er en interessant, underholdende og undertiden skræmmende roman om den danske dværg Sørine Bentsdatter, som Frederik den Fjerde forærer til den russiske zar Peter den Store under hans besøg i København.

Hvis man som jeg, godt kan lide at læse om “gamle” dage, så er denne bog et godt bud, for den er velskrevet – selvom slutningen er lidt for underlig.

Jeg har allerede nu flere af Peter Fogtdals bøger på min “ønskeliste” på biblioteket.

lørdag den 13. juni 2009

Thi kendes for ret….

nordjyske

Min mand vandt!

Verden blev på et kort sekundt meget lysere, regnen forsvandt og solen skinnede alt imens jeg tudede.

Der fandtes alligevel retfærdighed.

Nu skal vi så afvente 4 uger, for sagen kan blive anket til højeste ret. Det kræver dog at Procesbevillingsnævnet godkender det. Vores advokat forventer dog ikke, at Kammeradvokaten ønsker at anke. Efter de 4 uger bliver sagen genoptaget i Arbejdsskadestyrelsen, og der bliver beregnet hvor stort en erstatning der tilkommer ham.

Nu bliver alt bare meget lettere, og allerede nu kan man mærke en forskel på Jesper.

God weekend siger jeg bare!

fredag den 12. juni 2009

fredag den 5. juni 2009

Dagens kage

Mums siger jeg bare. Dagens kage blev rabarbermuffins, super lækre og helt vildt saftige.

Opskriften har jeg tyvhugget hos kagekonen og det er ikke sidste gang de bliver bagt. Næste gang er det bare uden hvidchokolade, for den smag er lidt for gennemtrængende i min mund, overvejer mørk chokolade i stedet. Der skal mandelmel i, og inden i begynder at panikke over det, så tænk "smuttet mandler, fint hakket i en blender/hakketing" i stedet.

I kan ikke få et billede af det færdige resultat, for de var spist før jeg nåede at tænke på kameraet. Men i kan få et billede af dem INDEN bagning :-) og så tænke jer til hvordan de så ud da der var kommet mørkt smeltet chokolade på toppen.

torsdag den 4. juni 2009

Lys til vores gårdhave

Billede 003

Indimellem sker det at træer går ud, og i vores tilfælde skyldes det elmesyge. Faktisk var det lidt mere held i uheld, for træerne var begyndt at skygge lidt for meget i vores gårdhave.

Så Jesper og min svigerfar tændte motorsaven og gik i gang. Det var et større projekt, men de var flittige. Så sådan her så det ud da de havde været igang i en ½ time.

Billede 019

Og sådan her så resultatet ud. Det er bare helt vildt, lyset vælter nu ned i gården, det kommer vi til at have glæde af i de kommende måneder.

Midt i det hele var der kaffepause, jeg var heldigvis blevet varslet. Svigerfar ville nemlig gerne smage de der vandbakkelsesting, som jeg havde lavet tidligere på ugen. Så denne gang var det med flødeskum til ære for ham, for han ELSKER flødeskum. svigerfar “Hvordan skal jeg se ud?” spørger han. ”Som du plejer” svarede jeg. Men det var umuligt at få et ordentligt billede af ham, for enten drak han kaffe, og ellers spiste han kagen. “Den er god” var dommen.

Hva ser i på?

Billede 048

For nogle weekender siden var vi i sommerhuset sammen med mine svigerforældre. En formiddag kørte vi til Reersø, for at gå en tur ved havnen.

Hunden var med. Han er fuldstændig pjattet med vandet, og er 100% sikker på at sådanne ture er for at han må komme ud at bade. Men ved havnen i Reersø, er der sat boldværk op, så man ikke bare lige kan komme ud i vandet, man han kunne lugte det, så han “tøse-tudet” hele tiden. Indtil han fandt ud af at han også kunne kigge over det der boldværk.

Billede 049

“Må jeg ikke godt hoppe over, hva far? Jeg kan godt”

 

 

 

 

 

 

 

Vi har forresten lige været ved dyrelæge til kontrol med øjet – efter skaden i efteråret. Det ser fint ud, trykket er lavt som det skal være, så han får lov at beholde øjet – indtil videre.

onsdag den 3. juni 2009

Kreativ strik

Jeg har abonnement på Kreativ strik, og har været super glad for de 3 blade jeg foreløbig har modtaget MEN... helt ærlig det hedder kreativ strik, ikke kreativ hækling eller noget lign. Jeg bliver så ærgelig når bladet indeholder opskrifter der skal hækles, eller hvor kanterne lige skal hækles med picothækling (eller hvad pokker det nu hedder) for jeg KAN ikke hækle.

Øv siger jeg bare. Men jeg digter bare mine egne afslutninger/kanter, ja jeg gør, men jeg bliver altså harm, bare fordi man kan strikke, kan man så ALTID hækle?

Månedens blad er nu lækkert, der er mange søde modeller, og nogler er også regnet ud så vi plus-piger kan være med. Har allerede købt garn til 2 modeller, en sød kort trøje og en bolero-agtig ting.

tirsdag den 2. juni 2009

Eftermiddagskaffe

Billede 056

Jeg har lovet Jesper, at i disse frie dage, vil han få nybagt kage hver dag til eftermiddagskaffen.

Jeg indtog min nye surf-efter-opskrifter-plads i køkkenet, og gik igang med at søge. Faktisk vidste jeg hvad jeg ville lave, for jeg er pjattet med vandbakkelser, og urtehaven bugner med rabarber. Så jeg skulle bare lige finde opskrifterne. Længe leve google.dk

 

 

 

 

 

 

Billede 054

Startede med at høste en ordentlig bunke rabarber, som jeg vaskede, snittede og kastede i et fad med sukker og vaniljesukker. De blev bagt i ovnen i 25 min.  Den opskrift fandt jeg her.

 

 

 

 

 

Billede 057

Imens rabarberne var i ovnen, lavede jeg dejen til vandbakkelserne.  Der gik ikke 2 minutter efter at kagerne var hevet ud af ovnen, før jeg sad udenfor, og nød en god times tid med strikketøjet i solen, og Jesper fik sovet det sidste af eftermiddagsluren.

 

 

 

 

Billede 063 Dagens resultat. Vandbakkelse med bagte kolde rabarber og græsk youghurt smagt til med sukker og vanilje.

Mums de var gode – syrlige, søde og cremede. Det gør vi igen en anden dag, men imorgen skal der en ny opskrift på bordet, ved bare ikke lige hvilken endnu.