torsdag den 2. august 2007

Hvad har jeg lige læst?

Ved et tilfælde faldt jeg over denne skønne roman på biblioteket. Søstrenes hus af Charlotte Link. Charlotte Link er en tysk forfatter. Bogen er en familieroman til os der elsker at læse bøger af Binchy, Pilcher, Trollope, Wesley, Willet og alle de andre. Jeg blev fuldstændig grebet af bogen, og pløjede dens 572 sider igennem på 4 dage - jeg læste nærmest hele tiden :o)

Bogen handler om Frances Grays livshistorie, som er dramatisk og grusom. Hun har livet igennem truffet skæbnesvangre valg. For at forsone sig med skæbnen genfortæller hun som gammel sin voldsomme historie i dagbogsform. Denne historie, som røber mange fortiede hemmeligheder, skjuler hun inden sin død, fordi hun ellers føler sig overbevist om, at husholdersken, Laura, vil brænde den, for på denne måde at lade hemmelighederne forblive skjulte.

Frances Gray har virkelig valgt et perfekt gemmested, lige meget hvor ihærdigt Laura gennemsøger huset, finder hun det ikke. Det er gemt i et sølvskrin under gulvbrædderne i et udhus, som kun bruges som brændeskur. At manuskriptet overhovedet bliver fundet, er da også et mindre mirakel, som kun sker, fordi et tysk advokatægtepar, Barbara og Ralph (med knas i ægteskabet), har lejet det afsidesliggende hus for at holde en 2 ugers juleferie der. Dette ægtepar sner inde i huset i århundrets værste snestorm, som fuldstændig afskærer parret fra omverdenen. Telefonlinien er afbrudt, de har ingen strøm eller mad, og da de heller ikke har fjernvarme, går jagten på brænde i gang og fører dem over i brændeskuret. Her bryder et gulvbræt sammen og afslører den gemte hemmelighed. Dagbogen bliver spændende læsning for Barbara, og det bliver også Barbara, der finder ud af, hvilken dødelig hemmelighed det er så vigtigt for Laura at skjule…

Virkelig en læseværdig bog (igen... hehe) men man skal have lysten til at følge med i 2 verdner, både Babaras nutidige men også Lauras fortid. Skøn læsning.....



2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det er godt klaret Lise... Du har vakt min læselyst til live igen... :O)
Jeg er nu i gang med 3 bøger på eén gang

Lise sagde ...

Godt at se at du er blevet inspireret Runa ;o)