onsdag den 21. november 2007

Jagtrejsen...

Så drog Jesper afsted på jagtrejse, og efterlod lille bitte mig her hjemme helt alene - eller arj okay alene er jeg ikke, for jeg har jo både Twist og Elisabeth. Men i hvert fald savner jeg ham. Men han glædede sig frygtelig til at komme afsted, og det forstår jeg jo godt - jagten er hans store hobby, og endelig har han råd til at tage udenlands.

Det er 3. år i streg han er afsted, og det bliver altså ikke lettere år for år at han tager afsted.

Hvem skal jeg nu brokke mig til, når jeg syns at min kollega på jobbet glemmer os andre i gruppen og kører solo-løb hele tiden? Hvem skal jeg nusse på ryggen for at jeg kan falde i søvn? Hvem sørger for at der er tændt op i brændeovnen hver aften når jeg kommer hjem?

Især det sidste gør sku livet lidt surt for mig, eneste tidspunkt jeg nogensinde ærgre mig over at jeg ikke blev spejder. Men helt ærligt... hvor svært kan det være? *suk*

søndag den 11. november 2007

Opdatering på vores spøgeri!

Spændte åbnede vi skabet ind til kiksene hertil morgen, og jeg var sikker i min sag, Jesper havde sat kassen tilbage i løbet af natten... men nej! Ingen kiks.

Så nu har vi købt en ny kasse, og den står klar til Twist og spøgelset i skabet ;o)

lørdag den 10. november 2007

Helt ærlig - det spøger!

Igår aftes købte Jesper en hel ny æske hundekiks til Twist, han gav ham 4 i løbet af aftenen igår.

Hertil morgen var kassen væk... pist... væk... gone...! Hvorhen? Tjaaa hvis vi bare vidste det, ville der være et mysterie mindre her i verden.

Hundekiksene står i et skab, hvor der måske er lidt rodet - men nu er der ryddet klinisk op. Ingen kasse med kiks. Okay... måske er den så skvattet ned bagved? Vi har begge 2 lyst derned op til flere gange, og Jesper finder faktisk en kasse hundkiks dernede, TOM! Men det er ikke den kasse han købte igår, konstaterede vi hurtigt - for Jesper havde revet toppen af kassen han købte igår, og den fandt vi i brændekassen, og målte afrivningen på strimlen kontra kassen - NO MATCH!

Jesper har gennemrodet nærmest hele huset idag, og kassen med hundekiks er og bliver borte!

Helt ærlig, hvor mystisk er det lige? Jesper mener at vi har spøgelser, og fortælle historie om ting der forsvandt for 10-12 år siden, og som dukkede op senere på underlige steder. Og indrømmet, en nat hvor jeg var nede for at tisse, passerede jeg stuen - og der duftede der pludselig af øl og piberøg. Mystisk, for ingen af os ryger!

Jesper mener, at vi imorgen tidlig vil finde æsken med hundekiks på sin plads igen - gør vi det, vil jeg helt sikkert mene, at det er Jesper selv som driver gæk med familien. Det kunne bedst ligne ham!

søndag den 4. november 2007

Læst på 2 dage!

Faldt ved et tilfælde over Eva Jørgensens "Vi ses imorgen" og jeg kan kun sige: LÆS DEN!
Jeg pløjede bogen igennem på 2 dage, og må indrømme at jeg både græd og grinte. Indimellem måtte jeg lægge bogen væk, for den er virkelig hård at læse, især hvis man selv elsker - og måske er bange for at miste.
Bogen er journalisten Eva Jørgensens personlige beretning om at være pårørende til sin kæreste, der bliver ramt af sygdommen ALS, amyotrofisk lateral sklerose. Om at miste den man elsker, uden at miste sig selv, om kaos og kærlighed og rollen som nybagt mor.