onsdag den 31. december 2008

Happy new year!

Nytår

Indrømmet jeg er ikke specielt glad for nytårsaften, jeg syns ofte det bliver sådan noget opskruet noget, med høje forventninger om højt humør og sprut i stride strømme. Jeg bryder mig ikke om det.

Heldigvis har jeg en mand som har det som jeg – så igen i år skal vi holde en rolig aften. Vi tager ud til et vennepar, med lidt godt mad og nogle spil i bagagen. Der er dømt hygge og god mad, en aften efter min smag.

Godt nytår til jer alle – vi ses i 2009.

tirsdag den 30. december 2008

Opdatering på mine årsmål

Julen er veloverstået – gaverne er pakket ud, beundret og alle blev glade. Meget mere om det i et helt andet blogindlæg. For nu skal det handle om mine årsmål, kom til at tænke på dem forleden dag, da følgende sms tikkede ind:

Hej Lise. Jeg vidste det da jeg så kuverten at det var dig. Hvor var det bare en dejlig juleoverraskelse……

Underskrevet med et knus fra Mona. Mona… Jeg fik gåsehud og tårer i øjnene. Mona hende jeg boede på værelse med tilbage i 1986-1987 da vi gik på efterskole. Mona som var med mig i Norge, da jeg passede Magnus. Mona som jeg mistede kontakten med for snart 15 år siden.

Det var mig der tog kontakten op igen. Efter at jeg havde skrevet alle vores fælles julekort i år, lå der 2 tilbage og stirrede provokerende på mig. Jeg greb det ene, og skrev til Mona – og nr. 2 blev også afsendt til – nemlig til Randi.

Mona ringede til mig lillejuleaften, og vi snakkede i 1½ time, emnerne var utallige, og det var som om vi havde set hinanden i sidste uge. Vi blev slet ikke færdige med at snakke, men det var lillejuleaften, og vi skulle begge 2 en masse andet, så nu ryger der sms afsted imellem os, som 2 teenagere – kan du huske dengang… og hvad med… og har du hørt fra… og hvordan har dine forældre det? osv osv osv.

Jeg har været helt høj over vores nye kontakt – og er det faktisk stadig.

Kontakten med Mona kan nu vinges af – det årsmål er opfyldt. Det samme kan løbeturene, 2 gange om ugen har jeg løbet siden september måned, og jeg elsker det… er småafhængig af det. Alenetid til Lise kan også vinges af, det har jeg fået – og det er fedt.

Der er 2 punkter tilbage – kontakt med Randi, det er udenfor mine hænder, jeg har afsendt et brev, og må nu afvente. Og så er der hæklingen, helt ærlig… det lærer jeg ALDRIG!

fredag den 19. december 2008

Så har jeg ferie!

Yes det er skønt. 17 dages afslapning, hygge og muligheden for at sove længe. Det med at sove længe, det kunne så bare ikke lige være idag,  for Jesper og Elisabeth har jo stadig en dag tilbage.

Men jeg nuppede en flexdag, for jeg trængte til det – altså juleferien.  Dagen skal bruges på at finde Jespers gave, jeg håber, Magasin i København kan hjælpe mig der.

Julekortene er næsten skrevet, mangler kun lige 5 stykker – her er 2 af dem til 2 veninder jeg ikke har set i over 20 år. Jeg har ved et tilfælde fundet deres adresser, og nu vil jeg så sende et julekort. Gad vide om de kan huske mig, ligesom jeg husker dem?!? Jeg ved godt, at posten skal have julekortene idag, hvis de skal nå at komme ud inden jul, men de sidste jeg mangler, der er det lige så meget tanken der tæller – som det er tidspunktet for modtagelsen.

amarylis

torsdag den 18. december 2008

Hvor mange ord skriver du i minuttet?

87 ord

Speed test

Gangstativerne

Ser du mon "Gangstativerne" på TV2?
Hvis ikke, så se det i aften!!!

"Gangstativerne" er et lysende eksempel på, at intet her i livet er for sent. Man har samlet 25 ældre mennesker (gennemsnitsalderen er 81), givet dem en ung korleder, et rockband, et øvelokale på Nørrebro i København, en 50 år gammel tourbus og to måneder til at lære moderne musik, fra Nik & Jay til Magtens Korridorer og beder dem så give et brag af en koncert i Operaen.

Det er en utrolig livsbekræftende serie. Jeg kan næsten blive helt rørt over at se de der "gamle tusser" blive vakt til live, stå der på en scene med hænderne knyttet og synge "Pandora".

En af dem sagde igår aftes "jeg troede jeg havde oplevet mit livs bedste øjeblik, men det havde jeg ikke"

søndag den 14. december 2008

Julegaven til moar!

Så blev de endelig som jeg ville have dem – det første par der blev strikket og valket, blev både stive og en underlig form, garnet var vist for tykt.

Men nu er den er.

Uldne valkede sokker til min mor. Her er de før vask – størrelsen er mindst en 46 for Jesper kunne passe dem.

før

Og efter vask – måtte lige hive og gå lidt rundt i dem våde, men nu er de bare perfekte.

efter vask 

Jeg håber, hun bliver glad for dem.

Stille søndag morgen

Manden stod tidligt op – uagtet af gæsterne igår aftes først tog hjem kl. 2. Men når der bliver lokket med hare-tramp og fasanjagt på en stor ejendom i Sverige, er der intet problem i at stå op omkring kl. 7.

Problemet er bare, at jeg også står så tidligt op. For jeg er ikke god til at sove alene deroppe i den der store seng.

Men nu er fuglene fodret, køkkenet er næsten ryddet – der er gjort klar til morgenteen, skal bare lige have besøgt bageren. En lang søndag er foran mig, er stadig i overvejelser om hvad den skal bruges til. Måske julekort, måske gavekøb, måske konfekt, men en ting er sikkert, søstrenes julegaver skal snart på pinden, ellers når jeg det jo ikke.

Nå jeg må til det. Hav en dejlig søndag derude…..

Blomster fra min morBuketten fik jeg af mine forældre da jeg var syg. Den var bare så smuk. 

fredag den 12. december 2008

Jul i det lille hjem

Selvom den blæbare har haft en ond omgang virus, så er julen alligevel ankommet til Tølløsevejen.

julen

Her er pyntet fint op med nisser og røde kugler. Adventskransen står og dufter af gran i hele stuen, og kalenderlyset bliver mindre og mindre dag der går.

Teenageren er let at få op af sengen, det har Matas sørger for. Tænk at en lille gave hver dag kan få hende op af sengen uden problemer. Burde man overveje det hver dag hele året? ;-)

tirsdag den 9. december 2008

Manner en ond omgang

virus

Min stakkels bærbare har været lagt ned i næsten 14 dage med en ond omgang virus. Nørden på jobbet endte med at true mig med en re-installering.

Men idag lykkedes det ham så ENDELIG at komme det til livs, og jeg kan igen sidde i min udestue og tjekke blogs og surfe efter alt mellem himmel og jord.

Med andre ord – IM BACK!

fredag den 5. december 2008

Fredags-hygge


Jeg elsker mit arbejde det skal der ikke herske tvivl om, og jeg er glad for alle mine søde kollegaer. Men en arbejd-hjemme-dag er altså heller ikke at foragte.

Så kan jeg arbejde samtidig med at jeg hører god julemusik. Lige nu er det Frankie-boy der synger “Santa Claus is coming to town” i en god jazzet version.

Jeg er opvokset med en far der elsker jazz, så det gør vi søskende også. Så lige nu bliver der vippet med tæer, og pegefingeren har været oppe for at følge rytmen.

Åh det var godt jeg i oktober måned købte den cd – 50 sølle kroner gav jeg, og den har allerede givet mig flere timers glæde. Gid min far var her så han også kunne nyde den. Må huske den til jul, så han også kan vippe med tæerne og lade pegefingeren følge rytmen.

onsdag den 3. december 2008

Juleskønsang

Og nu er det jo december, så må jeg godt gå rundt og synge
" nu er det jul....nu er det jul... alle nissebandenisser er så spændte"



Det lyder nu bedst når jeg synger det sammen med dem :-)

Hov...

Tænk det er onsdag idag - det opdagede jeg faktisk først da jeg stod i kantinen for ½ time siden, og der blev serveret fisk!

tirsdag den 2. december 2008

Hvorfor?

Helt ærlig hvorfor har folk så travlt med hvem jeg skal tale med, og hvem jeg IKKE skal tale med. Hvorfor er det så vigtigt at man skal kunne lide alle mennesker man møder på sin vej? Der er bare nogle mennesker man ikke kan lide, og sådan er det. Og så er der nogen mennesker, som gør ting/siger ting, som gør at nu er målet nået, nu gider jeg dem ikke længere. Der er grænser for hvad jeg gider at finde mig i - det kan godt være at din/jeres tollerance tærskel er meget længere ude end min, og at i kan se tingene fra alle de gode sider. Det kan jeg åbenbart ikke altid, og helt ærlig så gider jeg det heller ikke. Jeg prøver ikke at lave om på jer, så lad dog være med at lave om på mig!

Jeg skal nok være høflig, men jeg gider ikke småsnakke med dem jeg ikke kan lide- og jeg gider endnu mindre lægge øre til alle deres "tåbeligheder"

Jeg gider det ikke....

Og ja jeg er sur, og jeg må gerne være det.