Jeg vil vinde...

Der er slet ingen grund til at deltage i den blog giveaway der findes lige her hvor der udlodes skønne produkter fra denne netbutik....

For jeg vinder, ja jeg gør.

Og når jeg vinder, så vinder jeg denne blødgørende håndcreme og denne velduftende bodymilk. Skulle jeg mod forventning ikke vinde, må jeg vel selv købe bodymilken, for den lyder godt nok lækker.

Men lad være med at deltage... det er spild af tid ;-)

Stillezone...

Når jeg rejser med tog, så nupper jeg altid stillezonen hvis jeg kan finde den. Jeg elsker den der stilhed der er i kupeen. Bare lyden af toget der suser igennem det danske landskab. Orker nemlig ikke at høre på folk der fortælle det sidste nye via mobilen, eller hemmelighederne/sladderen der skal deles med veninden overfor.

Men HVORFOR skal jeg altid fortælle mindst 2 personer på turen, at det altså er en stillekupe, og derfor må de ikke snakke i mobil eller snakke med hinanden. Og de der øjne man så får - som om man er fuldstændig idiot, for hvad kan det gøre at de lige snakker lidt, og lavt?

Reglerne for Stillezonerne er simple:

Stillezone er forbeholdt dig, der ønsker fred til at arbejde eller slappe af undervejs.
I Stillezone gælder følgende regler:

alle skal bidrage til at opretholde et roligt miljø
alt elektronisk udstyr skal være på lydløs
i InterCity og InterCityLyn er det ikke tilladt at stå op
samtaler foregår i togets andre zoner/afdelinger

Hvor svært kan det være?

drivhusdrømme

Søndag aften - dagen efter den store teenager-fødselsdags-fejring - blev aftenen planlagt efter at vi skulle se Drivhusdrømme på DR2.
Vi linede op i stuen med kold cola til mig, kaffe til manden og restekage. Vi var klar.

Nøj hvor blev vi skuffede. Magen til dårlig kameraføring skal man da lede længe efter. Hvorfor fik man ikke lov til at se alle de der smukke smukke tulipaner ovenfra, så man kunne nyde det farveorgie manden pralede af?

Orangeriet på Gl. Estrup herregård, bliver vist i 10 splitsekunder - der bruges tilgengæld meget tid på et par behørigt udklædt i noget gammelt tøj, der vandre rundt i haven. Jamen jeg vil SE orangeriet, og tilføje sådan et på min ønskeliste.

Og hvad med det der drivhus vi skal følge igennem de kommende programmer. Hvor mange penge er der afsat til det projekt?

Jeg havde forventet meget mere om drivhuset - hvad, hvordan og hvorfor. Men sad tilbage skuffet og med en tvivl om jeg gider at hænge på næste søndag.

ØV siger jeg bare....

Hov...

Tænk det er onsdag idag - det opdagede jeg faktisk først da jeg stod i kantinen for ½ time siden, og der blev serveret fisk!

Tirsdagstosset.

Kender du ikke det, hvor man bare er sur - sur på alt og alle. Uvist hvorfor, for jeg er helt sikkert ikke pms, det er først om 14 dage eller mere.

Men jeg er tosset, virkelig møg hamrende sur. Jesper har fået sit fur hertil aften, og for søren det er godt at tøsebarnet spiller fodbold.

Service...

Øsen skal til syn og service, og helt ærligt hvor dyrt kan det være? Nå ja.... omkring de 10-12000 kr åbenbart.

Æv for pokker, der røg mit nye kamera desværre nok. Men pyt, så er bilen igen køre-klar og ikke mindst sikker.

Men det er nu lidt æv alligevel :-(

På min daglige ture med DSB møder man mange forskellige mennesker. Nogle taler man lidt med - fx hende jeg følges hver morgen med i toget, vi skifter begge på hovedbanen til præcis den samme bus. Hende er jeg nu begyndt at sige godmorgen til, og nogle dage udveksler vi så også et par ord.

Nogle mennesker betragter man i det skjulte, og tænker sit.

Hertil morgen sad jeg overfor en dame, som manglede den ene arm fra albuen og ned. Jeg blev helt fasineret over hvor meget hun alligevel kunne - halstørklædet blev perfekt bundet, jakken kom på, og skubbet op over armstumpen, tasken på plads på armstumpen. Imponerende.

Så er der dem, hvor man bare gerne ville vide lidt mere, fx:
Ham der læser i engelske bøger, er han mon englænder?

Og hvad med ham der ligner en bankmand, og ALTID maser sig først ind i stille kupeen for at få PRÆCIS den samme plads hver morgen, er han bankmand?

Hvor bliver dagene af?

Hvis man spørger vores hund, ja så forsvinder de ved at sove - det er jo mørkt i øjeblikket når vi står op og tager på job, og det er mørkt når vi kommer hjem!

Mit nye job er så fedt, dagene forsvinder som dug for solen - jeg når næsten kun lige at sætte mig på min pind, og vupti så er det frokost - og endnu mere vupti så er dagen slut. Udfordringerne er mange, men ikke udmattende mange. Jeg kan lide det hele, og ikke mindst dem alle.

I øjeblikket bruger jeg rigtig meget tid på et elæringsprojekt, hvor vi skal uddanne nye ejendomsmæglere - der skal laves tests, kursus, undervisningsmateriale m.m. og det er virkelig spændende!

Herhjemme er vi begyndt nedtællingen til konfirmationen - vi har lavet en datoplan så Elisabeth kan holde øje med hvad vi skal hvornår og hvorfor.

Og jeg giver awarden videre til:

puha et sejt valg, for faktisk ville jeg nok vælge nogle som slet ikke har nogen blogg. Men jeg vælger blot at sende den videre til 1 nemlig:

Maria, blot fordi hun altid er så tålmodig. Fordi hun altid er her, selvom jeg ikke er noget specielt godt bekendtskab længere - kan nok ikke kalde mig en veninde, for så højt rangere jeg nok ikke længere.

Og så ville jeg have givet den til:

Kirsten - den sjoveste kollega jeg nogensinde har haft
Heidi - fordi hendes mand tager de skønneste billeder og en jeg har kendt siden min barndom
Lene - fordi hun er en dejlig søster som ikke altid har haft det let
Charlotte - fordi hun er en dejlig svigerinde, som jeg ser ALT for lidt

hvis de ellers havde haft bloggs :o)

Nice matters award

Tak til Birthe for den fine award - den er nu tilføjet min side i ren og skær blær! :o) jeg skal så finde et par stykker at give den videre til, det må jeg lige overveje.

Hold da op....

Igår endte lidt anerledes end forventet - men det tør jeg slet ikke skrive på bloggen om, for tænk hvis min arbejdsgiver læste det! *gys* men lad mig sige det sådan her:

Længe leve de danske fagforeninger, som gider at tage kampen op mod arbejdsgivere som ikke teer sig ordentligt!

Det må jeg vel sige? eller....... Hmm måske cencurerer jeg det igen lidt senere.

Men ellers så tager jeg kampen op sammen med en anden blogg-mate, omkring hendes hussalg og ejendomsmæglerens manglende evne til at servicere hende som kunde. Sådan noget kan jeg bare ikke holde ud, vi ejendomsmæglere er nu engang sælgers mand, ergo er det SKU også dem vi passer og plejer! Hvis i vil vide mere så se her: http://newyorkerbyheart.blogspot.com/

En skøn fridag

Igår holdt jeg en fridag, en dejlig tirsdag. Fik ryddet lidt op i nogle af krogene, fx har jeg nu 2 store sorte sække fyldt med tøj som skal til Røde Kors så andre kan få glæde af det som Elisabeth og jeg ikke gider mere.

Senere på eftermiddagen mødtes jeg med Kirsten - en gammel arbejdskollega som aldrig går af vejen for et par gode grin. En rigtig hyggelig eftermiddag, hvor meninger om alt og alle blev udvekslet godt blandet sammen med et par gode grin.

I øjeblikket kan jeg godt mærke der sker forandringer omkring mig, jeg sætter nye standarder for hvad jeg har lyst til - både på vennefronten men også i min helt private fritid. Det skal nok blive godt. Kirsten er en af dem der ikke ryger på den forkerte liste, men jeg har et par andre bekendte som er på vej derover, mit liv er forkort til at høre det samme sladder igen ... og igen... og igen.

Jeg er begyndt at få gang i min scrappe-hule - eller dvs det havde jeg indtil Jesper nu har fyldt hulen op med alskens ting som han liiiiiiiiiiige skal have ryddet op i! *suk* og så er jeg ellers tilbage til ingenting igen. Men jeg kan mærke at jeg snart skal i gang igen, billederne fra sommeren er der jo mange af.

Besøg hjemme hos mine forældre

Vi har lige været i Jylland for at besøge mine forældre. Der er ingen tvivl om at de selvfølgelig ikke bliver yngre, men jeg er sku lidt stolt af dem. Min far er 76 og min mor er 71, og de er begge utrolige aktive.

Min far arbejder i andre folks haver, og derudover arbejder han i den lokale Daglig Brugs som altmuligmand. Jeg er sku stolt af ham!

Min mor samler alle trådene derhjemme, og træner flere gange om ugen sin ryg m.m. Hun bager, laver mad og gør rent. Hende er jeg sku også stolt af.

Sidste weekend udbrød der dog brand derhjemme, og deres bil udbrændte. Det kunne jeg mærke havde bragt dem lidt ud af fatning, og det er jo forståelig nok, for tænk hvis det havde været en nat, ville de så have været vågnet?

Vi havde nogle dejlige dage sammen med dem.

Første blogg

For pokker hvor er jeg træt idag, det er mandag og weekenden er overstået - ØV!

Jeg er: Lise på 36 år - snart 37 . Gift med Jesper som er 44. Bor i Hvalsø som er en lille by udenfor Roskilde.

Jespers datter Elisabeth på 13 år bor hos os, og ser aldrig sin mor (efter hendes eget ønske)

Jeg er ejendomsmægler, og daglig leder for en butik.

Denne blogg vil blive brugt på mine tankerne omkring mit liv, min dagligdag.

Jeg kommer tilbage.