torsdag den 4. juni 2009

Lys til vores gårdhave

Billede 003

Indimellem sker det at træer går ud, og i vores tilfælde skyldes det elmesyge. Faktisk var det lidt mere held i uheld, for træerne var begyndt at skygge lidt for meget i vores gårdhave.

Så Jesper og min svigerfar tændte motorsaven og gik i gang. Det var et større projekt, men de var flittige. Så sådan her så det ud da de havde været igang i en ½ time.

Billede 019

Og sådan her så resultatet ud. Det er bare helt vildt, lyset vælter nu ned i gården, det kommer vi til at have glæde af i de kommende måneder.

Midt i det hele var der kaffepause, jeg var heldigvis blevet varslet. Svigerfar ville nemlig gerne smage de der vandbakkelsesting, som jeg havde lavet tidligere på ugen. Så denne gang var det med flødeskum til ære for ham, for han ELSKER flødeskum. svigerfar “Hvordan skal jeg se ud?” spørger han. ”Som du plejer” svarede jeg. Men det var umuligt at få et ordentligt billede af ham, for enten drak han kaffe, og ellers spiste han kagen. “Den er god” var dommen.

2 kommentarer:

FruE sagde ...

Det gør bare en verden til forskel, at få lys i sin have. Men sikke et arbejde det må have været.

Netti sagde ...

Sikke da et totalt lækkert billede af din svigerfar :) Dwjligt at i fik mere lys i haven.