tirsdag den 2. juni 2009

Eftermiddagskaffe

Billede 056

Jeg har lovet Jesper, at i disse frie dage, vil han få nybagt kage hver dag til eftermiddagskaffen.

Jeg indtog min nye surf-efter-opskrifter-plads i køkkenet, og gik igang med at søge. Faktisk vidste jeg hvad jeg ville lave, for jeg er pjattet med vandbakkelser, og urtehaven bugner med rabarber. Så jeg skulle bare lige finde opskrifterne. Længe leve google.dk

 

 

 

 

 

 

Billede 054

Startede med at høste en ordentlig bunke rabarber, som jeg vaskede, snittede og kastede i et fad med sukker og vaniljesukker. De blev bagt i ovnen i 25 min.  Den opskrift fandt jeg her.

 

 

 

 

 

Billede 057

Imens rabarberne var i ovnen, lavede jeg dejen til vandbakkelserne.  Der gik ikke 2 minutter efter at kagerne var hevet ud af ovnen, før jeg sad udenfor, og nød en god times tid med strikketøjet i solen, og Jesper fik sovet det sidste af eftermiddagsluren.

 

 

 

 

Billede 063 Dagens resultat. Vandbakkelse med bagte kolde rabarber og græsk youghurt smagt til med sukker og vanilje.

Mums de var gode – syrlige, søde og cremede. Det gør vi igen en anden dag, men imorgen skal der en ny opskrift på bordet, ved bare ikke lige hvilken endnu.

7 kommentarer:

Fru E sagde ...

Du lyder som en rigtig god hustru :o) Det må være dejlig med hjemmebagt kage hver dag i sin ferie.

Forsat god ferie.

Lene sagde ...

God ferie og vandbakkelser, uhm det er længe siden jeg har bagt dem :-)

Fru Kahr sagde ...

Åh, jeg elsker vandbakkelser og nu trænger jeg vanvittig meget til et par stykker;-)

Kari sagde ...

Wow lækker surf-bar og lækre kager. Vandbakkelser skager rigig godt, mums. sød tanke med eftermiddagshygge for manden.

Netti sagde ...

Jeg bager vandbakkelseskagemand/kone hver gang der er fødselsdag i familien, det er vores tradition :) Hvor ser de kager lækre ud og sikke hyggeligt med en hjemmebagt kage hver dag...det er da hygge.
Kan i nu nyde jeres ferie og held og held og lykke med retsagens herfra.

Shabby - Marianne sagde ...

Mums - så kan det ikke bliver mere dansk og sommerligt :-)

Lise sagde ...

Fru E, jeg ER selvfølgelig en god hustru, ikke kun pga af kagerne ;-)

Lene, jeg er sikker på at landmanden vil elske dem til kaffen. Og ellers er de vel også en del af bagerens kartoffelkager? ;-)

Fru Kahr, undskyld... (fnis, som om det ikke var meningen med indlæget)

Kari, surf-bar, lækkert ord. Tak for det.

Netti, den tradition vil jeg også gerne indføre, men teenageren kan ikke lide vandbakkelser. Fik altid sådan en kagemand da jeg var barn, det må være en jysk tradition.

Shabby, igår var det jo også sommer :-)