lørdag den 27. juni 2009

En stolt "bonusmor" beretter...


Hvis du tilhører den normale danske befolkning, som ikke kan lide at folk praler, så spring dette indlæg over
:-) for her kommer der et indlæg fyldt med pral.
Teenageren er nu startet på sommerferie, men inden der skulle vi lige på skolen torsdag aften for at deltage i det årlige "farvel og på gensyn" arrangement. Meget hyggeligt arrangement, hvor der blev sagt farvel til 9. og 10. klasserne, og hvor 8. og 7. klasserne fik deres årskarakterer. Teenageren er jo "kun" en 8. klasse, så for os var det "på gensyn" til lærerne.
Karakterene blev åbnet med spænding, men ingen grund til nogen som helst bekymring, for hun har et gennemsnit på over 10.75! Dejligt at tingene kommer så let til hende, for farmand, som er ordblind, havde en svær skolegang. Alle muligheder ligger åbne for det tøsebarn. Tillykke til hende :-)
Jeg er stolt!
Teenageren havde fortjent en lille sommerferiegave, og det ønske var klart: Sims3 tak! Så mit gæt er, at hun først er kommet i seng hertil morgen da solen stod op :-)

5 kommentarer:

Lene sagde ...

Det er dejligt når det går godt og så er ferien startet godt med nattespil :-)

Ha en god dag

Fru E sagde ...

Tillykke til hende med det flotte snit. Det er altid en gave når tingene falder én let. Selv har jeg en datter der kæmper for sit. Hun har ligget rigtig godt i længere tid, men det seneste halve år har været knap så sjovt, så karakterene er dalet. Men alligevel et snit på 6,54 = 8,3 på sit afgangsbevis.

Og stolthed er ikke pral ;o)

Kram til dig

Kom så igang sagde ...

Tillykke med datteres fine resultat,jeg vil ikke kalde det at prale,man må da godt være glad, når ens børn klare sig godt

Janne sagde ...

Tillykke med hende Lise, du har alt god grund til at være stolt, og så må man dælme også godt prale lidt ;-)

Mariahønen sagde ...

Du må hilse bonusbarnet og sige "rigtig godt gået" fra hende med fritterne :)
Du kan roligt være stolt og klappe dig selv på skuldrene også, for det er dig og Jesper der har skabt de trygge rammer til at hun har fået lov til at udvikle sig til en så skarp og sød ung pige.