Septembers himmel..

I disse dage nynner/synger jeg hele tiden min yndlings korsang nummer 1. Nemlig Septembers himmel er så blå...

Tekst: Alex Garff, 1949
Melodi: Otto Mortensen, 1949

1. Septembers himmel er så blå,
dens skyer lyser hvide,
og lydt vi hører lærken slå
som før ved forårstide.
Den unge rug af mulden gror
med grønne lyse klinger,
men storken længst af lande fo'r,
med sol på sine vinger.

2. Der er en søndagsstille ro
imellem træ'r og tage,
en munter glæde ved at gro,
som var det sommerdage.
Og koen rusker i sit græs
med saften om sin mule,
mens bonden kører hjem med læs,
der lyser solskinsgule.

3. Hver stubbet mark, vi stirrer på,
står brun og gul og gylden,
og røn står rød og slåen blå,
og purpursort står hylden.
Og georginer spraglet gror
blandt asters i vor have,
så rigt er årets sidste flor:
oktobers offergave.

4. De røde æbler løsner let
fra træets trætte kviste.
Snart lysner kronens bladenet,
og hvert et løv må briste.
Når aftensolen på sin flugt
bag sorte grene svinder,
om årets sidste røde frugt
den tungt og mildt os minder.

5. At flyve som et forårsfrø
for sommerblomst at blive
er kun at visne for at dø,
kan ingen frugt du give.
Hvis modenhedens milde magt
af livet selv du lærte,
da slår bag falmet rosendragt
dit røde hybenhjerte.

På en dag som denne…

Uha for en kold og våd tirsdag. Jeg priser mig lykkelig for hjemmearbejdsdage, så jeg slipper for at stå på station og vente på et tog  - som sikkert er forsinket. Nu kan jeg så nøjes med at sidde i udestuen, med den bærbare på skødet og lytte til regnen der bliver pisket imod ruderne.

Men faktisk kan jeg ikke blive inde hele dagen, for jeg har en aftale med Kirsten. Men det er først om mange timer – og jeg er sikker på at regnen når at regne af inden, og at solen kommer frem.

På efterårstur i haven.

Twist og jeg gik i haven - solen skinner fra en skyfri himmel, og jeg blev lokket ud med mit nye kamera. Det var hyggeligt. Efteråret er faktisk min yndlingstid, nu kommer alle de smukke jordfaver.

Æblerne ligger på græsset, klar til at blive samlet op - men det bliver ikke i år. Solsortene får lov at spise sig mæt, vi er optaget af alt for mange andre ting. Jesper har et projekt med noget brænde der skal kløves - men det er heller ikke idag der bliver lavet noget ved det. Men øksen står klar. Efterårsvejr og efterårsfarver. Sommerens farvel står med sin skønne lilla farve, og hilser efteråret velkommen.
Twist var med over alt - og han ender med at blive en super model, han sidder gerne klar. Jesper har faktisk også et projekt med et nyt bed i haven - men det er heller ikke idag. Trillebøren står bare klar...

Fuglene har forladt kassen, den skal gøres klar til næste års beboer.
Vasketøjet hænger til tørre ude.

Det er virkelig et skønt vejr, skød over 100 billeder derude. Dette var bare et udsnit. Jeg leger løs med mit nye kamera, ikke alle billeder bliver lige gode ;o)

Det er morgen...

Det er morgen, og solen står står op... ja det er morgen! Kan næsten ikke lade være med at nynne bifrosts gamle sang denne smukke morgenstund!

Nu er sommeren slut!

Man kan mærke det om morgenen når man går ud for at "føle den nye dag". Det er koldt og bladene er begyndt at blive brune hist og pist - solen forsvinder mere og mere. Vores rosenbusk som er remonterende prøver ihærdigt at finde den sidste gejst frem, så den kan få de sidste smukke roser til at springe ud:






Og hunden - ja han er vist ligeglad med temperaturen, han er stadig en ude-hund i stor stil. Bare ikke når det regner, så tager han altså sig en sovedag. Men her ligger han klar på sin yndlingsplads: