fredag den 25. september 2009

Septembers himmel..

I disse dage nynner/synger jeg hele tiden min yndlings korsang nummer 1. Nemlig Septembers himmel er så blå...

Tekst: Alex Garff, 1949
Melodi: Otto Mortensen, 1949

1. Septembers himmel er så blå,
dens skyer lyser hvide,
og lydt vi hører lærken slå
som før ved forårstide.
Den unge rug af mulden gror
med grønne lyse klinger,
men storken længst af lande fo'r,
med sol på sine vinger.

2. Der er en søndagsstille ro
imellem træ'r og tage,
en munter glæde ved at gro,
som var det sommerdage.
Og koen rusker i sit græs
med saften om sin mule,
mens bonden kører hjem med læs,
der lyser solskinsgule.

3. Hver stubbet mark, vi stirrer på,
står brun og gul og gylden,
og røn står rød og slåen blå,
og purpursort står hylden.
Og georginer spraglet gror
blandt asters i vor have,
så rigt er årets sidste flor:
oktobers offergave.

4. De røde æbler løsner let
fra træets trætte kviste.
Snart lysner kronens bladenet,
og hvert et løv må briste.
Når aftensolen på sin flugt
bag sorte grene svinder,
om årets sidste røde frugt
den tungt og mildt os minder.

5. At flyve som et forårsfrø
for sommerblomst at blive
er kun at visne for at dø,
kan ingen frugt du give.
Hvis modenhedens milde magt
af livet selv du lærte,
da slår bag falmet rosendragt
dit røde hybenhjerte.

3 kommentarer:

Fru E sagde ...

Kender ikke sangen, men sang gør glad :-)

God weekend.

Kristine Kristensen sagde ...

Kender du en sang på samme melodi som Septembers Himmel. Noget i retning af De lyse nætter er fobi?? - min mor på 85 vil gerne have teksten så vi kan synge den på hendes fødselsdag 18. nov.

Lise sagde ...

Kristine - nej den tekst kender jeg ikke. Har prøvet at google den, men finder heller ikke noget der, der kan bruges.