onsdag den 24. september 2008

STOP!

Jeg kan simpelthen ikke følge med længere - tingene sker rundt om ørene på mig i alt for hastige skridt.

Igår indeholdt dagen fx:
  • Opstart på Jespers arbejdsskadesag i Ringsted Byret. Tilstede var min kære mand inkl. advokat. Modparten var arbejdsskadestyrelsen repræsenteret ved en fra kammeradvokaten.
    3 dommere residerede over retten. 3½ times afhøring og procedering.
    Svar om 8 uger.

Dette giver selvfølgelig en del rystelser i vores lille hjem, det kan ikke undgåes, for hvad bliver udfaldet? og hvad nu hvis.... hvad så?

Når man som Jesper har en hjerneskade, kan det være svært at rumme 8 ugers ventetid. Spekulationerne tager alt for meget plads, og det tærer på den i forvejen alt for betrængte hjerne. Dette resulterer i træthed og hukommelsessvigt.

  • 3. besøg hos dyrlægen med Twist. Øjet er blevet meget meget bedre, og igår mente lægen så at han nok har mistet synet på det øje. Nu arbejdes der på at han kan beholde øjet, hvis det ellers bliver pænt nok. Ny tid igen om 1 uge.
  • Finansieringskursus for undertegnede, hvor jeg lige fik sat et par gloser på plads igen. Det var rigtig fedt.
  • Indkøb af 3 gaver - til kollega som er blevet 60, til kusinen som fik besøg senere på dagen, og til tøsebarnet bare fordi hun er den hun er.
  • Aftensmad hos svigermor og svigerfar.
  • Besøg hos Jespers kusine Louise om aftenen med svigermor og Elisabeth. Det var super hyggeligt, og rigtig tøseagtigt.
Og det var så den dag.

Jeg kan mærke at min krop siger stop, og jeg tager mig selv i et par gange om dagen at stoppe op, trække vejret som jeg skal - lige bruge 2 minutter på at sortere hjerne, og så ellers løbe videre.

Jeg føler lidt at jeg bliver presset fra rigtig mange sider i øjeblikket - derhjemme pga retssagen og på jobbet pga konstante deadlines. Prøver i hærdigt at sige fra både her og der, men ender alligevel med at have alt for mange ting der skal huskes/gøres.
Har bedt tøsebarnet derhjemme om hjælp, for jeg ved at de kommende 8 uger bliver hårde, og jeg kan ikke klare alle opgaver derhjemme uden hende. Hun var heldigvis klar - er det ikke bare skønt at have et teenagerbarn som hende? :o)

3 kommentarer:

Netti sagde ...

Puha jeg er slet ikke misundelig på dig!! Det lyder godt nok hårdt, men dejligt at Elisabeth vil hjælpe med.
Jeg håber virkelig at det går med retten som i gerne vil have - 8 uger er dæleme lang tid at vente.
Godt at høre at det går fremad med hunden...sikke en omgang du er igennem - det kan dakun gå fremad eller?

Shabby - Marianne sagde ...

Husk at passe godt på dig selv - ingen aftaler ud over det nødvendig og prøv at indlægge pauser til dig selv - bare en time om dagen kan gøre underværker. jeg sender nogle varme kram her fra ønskeøen :-)

Mariahønen sagde ...

Jeg sender dig også en masse positiv energi herfra. Det er slet ikke nemt eller overskueligt det du og din familie har gang i. Pøj pøj med det hele.
Knus herfra.