Dagen efter vores hjemkomst stod den på fødselsdag hos Magnus - min søsters søn. Han blev 14 år.
Det er altid morsomt at være til fødselsdag hos min søsters unger, for inde i mit hovede er de jo ikke særligt store - og jeg bliver altid lige forundret over hvad de ønsker sig, og hvad de sån laver i fritiden.
Her er Magnus i gang med hans yndlingsbeskæftigelse lige nu, nemlig at søge på "Den blå avis" efter ting han bare ikke kan leve uden - eller som hans enorme høst af fødselsdagspenge gør ham umuligt at leve uden.
Jeg tror min søster mener, at pengene skal gå til en psp, men han er nok lidt mere hooked på et sourround anlæg - sjovt nok mener min søster ikke at det er den bedste måde at bruge pengene på. Min søster bor i et hus med de tyndeste papvægge!
Og min smukke niece Signe, jamen hun var på vej i byen - og kunne berette om indkøbet af sprut, bookning af bord på diskoteket, natbusser m.m.
Jeg er blevet gammel! *suk*
onsdag den 5. september 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar