Jeg er fuldstændig klar over at vi bor på landet, og var jeg ikke det, så blev jeg det i hvert fald idag, hvor jeg tog toget ind til København, og gik en lang og rigtig dejlig tur derinde.
Besøgte bla Nansensgade, så en masse huse i forfald, vinduer som trængte til at blive pudset, beskidte gader og smukke gamle huse. Gik en tur i H.C Ørstedsparken og nød denne oase midt i byens larm. Morede mig over en tur på Strøget og kiggede på butikker og mærkelige mennesker :o)
Og så tog jeg toget hjem, hjem til stilhed og smukt efterår. Hjem hvor fuglene pipper, hundene gør, haverne er efterårs smukke - og sidst men ikke mindst en skøn frisk luft.
Jeg er blevet gammel... det må man være, når man ikke kan savne at bo i København længere.
onsdag den 26. september 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar