mandag den 9. juli 2007

Hus forbi

Igår i min søndagstræthed, luffede jeg en tur i Fakta, for frokosten manglede ingredienser. Udenfor Fakta stod der en af de "skæve eksistenser" og solgte bladet "hus forbi", og på vejen ud købte jeg et af dem. Bladet koster 20 kr, og de 8 kr går til sælgeren, resten til produktion, markedsføring m.m.

Er der nogen af jer der har læst et af de blade? Smed den først bare på bordet, og tænkte at nu havde jeg da gjort dagens gode gerning, men senere på eftermiddagen greb jeg alligevel bladet og bladrede lidt i det... og læste en artikel om Alex Petersen og hans liv... kanon indfaldsvinkel, godt skrevet og virkelig tankevækkende. Tænk hvor lidt der nogle gange skal til - fra familiefar til hjemløs.

Jeg har nu rettet henvendelse til deres abonnements afdeling, og vil tegne vores lille familie for et støtteabonnement. Det burde simpelthen være noget man betalte via skatten (evt. via topskatten), der er så mange "skæve eksistenser" i Danmark, og herregud hvem kan ikke undvære 540 kr om året?

- og det med de "skæve eksistenser" det er ikke noget jeg har fundet på, det kalder de sig selv.

her kan i læse mere om projektet: http://www.husforbi.dk/

2 kommentarer:

Lisen sagde ...

noget og noget andet...

mariahønen sagde ...

Jeg køber det gerne oppe ved Hovedbanegården, gør det faktisk tit. Har overvejet det med abonnementet, men så kan jeg jo ikke gøre en enkelt af "de skæve" lidt gladere... jeg ved ikke hvad der er bedst.