Om 1 uge har jeg ferie - eller dvs når klokken er 15.00 om 1 uge har jeg ferie.
Jeg har jo skrevet at jeg glæder mig, og det er ikke blevet en mindre glæde. Vejret har jo været lidt bedre de sidste par dage, og mon ikke det bliver ved med det?
Ihvertfald kan jeg mandag love jer allesammen høj sol og en dejlig solskinsdag for da har jeg nemlig fødselsdag. Runder de 37 år... tænk 37 år gammel! Hvor har jeg bare oplevet mange fødselsdage, mange forskellige fødselsdage. Rigtig mange gode... og så lige en enkelt der står i hukommelsen som en rigtig møgdag, nemlig tilbage i 1981 hvor min elskede mormor døde på min fødselsdag.
Den fødselsdag står som en rigtig sort dag, min mor var selvfølgelig meget ked af det - og der blev ikke holdt fødselsdag for mig. Kan huske hvordan jeg sad i lænestolen i stuen, den lænestol mormor havde broderet, og bare hadet hende for at dø lige netop på min fødselsdag. Men pyt... jeg har tilgivet hende mange gange siden, og den manglende fødselsdag er indhentet mange gange senere hen.
Det skal ingen hemmelighed være at jeg ELSKER fødselsdage - både min egen men også alle andres. Der skal gøre stads af dem ja der skal, man skal mærke at dette er en helt speciel dag!
God fredag allesamen - og fødselsdag til dem der har det!
fredag den 20. juli 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar