tirsdag den 14. august 2007

Æblemost

Vores æbletræer bærer mange æbler i år, og normalt har dette nærmest været en belastning - især for Jesper den stakkels mand, for det er ham der slår græsset.



Men et vennpar har en saftpresser/æblemostpresser som vi gerne måtte låne, og vi valgte at bruge vores sidste feriedag på at presse æblemost. Må allerede nu sige, at det var en FANTASTISK oplevelse... virkelig! Tænk at vi nu fik brug for de der irriterende æbler, det var helt suverænt. Vi endte med nærmest at støvsuge græsset for æbler der kunne bruges.

Først blev æblerne vasket i en kæmpe vaskebalje, og så kom de op i "maskinen". Hvor første trin var at raspe æblerne.


Sådan, en stor bøtte revet æbler - se saften er allerede begyndt at løbe.



Så skal de presses.


Mums så begynder der virkelig at ske ting og sager....





Og så skal der selvfølgelig smages... og jeg siger jer, det smager virkelig godt. Se lige den flotte orange farve (hehe og den flotte mand ikke mindst)! Det er sol og sommer og friske danske æbler når det er bedst.


Hver omgang gave en "æblekage" som vi overvejede at sælge ved vejen :o)
Benene tilhører Elisabeth, Jespers fætter Martin, og den orange trøje og hår MIG!

Alt i alt fik vi presset omkring 30 L - der er allerede drukket en del, men vi (nabo, familie m.m.) har nok 20 L i fryseren til når vinteren raser og man savner sommeren.

Det er ikke sidste gang vi bruger en søndag på det - det var virkelig morsomt! Og der er MINDST lige så mange æbler på træerne endnu - måske vi skulle overveje at lave en hel produktion.

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det ser godt nok lækkert ud! Og er sikkert FYLDT med de der antioxidanter!!!

Lone sagde ...

Ej det ser godt nok lækkert ud. Smart måde at bruge alle de nedfaldne æbler på. Irriterede mig osse i lørdags at jeg skulle rydde plænen for æbler inden jeg kunne slå græs.
Hej fra
Lone

Lise sagde ...

Runa: æhm.... det ved jeg faktisk ikke, for det kræver jo at man ved hvad antioxidanter er for en størrelse ;o)

Lone: præcis, det er nemlig også det Jesper plejer at bruge en lille ½ time på før han kan slå græsset.

Betina Olesen sagde ...

Hejsa...

Jeg er fuldt klar over at dit indlæg om æblemosten er et par år gamle....
Men vi går med samme tanker om selv at lave most, og ville så høre om det var muligt om du kunne spørge det vennepar, hvor de har købt rasperen og preseren... så ville jeg/vi blive så glade ;-)

Hygge fra Betina

Anonym sagde ...

Hej Lisen
Det ser lækkert ud.
Betina, tjek lige www.nordiskselvforsyning.dk