Jubiii...

Jubiii jeg har endelig fundet et intensivt kursus, hvor jeg kan lære at hækle. Så i weekenden besøger jeg Karen Becker i Fuglebjerg og lærer den åbenbart så svære kunst.

Det glæder jeg mig til!

Måske vender lysten til at blogge så tilbage efter det kursus ;-) jeg har ikke lovet for meget.

Operation Påskeglad

Jeg har tilmeldt mig "operation påskeglad"

Har du?

Må jeg have lov at præsentere mig selv…

For 1 uge siden var jeg på vej hjem fra en lang dag som underviser i Ålborg. Jeg var endelig nået hovedbanegården, var et smut forbi den gyldne måge, for at få lidt hurtigt aftensmad med til den sidste togtur hjem – klokken var blevet 20.37 og jeg var mere end træt.

Ind i toget, finde en god plads – og så ellers brede mig med et blad og min mad. Jeg var SIKKER på, at der ikke ville komme nogen der ville dele min “togbås” med mig. Men vi var ikke kørt fra hovedbanen, før en mand placerede sig overfor mig, og så begyndte han ellers at snakke.

“må jeg have lov at præsentere mig selv, jeg hedder Sanger Søren” sagde talestrømmen. Panikken begyndte at brede sig i mig, for helt ærlig, min energi var =0, og jeg orkede ikke bruge 1 time i toget på en der skulle small talke hele vejen. Der var rigeligt plads i kupeen, så jeg begyndte at overveje at flytte – men min opdragelse, bød mig at det kunne jeg ikke, for ville staklen dog ikke tænke, hvis jeg flyttede, så jeg blev siddende.

Og heldigvis for det, for “sanger Søren” er jo lidt af en personlighed, og en gut der gerne deler ud af sit liv og det han har oplevet. For de af jer der bor i København, så kender i “Sanger Søren” fra Strøget, det er ham der “synger” der de fleste dage af året. Søren er ikke kendt for sit sangtalent, nok nærmere manglen på samme :-)

Men oplevelsen af “Sanger Søren” som rent faktisk er født i 1973, og har levet en del år på gaden, men nu bor i Roskilde på et værelse, gjorde at min torsdag alligevel endte med energi, for jeg blev glad og beriget af oplevelsen.

Vidste du måske at “kontrol” er lort nok baglæns?

Tak til Søren for togturen. Jeg skal nok sige “hej” næste gang vi mødes på Strøget, han skylder mig nemlig en kop kaffe i restaurant fodkoldt!

Godt nytår

Et lykkebringende nytår

til alle.

Juleaften

Teenageren, svigermoderen og jeg har været i kirke – en tradition som vi har håndhævet igennem de sidste 7 år. I år ville vi besøge den kirke hvor Jesper og jeg blev viet, og hvor Poul Joachim Stender er sognepræst.

En fantastisk oplevelse – stemningsfyldt, højtidelig men samtidig også fyldt med humor. Prædiken handlede om at tilgive, og som Poul sagde “det er tilladt idag i Kisserup Kirke, at tage telefonen frem og ringe til en man gerne vil tilgive – eller sende en sms” Hele prædiken startede op med Tiger Wods og hans utroskab, og hvorfor han havde været det – Præsten mente, at det skyldes det faktum at intet menneske er fuldkommen. Præsten mente også, at måske ville han stoppe når han nåede til det 18. hul :-) og så kunne vi ellers selv drage den konklusion vi ville.

Jeg går stadig og smiler ved tanken om de 50 minutter jeg tilbragt i Poul Joachim Stenders nærvær – jeg er ikke i tvivl, jeg kommer igen, og der går ikke et helt år.

Herhjemme i ænderne i ovnen, så her dufter skønt. Om 2 timer kommer svigerforældrene, men vi har intet hastværk, for her er ingen småbørn. Maden vil blive nydt, samtalen vil flyde – vi vil danse om træet og synge et par salmer. Og så vil vi nyde at pakke en gave ud  - en af gangen.

Glædelig jul derude i Blog-land.

Hvad jeg lige har læst…

Har lige læst Linda Holemans “Smaragdfuglen”  og den kan helt klart anbefales.

Vi er i Indien i 1839. Linny Gow, en respektabel ung kone og mor, gør status over sit liv. Udadtil ligner Linny den perfekte britiske kolonitids-hustru: Smuk, kultiveret og ydmyg. Men skinnet kan somme tider bedrage.

Linny er født i Liverpool. I stor fattigdom gennemlever Linny en barsk barndom og ungdom, hvor hun bliver tvunget ud i prostitution af sin stedfar. Hun griber chancen for at flygte til Indien, hvor hun indgår en handel og et ægteskab – og opnår status. Hendes nye liv bliver imidlertid ikke lykkeligere eller nemmere – og det er kun et tilfælde, der giver hende mulighed for at opleve en helt anden verden og et glimt af ægte kærlighed og personlig frihed.

Til tider var den meget barsk, og jeg sad hele tiden og ønskede hende det bedste – super god bog som ikke ender med den lykke man ville ønske.

Hold da op der er forskel….

Altså forskel på garn. Disse 2 tasker er strikker på samme måde, med samme maskeantal – den lilla er strikket med fritidsgarn og den stribede med Lima fra hjertegarn.

Den lilla er strikket til mig selv, en af mine yndlingstasker når jeg lige skal have briller og strikketøj med i byen. Den stribede var en gave til min svigermor, men den er alt for lille, den kan jeg ikke give væk , så jeg må på den igen, næste gang prøver jeg at filte ved lidt lavere temperaturer.

Men den er nu meget sød, jeg kan sagtens bruge den selv, tror jeg vil strikke en lille pung der matcher til.

Julegave

Så kom der endelig igen lidt mere strik på min blog, det er ikke fordi jeg ikke strikker, for det gør jeg, men jeg glemmer ofte at få det fotograferet før jeg afleverer det til den glade modtager.

Men nu har jeg fået fotograferet en julegave – og jeg tør godt vise den, for det er til min mor, og hun har ikke nogen computer :-)

Det er en baskerhue fra Drops hun har selv valgt modellen, men jeg har valgt garn. I må nøjes med at se den liggende, for jeg ejer ikke noget hattehovede, og teenageren er ude af huset.

Har filtet en lille blomst som sættes på med en sikkerhedsnål, så hun selv kan vælge at have den på. Jeg syns bare der manglede lidt spræl.

Herudover så får hun dette sjal

Også en Drops opskrift. Hue og sjal er strikket i alpaca og mohair, så det er lækkert blødt.

julestemning

Julemusikken strømmer ud af højtalerne, det er Radioens pigekor der synger gode danske julesanger – og jeg tager mig flere gang i at synge eller nynne med. Imens åbner jeg kasserne med julepynt, og hiver de finest ting frem af silkepapiret – ting jeg næsten havde glemt vi havde. Sådan har jeg det hvert år, det er næsten som at få gaver der i starten af december. 

 

 

 

 

 

 

 

I weekenden holder vi Jespers fødselsdag, og traditionen tro så er det en julefrokost med al den gode hjemmelavet mad. Menuen er som følger i år:

Karrysild
Rødbedesild
Fiske lagkage
Æg med rejer

Flæskesteg med rødkål og brunede kartofler
Æbleflæsk
Glaseret skinke med stuvet hvidkål
Tarteletter
Blodpølse med sirup og kanelsukker

Ris ala mande med kirsebærsovs
Ostebord med kiks

Kaffe med småkager

Jeg glæder mig, det plejer at være en hyggelig dag. Mine forældre og min ældste søster kommer også :-)

God weekend til jer derude – jeg ved, at jeg får en dejlig weekend.

At rejse er at …

At rejse er at leve, sagde H.C. Andersen.

Og den sidste uges tid har jeg efterprøvet den teori. Sidste uge var det Horsens der stod for skud og i denne uge er det så Randers´s tur. Og skal jeg vælge by, er det helt klart Randers der vinder, dog var turen i toget lidt lang (læs 3,5 time) men godt at man har en bærbar, et par hovedtelefoner og så et par rigtig gode films :-)

Her i Randers bor jeg på et hotel, højt hævet over byen, så jeg har udsigt over byens mange lys – en udsigt jeg elsker.

Jeg kan rigtig godt lide disse aftner på hoteller rundt omkring, for jeg er god til at være alene – men jeg hader nætterne, for jeg er tilgengæld ikke god til at sove alene. Jeg hader at spise alene, det er simpelthen noget af det mest kedelige. Og jeg ved at dagen efter sådan en hotelovernatning, så står den på undervisning, og det ELSKER jeg virkelig.

Så disse “rejser” rundt om i Danmark sker med blandet fornøjelse, men skal jeg vælge, vil jeg helt klart sige ja tak….

Fik en kommentar…

Fik idag en ret fed kommentar til mit indlæg om Lotte Petris den 5. plage. Kommentarer var fra forfatteren selv.

 

Fedt at hun kiggede forbi, og havde lyst til at kommentere – men endnu mere fedt at bog nummer 2 fra hendes hånd er på vej!

En super god bog.

På 2 dage pløjede jeg mig igennem Lotte Petris “den 5. plage” nøj den var god.

Det er ikke småting, de to veninder Selma og Lisa udsættes for i denne debutroman. Selma arbejder som forsker på Epidemiologisk Institut i København, da hendes kollega Sabines lig bliver fisket op af Københavns Havn. Som noget af det sidste har hun sendt en mail til Selma, der tyder på, at der forberedes en større biologisk terroraktion i København. Lisa får gennem sit arbejde som produktchef i et reklamebureau kendskab til en stor tysk medicinalgigant, der arbejder med et mystisk, kemisk stof. Samtidig er hun gået under jorden på flugt fra sin voldelige eksmand. Og så går det ellers der ud ad i en hæsblæsende fart, hvor meget bliver en kamp mod tiden. Der sker adskillige mord i løbet af bogen, og der er ikke grænser for nederdrægtighederne. En velskrevet bog i et forrygende tempo.

Jeg glæder mig til hendes næste bog – den kan hun KUN skrive for langsomt.

Efterårets første sne...

Så falder efterårets første sne udenfor mine vinduer - mon DSB så har en god grund til at have forsinkelser på deres tog :-)

Min mor ringede...

Min mor ringede igår aftes lettere panikslagen, hendes mobil ville ikke modtage eller sende smsbeskeder. Det var så heller ikke underligt, for der var lagret mere end 2500 beskeder på den.

Men nu er der slettet beskeder, og mor kan igen få kontakt med børn og børnebørn.

Tænk der er gået et helt år siden mor første gange sendte mig en sms ´og min mor er nærmest teenager-afhængig af sin mobil, den bliver tjekket som noget af det første om morgenen, og min far må pænt vente med at snakke indtil hun liiiiiiiiiige har fået svaret på evt. modtagne. Nu kan hun sende slette forkerte bogstaver (det har gjort det meget nemmere af forstå hende smser)sætte smileys og tegn ind. Nu skal hun så bare have lært at får ordbogen til at kende alle ord.

Fagre nye verden....

Som en lille hund…

Som en lille hund følger denne smukke buket min færd rundt i huset.

Den står på bordet i udestuen når jeg spiser morgenmad, på spisebordet når vi spiser aftensmad og på sofabordet når jeg strikker om aftenen.  

Buketten er fra min mand på vores bryllupsdag :-)

Æblemost/Æblegele

For 2 år siden lånte vi en æblepresser hos et vennepar, og det gav os mange poser med skøn most i fryseren. Venneparret har deres egen æbleplantage, hvor de sælger økologiske æbler bla til Årstiderne.

I år fik vi lov at komme på besøg, og plukke de æbler de ikke kunne sælge. De har simpelthen de “smarteste” æbletræer, for de er ikke højere end jeg kan stå på tæer og nå toppen, sådan nogle træer vil jeg også have i min have.

I år har vi så fået over 20 poser med  skøn æblemost mærket med navne som “Ingrid Marie”, “Discovery”, “ Elstar” og “Fru Hansen” i fryseren.

Jeg fik lyst til at prøve noget nyt, for jeg elsker æblegele, men har aldrig prøvet at lave det selv. Men med så mange poser most så var det oplagt. Første gang blev gelen blev kold, var den lidt for lind, faktisk så var det ikke gele det havde nok mere konsistens som A38, så det røg en tur mere i gryden og fik lidt mere sukker. Nu er den der…..

Jeg syns bare ikke, smagen er så syrlig, som jeg havde glædet mig til. Men pyt…. der er kun 4 små glas, og de skal nok blive fordelt og spist med glæde, og så prøver jeg bare igen.

Men er der nogen gelekyndige der læser med? Nogen råd jeg bare skal have?

Jagten er gået ind….

Det er ingen hemmelighed, at jeg har en mand der elsker naturen og elsker at gå på jagt. Der er ikke tale om en mand, der er skydegal, faktisk er der mest tale om en mand der elsker naturen. Jagten bruges til at regulere bestanden, og der bliver ikke skudt bare for at skyde.

Jesper kender rigtig mange jægere, som gerne invitere på jagt, så mange af weekenderne her henover efteråret, ser jeg ham ikke ret meget. Men sådan har det været i 8 år, og jeg har lært at nyde mine stille weekender :-)

Twist er altid med, og selvom han kun kan se på det ene øje, så er han er lige så pjattet med jagten som Jesper. Når Jesper tager jagttøjet på, så kriller det i maven på hunden, og han bliver rastløs og småtuder hele tiden.

I tirsdags afhold Jesper den første jagt i år, og der var 4 “drenge” var ude at “lege” på en fantastisk flot efterårsdag, og det hele blev afsluttet herhjemme med jagthornsblæsning. Gid jeg havde optaget det, for Gorm kan virkelig spille så hårene rejser sig, det var fantastisk flot – og jeg håber, at der var en eller 2 i Hvalsø der hørte det.

Så gik der 3 år....

Så har min søde mand holdt mig ud i 3 år - men som han siger " så længe kommunen vil give så stort et tilskud, så beholder jeg dig", han er virkelig en stor romantiker.

Jeg holder fri idag - og når Jesper kommer hjem, så kører ham og jeg ud i det blå. Holder vejret så går vi en lang tur og snakker om dagen for 3 år siden, og slutter af med lidt med et hyggeligt sted.

Bøger jeg har læst

Får godt nok ikke skrevet så meget på min blog, men det er ikke fordi ord mangler i mit liv, for jeg får læst rigtig meget.

Har lige læst samtlige bøger af den danske forfatter Anna Grue, hun kan klart anbefales, hun mestre både krimi men også de dybere bøger om livet – fx “det taler vi ikke om” som forfatteren skriver handler om:

Hvorfor skal jeg vokse op hos mine morforældre? Har jeg ingen farforældre? Hvordan døde min far og min mor og min storebror? Og hvordan går det til, at jeg har et langt, smalt ar i hovedbunden? Den unge kvinde Marie beslutter sig for at finde ud af sandheden bag sit liv. Sammen med veninden Stine drager hun til en lille by i det sydlige England, hvor gådens løsning måske befinder sig.

Anna Grues bøger kan klart anbefales – læs og bliv begejstret.

Har også læst lidt chicklit – Hester Brownes “det lille frøkenfirma” en sød bog, som bør læses på en mørk våde efterårs eftermiddag. En hyggelig bog, hvor jeg glæder mig til efterfølgerne bliver udgivet på dansk.

Marian Keyes – en charmerende mand. Den røg ned mens jeg lå ved pølen på ferien. En god lang bog hvor slutningen IKKE kan gættes ved første ord.

Mary Higgens Clark – en produktiv forfatter, en garvet dame indenfor krimiverdenen. Jeg læser hende gerne, og hygger mig med hende .

Og så er der alle dem jeg slet ikke kan huske :-)