tirsdag den 12. maj 2009

Er stolt...

Jeg er stolt af min teenager, for hun ligger ikke på den lade side. Der er fodbold 2 gange om ugen, og er vejret til det (læs ikke alt for megen blæst) så cykler hun hellere de der 2x7 km om dagen til skole istedet for at tage toget.

Og nu er hun så også ved at nedsætte sig som græsslåer her i området. Naboen manglede hjælp for alderen trykker, og de havde udset sig en havemand som skulle have 300 for at slå deres græs. Teenageren ville gøre det for 75, men blev overtalt af sin "arbejdsgiver" til at tage imod 100 kr pr gang. Det er en loppetjans mener hun, og har nu produceret et opslag til byen butikker, hvor hun gør reklame for sine evner. Så nu venter hun ved telefonen, jeg tror hun i hvert fald får 1 eller 2 jobs mere, det kunne jeg godt unde hende.

Lige nu kan jeg høre lyden af naboens græs der bliver slået - og bagefter kan jeg helt sikkert høre teenageren og naboen snakke og grine. Aldersforskellen på 65 år mærkes ikke, de hygger sig bagefter. Dermed slåes der 2 fluer med et smæk - græsset bliver slået, og naboen får lidt ungdommelig selskab indenfor dørene.

Det kaldes vist en win-win-situation.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

intet mindre end en win-win-situation :-D
God arbejdslyst til teenageren :-)

FruE sagde ...

Teenageren her er ikke gået igang med jobsøgningen, der tænkes eksamen :o)

K@ri sagde ...

Så flott å lese om dyktige ungdommer. Det er de som gjør skade som vanligvis får de store overskrifter.
Vær stolt av ditt barn med rette! Jeg er også veldig stolt av min datter, og jeg sier det ofte både til henne og til andre.
Fra en annen lykkelig mor :o)

Lise sagde ...

Anne - hun takker :-)
Hjerteveninden - held og lykke til teenageren
Kari - velkommen til min side. Skønt med en norsk kommentar. Hun ved godt hun er sej, det fortæller vi hende OFTE.