fredag den 1. maj 2009

Oprørte vande…

Teenagerens klasse har bestemt, de vil holde en galla-fest, og da alle stortset er begyndt at smage alkohol, har de besluttet at festen vil være med alkoholiske drikke. Den bliver holdt privat hos en af forældrene, og kravet fra forældrene er at alle skal aflevere forældrenes navn og telefon nummer, hvis det nu skulle gå galt.

Igår blev vi kontaktet af en forældrene, som var oprørt over at teenagerne måtte have alkohol med, for der var jo MAX 2 der drak i klassen. Som vores teenager sagde bagefter “ der er MAX 2 der IKKE drikker”. Den forælder der ringede anede ikke, at datteren allerede havde været fuld FLERE gange, og vi fortalte intet, for det er ikke vores opgave. Vi fastholdt bare vores holdning om, at hellere under ordnede forhold, end i det skjulte. Tiden vil nu vise om festen bliver uden alkohol, for som vi har sagt til teenageren, så skal festen jo være en succes, og hvis det kræver at alkoholen bliver slettet, så er det det….. men så er jeg bare endnu mere bange for, at der er nogen der har det med i det skjulte, og kan det så mon gå endnu mere galt?

Den fornuftige teenager Vores teenager er fornuftig, og vi har haft snakken om hvor meget og under hvilke forhold. Jeg ville ønske, at jeg selv havde haft sådan nogle “kloge” forældre som os, for vi er åbne og tør snakke med hende om det. Jeg kan godt huske mine første forsøg med alkohol. En flaske med blandet sprut fra mine forældres gemmer, det smagte af pommer til – og jeg mindes ikke effekten. Men det var sejt i 7. klasse, at stå i busken og drikke før klubfesten.

Teenageren er 15 og går i 8. og helt ærlig så er vi glade for at have trukket det så langt i ørene, for rundt om os hører vi historier om de første drukfester efter konfirmationen i 7. klasse.

Hvad er din holdning til alkohol?

6 kommentarer:

Fru Lipka sagde ...

Altså jeg (min mand og jeg) har tilsammen 6 børn på 23, 20, 20, 18, 16 og 8, så vi har haft vores andel af alkoholdebuter. (ikke med den 8-årige endnu, forstås :o)
Vores har også debuteret i 15-års alderen (så vidt vi ved), og vi har altid foretrukket at de drak hjemme hos os eller hos nogen vi kender, så vi ved at de ikke drikker på steder, hvor man ikke kan passe på dem.
Der er så vidt jeg kan høre, en udbredt misforståelse blandt teenagere, at når de blot er blevet konfirmeret, så er alkohol en naturlig del af livet med de voksnes velsignelse, men den holder altså ikke her :o)
Jeg er glad for, at der er længe til den yngste (og vi forældre) skal gøre sig overvejelser af den art, for uanset vores egen og teenagerens fornuftige holdning til det, så er det en ret opslidende tid, synes jeg. Alkohol = minus kontrol, og det er ret skræmmende synes jeg.
Og det hører med til historien at jeg ørlede en hel nat efter min egen debut med spiritus, vistnok også som 15-årig. Pyha. Fortsat god 1. maj.

Netti sagde ...

Anna Cecilie går til fest i ungdomsskolen, kaldet VUC. der må 8. klasse have 2 genstande med som bliver afleveret i baren. Personalet kan godt nægte at udlevere hvis de skønner det. Det har fungeret helt fint indtil nu, og Anna Cecilie har ikke kommet stangstiv hjem endnu (7-9-13) :))

hjerteveninde sagde ...

Vi holdte fest i februar for ældstes klasse. Hun går i 9. og her er de fra 14 til 16 år. Vi fortalte på et forældremøde inden (afholdt af skolen), at det var med alkohol. Reglerne var enkle.

1. Dem der havde alkohol med ville vi stole på, at de måtte drikke. Vi ville ikke være betjente på den del.

2. Vi forældre + en far ekstra ville være til stede under hele festen.

3. Forældres navn og telefonnr. skulle afleveres ved ankomst.

4. Hvis nogle lå i hækken og kastede op ville forældrene blive kontakte og bedt om at afhente bræk-poden.

Det gik fantastisk. Vi havde lånt diskotek og der var fest til kl. 01.

Os forældre i klassen og eleverne også var enige om, at man godt kan holde fest med alkohol selv om der måske stadig er få der ikke må drikke. Sådan kan det jo være en del år frem. Og man bør kunne feste, hvor nogle drikker og andre ikke gør.

Så lykke til med festen, håber det bliver en succes :o)

Mariahønen sagde ...

Jeg var vist en buskdrikker i starten, og det var ret kort tid efter min konfirmation. Jeg håber at vi vil være mere som dig Lise, når vi skal til at forberede og råde/vejlede vores lille pige. Godt at der er længe til... Lisa er 1½ år :)

HANNE sagde ...

Min holdning er trygge rammer, åbenhed og rummelighed. Der skal være plads til accept, for det er et emne, som virkelig kan dele en forældregruppe i to, med efterfølgende dårlig stemning til følge. Jeg arbejder med unge mennesker og mener det er lidt naivt at tro, at man generelt kan holde unge fra alkohol, når de er blevet 15-16 år. Der er selvfølgelig stor forskel på 15 årige og det skal man respektere. Det er ikke rimeligt, hvis man skal "fratage" forældre til 15-årige deres måde at opdrage på, uanset om de ved hvad der foregår eller ej. Hvis man skal gå "aktivt" ind i diskussionen, så bør man også være klar på at hjælpe den unge pige, som ikke har fortalt forældrene om sin debut, til at få det sagt. Unge mennesker har godt af at tage diskussionen med deres forældre, men det skal takles på en god måde. Hvis man ikke kan være ærlig overfor sine forældre, så kan det være lidt svært at ringe og bede dem om hjælp midt om natten, hvis man står i en træls situation.....Samtidig ville jeg da foretrække at få besked fra andre forældre, hvis de havde kendskab til, at mit barn rendte rundt og lavede ting, som lå udenfor aftale. Nogle forældre har måske brug for lidt oplysning om unges vaner i dag og så må man endelig ikke glemme det faktum, at unges hjerner tager meget mere skade af alkohol, end os ældre personers (deres hjerner er ikke fuldt udviklede før de er over 21, nogle senere).
Jeg håber jeres fest bliver en succes, det er godt der er forældre, som gider de unge. Måske kan festen være både og med hensyn til alkohol, de som ikke må, bliver jo nødt til at lytte til deres forældre.....Held og lykke :O)

Karl Johanson sagde ...

Jvf. landets tradition så drikker de unge. Bare det sker under en vis supervision så er det ikke farligt. I andre lande hvor at det er decideret forbudt, så dør unge fordi at ingen tør at tilkalde hjælp på grund af de juridiske konsekvenser.