onsdag den 20. maj 2009

Posten kom forbi…

Jeg kan ikke tåle at spise tyggegummi, så herhjemme spises der mange Gajoler, for både Jesper og teenageren er nu også små-afhængige af dem – vi spiser selvfølgelig kun de sukkerfrie. Min favorit er de orange, Polet lakridsen… åh ha de smager godt!

For et par uger siden sendte jeg en pakke rød gajol retur til Toms. Gajolerne var hvide, som om de var behandlet med en eller anden form for mel, og jeg ville vide om det var normalt.

Idag kom posten så forbi med en pakke:Billede 009

 

 

 

 

 

 

 

 

Og her er indholdet:

Billede 011

10 æsker Gajol sammen med en fin forklarende skrivelse. Det viser sig at de har problemer med de røde Gajoler – sorbitolen krystaliserer.

Super god service syns jeg, egentlig havde jeg været tilfreds med bare en enkelt pakke og så en forklaring.

5 kommentarer:

hjerteveninde sagde ...

Der er ingen tvivl om, at de pakker giver virksomheden meget igen. Du føler dig godt behandlet og forsætter derfor med at købe varen. Taktik ;o)

Men jeg synes det er en god taktik.

Hvorfor kan du ikke tåle at tygge tyggegummi?

fisefornemme Pernille sagde ...

Sikke en dejlig behandling - taktik eller ej :-)

Ved første øjekast troede jeg, at du have fået en hel kasse chokolade fra ham hr. Berg. Jeg ville nok være blevet skuffet over at åbne den og finde Gajoler - men det er jo smag og behag.

Lars @ grydeskeen sagde ...

Jeg så også lige en hel kasse med blommer i maderia for mig.

Men ellers god service af Toms..
Når den står på lakrids her i huset, så er det som regel Pingvin Poletter, især hvis vi kan få fat i gigant poletterne, de er helt fantastiske.

Shabby - Marianne sagde ...

Det manglede bare - en vare skal være i orden :-)

Lene sagde ...

Sådan skal det være :-)