Hvad gør man hvis man føler at livet gør alt for ondt, man er blevet gammel og hjernen fungerer måske ikke på samme måde som den gjorde for 10 år siden? Ja så prøver man at tage sit eget liv - man køber slange til udstødningen, reb til at hænge sig i, og sikre sig med masser af piller.... heldigvis slog det hele fejl, vi opdagede det i tide, og fik ham indlagt.
Det har været en frygtelig weekend, masser af usikkerhed, tåre og trøst til konen. Men vi er glade for at være naboerne hun gik til, glade for at være hjemme og kunne hjælpe - og tage over når tingene blev for svære, og alt for uoverskuelige (al den snak med læger og sygeplejersker).
Heldigvis fik vi lov at beholde Martin, heldigvis lykkedes det ikke for ham. Heldigvis kan han nu se frem til et behandlingsforløb hvor han måske bliver bragt tilbage til sit "næsten gamle" jeg! Måske er noget af hukommelsessvigtet nemlig begrundet i en svær depression!
Heldigvis... tak !
søndag den 20. januar 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Sikke en omgang - hvor var det godt at I kunne være der for hende. Den stakkels mand...
Puha sikke da en oplevelse... Dejligrt at det ikke lykkes... Jeg håber at han vælger at samarbejde om at komme tilbage til livet...
Hans "næsten gamle" jeg... Skal I nok ikke regne med at få tilbage... For han vil næsten helt sikkert komme ud, på den anden side, som en anden, men stærkere person....
Krammer til alle
Puha det må være hårdt ofor jer og naboen. Jeg håber at han kommer tilbage til sit gamel jeg igen.
Mange tanker fra
Anette
Tusinde tak for jeres tanker - det er rart at læse!
Send en kommentar