torsdag den 18. december 2008

Gangstativerne

Ser du mon "Gangstativerne" på TV2?
Hvis ikke, så se det i aften!!!

"Gangstativerne" er et lysende eksempel på, at intet her i livet er for sent. Man har samlet 25 ældre mennesker (gennemsnitsalderen er 81), givet dem en ung korleder, et rockband, et øvelokale på Nørrebro i København, en 50 år gammel tourbus og to måneder til at lære moderne musik, fra Nik & Jay til Magtens Korridorer og beder dem så give et brag af en koncert i Operaen.

Det er en utrolig livsbekræftende serie. Jeg kan næsten blive helt rørt over at se de der "gamle tusser" blive vakt til live, stå der på en scene med hænderne knyttet og synge "Pandora".

En af dem sagde igår aftes "jeg troede jeg havde oplevet mit livs bedste øjeblik, men det havde jeg ikke"

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

vi skal helt sikkert se programmet..og et er sikkert, det er vigtigt at holde sig igang :-)

Marianne sagde ...

Jeg mener jo at livet er livslang læring - så jeg kender ikke selv til begrebet at alderen er hindring :-)