lørdag den 19. juli 2008

Her er så stille nu....

Huset er helt stille, klokken er 13.30 - Jesper sover, det samme gør mine forældre. Elisabeth ser tv på værelset, og jeg sidder her i udestuen og nyder stilheden.
Mine forældre kom igår aftes, så hele aftenen og det meste af dagen idag er gået med snak - min mor har bla. også været for første gang på nettet, og været forbi både mit arbejde og min blogg. Spændende sagde hun, og tænkt at alt dette ligger bare derude, og enhver kan kigge på det.
Når klokken er 15, så er freden brudt. Så vælter det ind med gæster - Jesper søster med familie, mine svigerforældre, Jespers farbror, vores søde naboer. Vi bliver 14 i alt. Desværre kommer min søster ikke, det bliver lidt underligt at skulle holde fødselsdag uden hende... men hun har lovet, at det bliver anerledes til næste år.
Men lige nu er her stille... og jeg nyder stilheden!

Ingen kommentarer: