Og bagefter var der bål, kæmpe stort bål, der blev tændt på behørig vis af "brandmanden". Bålet var smukt, jeg er altid helt vildt betaget af det, det knitre så skønt - og flammerne er smukke gule og orange.
Selvom det blæste en mindre storm, lykkedes det os at få gang i bålet, og vi var alle enige om, at det var det smukkeste bål vi havde set til dato.



Elisabeth sad under tæppe på en havestol, og nød livet. Er hun ikke smuk, min dejlige bonusdatter?

1 kommentar:
wow nogle flotte billeder af bålet du fik taget!! det ser så hyggeligt ud og jo hun er da for lækker :o)
Send en kommentar