onsdag den 6. juni 2007

Skolegang!

Puha jeg kan sagtens huske min skolegang i 5-7 klasse, det var så absolut ikke nogen sjove år. Mobning og konstante drillerier var på tapet, indtil det en dag blev min mor for meget, og hun ringede rundt til de tøsers mødre som drillede mig - så blev der ro igen. Men det har sat meget dybe ar i min sjæl kan jeg mærke, især nu hvor Elisabeth er i samme alder, og indimellem oplever den hårdhed tøser i den alder kan have.

Og jeg ved godt at jeg skal passe på når det sker, at jeg ikke overreagerer, blot fordi jeg selv stod midt i en grov og meget gemen omgang mobning. MEN.....

Der er altså en bestemt pige i hendes klasse som er meget hård overfor de andre piger, kommentere deres tøj, udseende, hår m.m. Og jeg ved udemærket godt, at hun er som hun er, fordi hun selv er så usikker på sig selv. Lærene prøvede i sidste uge at samle pigerne, og sætte dem i en rundkreds for at få dem til at snakke om hvordan det stod til i klassen, og lige der forstår jeg ikke lærerne, for helt ærlig HVEM TØR FORTÆLLE NOGET SOM HELST ONDT OM HENDE, DE VED JO AT DET RAMMER DEM BAGEFTER?

Det er jo ikke 3. klasse længere, hvor sådan noget kunne klares i en rundkreds, her må simpelthen andre midler i brug.

Jeg overvejer, at ringe til pigens forældre og snakke helt almindeligt, hverken være vred eller noget... men bare snakke med dem om de mon ved hvordan tingene er i klassen, hvordan deres datter taler til de andre.
Vi havde sidste år en forældre der på samme måde ringede til os, for at fortælle at Elisabeth indimellem havde lidt problemer med omgangstonen i klassen, og vi satte straks ind og snakkede tingene igennem med hende. Men blot fordi vi reagerer på den måde, vil andre så gøre det samme?

Det er faktisk så slemt for Elisabeth i øjeblikket i klassen, at jeg i starten af denne uge ringede til en anden alm. folkeskole for at høre om de kunne tage hende fra 7.klasse, men desværre der var også venteliste - manner og jeg som troede sådan noget kun fandtes i privatskole regi!

Vi er faktisk lidt i vildrede herhjemme. Måske er der en af jer derude der kan komme med et super godt råd?

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hvor er jeg ked af at hun skal have de problemer. Det kan virke meget uoverskueligt, når andre er onde.
Jeg håber i finder en løsning som måske ikke involvere en flytning, men måske er det eneste løsning.