Igår aftes da han lige var på sin helt normale inspektionsrunde i haven, inden han var klar til at sove, må han have jagtet et eller andet i haven - og i den forbindelse har han knaldet øjet ind i noget. Det er i hvert fald hvad både dyrlæge (dyrlæger) samt specialøjenlæge mener.
Igår aftes opdagede vi, at hans øje var lidt rødsprængt, men ikke noget nævneværdigt. Jesper kiggede lige på øjet, og kunne ikke se der sad noget.
Men her til morgen så han så sådan her ud:
Vores helt egen monsterhund!
Øjeæblet er hævet 3 gange, blodfyldt og ømt. Men ellers er han som han plejer, sulten, legesyg og glad. Og de der søde dyrlæger der gerne ville kigge på ham, dem var han TOTALT ligeglade med, han var faktisk meget mere interesseret i alle de der fede dufte der var derinde. Og så de lækre kiks han fik!
Nå men resultatet er nu, at vi afventer og krydser fingre. Forhåbentligt kan han beholde sit øje (PLEASE....!!!) det vil de næste par dage vise. Vi drypper øjet med 3 forskellige slags øjendråber, og har fået 3 forskellige slags piller med hjem.
Og så har vi en tid igen på tirsdag.
Lige nu er han mest af alt træt, det er altså en hård omgang at blive nusset af alle de fremmede mennesker - plus så virker medicinen også lidt trættende.
Det sidste billede, viser blot hvor svært det er at få ham til at sidde stille - kigge på kameraet og klikke samtidig. Han har VIRKELIG ikke tid til sådan noget pjat!
4 kommentarer:
sikke noget...hvis ens dyr så bare kunne fortælle, hvad der var sket, så ville det være noget nemmere.
God bedring til jeres hund.
Sikke da et øje!! hvor er det synd for Twist :o(
Jeg håber VIRKELIG at dunde får lov til at beholde sit øje...
Husk at fortælle hvordan det videre går!
Jeg håber at det går bedre - for ud fra billedet at bedømme ser det ikke godt ud...
Av av - håber det er i bedring?
Stakkels vuffer.
Send en kommentar