Altså det hele startede en dag på jobbet i sidste uge, hvor min kollega kom tilbage efter 1½ uges sygedom.."HOST" sagde hun hele dagen, og da vi nåede sidst på eftermiddagen sagde jeg også "host". Onsdag tog jeg på arbejde, og hen på eftermiddagen sagde kollega nr. 2 også "host".
Torsdag havde jeg en deadline jeg bare skulle nå, så jeg tog på jobbet, og sagde "host" og havde ondt over det hele. Tog tidligt hjem torsdag og mødte først på job igen onsdag (altså igår).
I den mellemliggende periode nåede min kollega - som jo nok mødte ALT for tidligt på arbejde - at smitte 5 mennesker, som så har smittet løs i familie/vennekreds.
Hjemme nåede jeg at smitte Jesper - men det bette skravl han nøjes ikke med influenzaen, nææ nej han skal også have en lungehindebetændelse tilføjet. Det er 2. gang indenfor 2 mrd at manden ligger sig med influenza.
Helt ærlig, er mænd bare nogle skravl?
Vi er begyndt at snakke om derhjemme, om Jesper sygdom mon skyldes det faktum at han er nået midten af 40´erne, eller om det skyldes han hjernerystelse for næsten 3 år siden (som han stadig har men af) eller om det skyldes det faktum at han mangler vitaminer.
Eller er det mon en sammenblanding af det hele?
Er mænd bare nogle skravl? - og her snakker jeg slet ikke det faktum, at Jesper ALTID er 100 gange mere syg ....... :-)
torsdag den 28. februar 2008
Seriøst....
Solen skinner lige ind af vinduet her på arbejdet - og indrømmet jeg er glad for jobbet... men det er altså ikke en arbejdsplads der er bygget til alt for meget sol, for her er JAMMER varmt!
Ved godt at man ikke må klage over at solen skinner, men når man sidder i sådan et fancy byggeri som vores, med masser af vinduer, så kan man ikke undgå at jamre lidt. Mine søde kollegaer siger bare "vent til det bliver sommer" - ja det ved jeg så ikke lige om jeg gør.
Vi har sådan nogle smarte rullegardiner til vinduerne, men de kan ikke køres ned idag, for det blæser ALT for meget.... tsk tsk! Imorgen skal jeg huske at tage mindre tøj på :-)
Ved godt at man ikke må klage over at solen skinner, men når man sidder i sådan et fancy byggeri som vores, med masser af vinduer, så kan man ikke undgå at jamre lidt. Mine søde kollegaer siger bare "vent til det bliver sommer" - ja det ved jeg så ikke lige om jeg gør.
Vi har sådan nogle smarte rullegardiner til vinduerne, men de kan ikke køres ned idag, for det blæser ALT for meget.... tsk tsk! Imorgen skal jeg huske at tage mindre tøj på :-)
tirsdag den 19. februar 2008
Vinterferie
Elisabeth havde ferie i sidste uge, så Jesper og jeg tog også lige 2 dage. Det var 2 gode dage, for vejret var super flot - flot solskin.
Torsdagen blev brugt i København, hvor vi var kulturelle - en super GRATIS oplevelse, som vi helt klart skal besøge igen. Vi både grinte og blev forundret.... At vi så havde problemer med at finde rundt derinde, det er en helt anden snak.
Efter vi var blevet fyldt op med indtryk, gjorde maven sin ret gældende. Og vi endte efter lidt familie votering på Restaurant Tivoli hallerne. Jesper ville nok hellere have haft en rød bøf, men Elisabeth og jeg ville hellere have en god dansk frokost. Og 2 mod 1 vinder jo.... :o)
Det var virkelig et super sted, lidt som at gå ned i en helt anden verden. Maden var rigtig lækker, og vi måtte melde "al sult væk" efter 2 stykker meget højt belagt. Bagefter skulle maden fordøjes, og Elisabeth mente, at det gjorde den altså bedst med en tur på strøget - efter 20 butikker med tøjstykker, meldte "de gamle" altså pas, og mente at det var tid til kaffe og kage. Så vi gik i Illum.
Og så var bægret fyldt, og familien drog med toget hjem til det lille hus på landet igen.
Fredag var vi til fødselsdag hos min søster Lene, en rigtig hyggelig eftermiddag hvor min anden søster også deltog.
Torsdagen blev brugt i København, hvor vi var kulturelle - en super GRATIS oplevelse, som vi helt klart skal besøge igen. Vi både grinte og blev forundret.... At vi så havde problemer med at finde rundt derinde, det er en helt anden snak.
Efter vi var blevet fyldt op med indtryk, gjorde maven sin ret gældende. Og vi endte efter lidt familie votering på Restaurant Tivoli hallerne. Jesper ville nok hellere have haft en rød bøf, men Elisabeth og jeg ville hellere have en god dansk frokost. Og 2 mod 1 vinder jo.... :o)
Det var virkelig et super sted, lidt som at gå ned i en helt anden verden. Maden var rigtig lækker, og vi måtte melde "al sult væk" efter 2 stykker meget højt belagt. Bagefter skulle maden fordøjes, og Elisabeth mente, at det gjorde den altså bedst med en tur på strøget - efter 20 butikker med tøjstykker, meldte "de gamle" altså pas, og mente at det var tid til kaffe og kage. Så vi gik i Illum.
Og så var bægret fyldt, og familien drog med toget hjem til det lille hus på landet igen.
Fredag var vi til fødselsdag hos min søster Lene, en rigtig hyggelig eftermiddag hvor min anden søster også deltog.
mandag den 11. februar 2008
Min nye titel....
Faldt over denne side
Så fremover vil jeg gerne tituleres:
Så fremover vil jeg gerne tituleres:
 | Grand Duchess Lise the Fiendish of Yockenthwait Walden Get your Peculiar Aristocratic Title |
Opdatering på "når livet gør ondt"
Så er der gået en rum tid, og jeg har fået dette her lidt på afstand. Vores dejlige nabo fik heldigvis en masse hjælp, og efter et par dage på "Fjorden" hvor man observerede han hele tiden faldt og tumlede rundt, blev han indlag igen på hospitalet - denne gang på neurologisk afdeling hvor han blev scannet. Her fandt man en svulst i hjernen, som havde dannet vædske og dermed et stort tryk på hjernen.
Visheden om at man ikke var dement eller det der var værre, var en kæmpe lettelse for både ham og konen - og alle vi andre åndede også lettet op, for nu var der pludselig lidt mere lys forude.
Alle ved godt, at sådan en svulst heller ikke er nogen dans på roser, men set i vores/deres lys, er en svulst altså lidt mere deffinerbar og meget mere håndterbar end en depression.
Faktisk er vores nabo nu hjemme igen, han er tilknyttet hospitalet som dagpatient, og venter på at de sidste analyser kommer hjem, så man ved om svulsten skal medicineres "væk" eller skal opereres væk.
Han får noget medicin nu, som gør at vædsken forsvinder, og allerede nu kan man mærke at "den gamle" nabo næsten er tilbage, han husker ting, taler tydligt og har visioner om fremtiden.
Tak til det danske sundhedsvæsen - tak til alle de søde "plejere" vi har stødt på. Vi er alle taknemmelige for at i er der.
Visheden om at man ikke var dement eller det der var værre, var en kæmpe lettelse for både ham og konen - og alle vi andre åndede også lettet op, for nu var der pludselig lidt mere lys forude.
Alle ved godt, at sådan en svulst heller ikke er nogen dans på roser, men set i vores/deres lys, er en svulst altså lidt mere deffinerbar og meget mere håndterbar end en depression.
Faktisk er vores nabo nu hjemme igen, han er tilknyttet hospitalet som dagpatient, og venter på at de sidste analyser kommer hjem, så man ved om svulsten skal medicineres "væk" eller skal opereres væk.
Han får noget medicin nu, som gør at vædsken forsvinder, og allerede nu kan man mærke at "den gamle" nabo næsten er tilbage, han husker ting, taler tydligt og har visioner om fremtiden.
Tak til det danske sundhedsvæsen - tak til alle de søde "plejere" vi har stødt på. Vi er alle taknemmelige for at i er der.
lørdag den 9. februar 2008
Under en strålende sol....
Så har jeg igen slugt en bog af Khaled Hosseini, denne gang var det "under en strålende sol". Det var en super god bog, en varm bog om venskab, men også barsk bog om undertrykkelse og vold mod kvinder. Jeg lod mig helt opsluge af Hosseinis fortællestil og fik igen en stor læseoplevelse! Kunne man lide "drageløberen" vil man helt sikkert også kunne lide denne her...
Miriam vokser op under fattige og kærlighedsløse kår, mens den 19 år yngre Lailas barndom er lykkelig og fri. Begges verden ødelægges og skæbnen bringer dem sammen hos en voldelig tyran af en ægtemand, hvor de trods forskellige baggrunde samles i et skæbnesfællesskab.
Miriam vokser op under fattige og kærlighedsløse kår, mens den 19 år yngre Lailas barndom er lykkelig og fri. Begges verden ødelægges og skæbnen bringer dem sammen hos en voldelig tyran af en ægtemand, hvor de trods forskellige baggrunde samles i et skæbnesfællesskab.
fredag den 8. februar 2008
Årets konfirmand 2008
Elisabeth skal konfirmeres til maj, og igår var der dømt kjoleprøvning. Det var en stor dag, vi havde talt meget om det inden - mest for hendes skyld. Vi havde via nettet fundet et par steder som kunne være spændende at kigge forbi, og startskudet lød så igår.
Jeg tror det var en god oplevelse for hende, hun prøvede i hvert fald omkring 20 forskellige kjoler - og endte med en HELT anden end den hun havde sat sig i hovedet før vi tog hjemmefra. I får ikke lov at se så meget, men corsagen m i gerne se... den er super super flot og sød. Sådan helt cremefarvet. Resten må i vente indtil hun er konfirmeret - det ønsker hun selv :o) Men jeg kan fortælle at den er HELT anerledes end den jeg blev konfirmeret i for snart 24 år siden (gisp....), hendes er sej og smart - troldeagtig og speciel. Lige hende!
Efter kjoleprøvningen var vi alle 3 sultne, og endte på den lækreste sandwichbar på Kultorvet. Det er ikke sidste gang vi spiser der.
Ægte teenagermenu - cola og bbq-burger! :o)
Jeg tror det var en god oplevelse for hende, hun prøvede i hvert fald omkring 20 forskellige kjoler - og endte med en HELT anden end den hun havde sat sig i hovedet før vi tog hjemmefra. I får ikke lov at se så meget, men corsagen m i gerne se... den er super super flot og sød. Sådan helt cremefarvet. Resten må i vente indtil hun er konfirmeret - det ønsker hun selv :o) Men jeg kan fortælle at den er HELT anerledes end den jeg blev konfirmeret i for snart 24 år siden (gisp....), hendes er sej og smart - troldeagtig og speciel. Lige hende!
Efter kjoleprøvningen var vi alle 3 sultne, og endte på den lækreste sandwichbar på Kultorvet. Det er ikke sidste gang vi spiser der.
Ægte teenagermenu - cola og bbq-burger! :o)
fredag den 1. februar 2008
Hey det er weekend!
og vutpi så var endnu en uge væk :o) Men denne uge har været en af de gode, der har ikke været de helt vilde ting jeg skulle tage stilling til.
Faktisk har jeg haft tid og overskud til at kaste mig ned i sengen til den "lille" og se en stribe afsnit af "sex and the city" med hende - til stor nydelse for både hende og jeg.
Faktisk har jeg haft tid og overskud til at kaste mig ned i sengen til den "lille" og se en stribe afsnit af "sex and the city" med hende - til stor nydelse for både hende og jeg.
Abonner på:
Opslag (Atom)
