Opdatering på "når livet gør ondt"

Så er der gået en rum tid, og jeg har fået dette her lidt på afstand. Vores dejlige nabo fik heldigvis en masse hjælp, og efter et par dage på "Fjorden" hvor man observerede han hele tiden faldt og tumlede rundt, blev han indlag igen på hospitalet - denne gang på neurologisk afdeling hvor han blev scannet. Her fandt man en svulst i hjernen, som havde dannet vædske og dermed et stort tryk på hjernen.

Visheden om at man ikke var dement eller det der var værre, var en kæmpe lettelse for både ham og konen - og alle vi andre åndede også lettet op, for nu var der pludselig lidt mere lys forude.

Alle ved godt, at sådan en svulst heller ikke er nogen dans på roser, men set i vores/deres lys, er en svulst altså lidt mere deffinerbar og meget mere håndterbar end en depression.

Faktisk er vores nabo nu hjemme igen, han er tilknyttet hospitalet som dagpatient, og venter på at de sidste analyser kommer hjem, så man ved om svulsten skal medicineres "væk" eller skal opereres væk.
Han får noget medicin nu, som gør at vædsken forsvinder, og allerede nu kan man mærke at "den gamle" nabo næsten er tilbage, han husker ting, taler tydligt og har visioner om fremtiden.

Tak til det danske sundhedsvæsen - tak til alle de søde "plejere" vi har stødt på. Vi er alle taknemmelige for at i er der.