torsdag den 26. november 2009

Fik en kommentar…

Fik idag en ret fed kommentar til mit indlæg om Lotte Petris den 5. plage. Kommentarer var fra forfatteren selv.

 

kommentaren

Fedt at hun kiggede forbi, og havde lyst til at kommentere – men endnu mere fedt at bog nummer 2 fra hendes hånd er på vej!

lørdag den 7. november 2009

En super god bog.

den 5. plagePå 2 dage pløjede jeg mig igennem Lotte Petris “den 5. plage” nøj den var god.

Det er ikke småting, de to veninder Selma og Lisa udsættes for i denne debutroman. Selma arbejder som forsker på Epidemiologisk Institut i København, da hendes kollega Sabines lig bliver fisket op af Københavns Havn. Som noget af det sidste har hun sendt en mail til Selma, der tyder på, at der forberedes en større biologisk terroraktion i København. Lisa får gennem sit arbejde som produktchef i et reklamebureau kendskab til en stor tysk medicinalgigant, der arbejder med et mystisk, kemisk stof. Samtidig er hun gået under jorden på flugt fra sin voldelige eksmand. Og så går det ellers der ud ad i en hæsblæsende fart, hvor meget bliver en kamp mod tiden. Der sker adskillige mord i løbet af bogen, og der er ikke grænser for nederdrægtighederne. En velskrevet bog i et forrygende tempo.

Jeg glæder mig til hendes næste bog – den kan hun KUN skrive for langsomt.

onsdag den 4. november 2009

Efterårets første sne...

Så falder efterårets første sne udenfor mine vinduer - mon DSB så har en god grund til at have forsinkelser på deres tog :-)