Jeg læser i diverse håndbøger, prøver mig frem - det bliver også bedre og bedre - men jeg kan ikke forestille mig at jeg nogensinde kommer til at hækle uden at sidde med øjnene klistret til hækletøjet. Det kan jeg jo med at strikke....
søndag den 24. august 2008
Kan jeg mon lære det?
Jeg læser i diverse håndbøger, prøver mig frem - det bliver også bedre og bedre - men jeg kan ikke forestille mig at jeg nogensinde kommer til at hækle uden at sidde med øjnene klistret til hækletøjet. Det kan jeg jo med at strikke....
lørdag den 23. august 2008
Kemi forsøg?
Jesper fik besøg af Søren, og der gik ikke mange slurke kaffe før man så de 2 stå i køkkenet.
Hvad pokker har de gang i? Der var i hvert fald noget der skulle måles helt nøjagtigt.
Nåååå... bukken som Jesper skød sidste lørdag i Sverige. Det er den der var genstand for projektet, for Jesper skal bruge volumen for at beregne om det er en guld medajle eller en sølv medalje han har skudt.
De tog en spand vand, og hældte vand op uden opsats - så dyppede de opsatsen ned i (og de skulle kun være stænger og rosenkrans), målte hvor meget vandstanden steg. Hældte vand i, og undersøgte hvor meget vand.
De er stadig lidt i tvivl, men sølvmedalje er i hvert fald hjemme. Her er opsatsen, godt nok vendt på hovedet.
Nu lyder det så så om jeg er den store bukkejæger, men det er jeg ikke. Jeg er blot gift med en, som sidste lørdag skød den største buk i hele sin jagtkarriere - og her taler vi altså små 30 år.
Her kan du læse lidt mere om bukkejagten og medaljer.
Helt stille...
Jeg sidder i udestuen - mit hjørne når der skal hygges - sidder og læser blogs, drikker cola, og prøver at lære mig selv at hækle. Helt ærlig hvor svært kan det være? :o)
Min bog ligger også klar, hvis jeg går død i det der hækleri.
Manden sover, og det gør han nok de næste par timer, og sådan er det jo når man har en hjerneskade. Selv hunden sover, for det er faktisk lidt hårdt at være en lækker hund, når der er 7 piger der hele tiden vil nusse og kæle, man bliver SÅ træt bagefter.
Så lige nu er huset helt lørdags-eftermiddag-stille, og udenfor siler regnen ned. Det er da bare helt okay.
God lørdag dag....
De stod op her til morgen kl. 8, spiste morgenmad - og nu er de så i gang igen med at synge.
Det er super dejligt at have dem her, vi mærker dem ikke, for Elisabeths store værelse ligger i den anden ende af huset - vi kan blot høre dem når de griner, eller ligesom nu synger.
For Jesper og jeg er det naturligt at åbne vores døre for disse unge mennesker, så de indimellem kan være sammen udover skoletiden. Faktisk er det 2. gang indenfor det sidste ½ år at vi har gjort det. Vi kan i mange mange dage bagefter se på Elisabeth hvor godt det har været for hende og sammenholdet tøserne imellem.
Og vi gør det igen, ja vi gør... næste gang bliver nok ind under jul, og så bliver der dømt julehygge tror jeg, med klip og nisser.
Nå men en ting er sikkert, vi kommer ikke til at opleve Elisabeth ret meget resten af lørdagen - for når tøserne er væk, så trænger hun til at være helt alene igen. Sådan tror jeg det er at være teenager - tøsefnidder og ensomhed.
fredag den 22. august 2008
Helt ærlig...
Sådan mødte jeg idag, hun er i slutningen af 30´erne, og veninden er i røret - jeg er nu ikke i tvivl, hun har brudt et forhold til en mand, som ikke forstod hende og hendes behov, og hun har børn der er på vej i praktik.
"helt ærlig, jeg har bare SÅDAN behov for en weekend alene"....
"men han forstår det simpelthen bare ikke"...
"han tror, at det er nok at han elsker mig"...
"og hvorfor er det mig der skal tage mig af børnenes praktik"...
"ja jeg ved da godt at det er mine børn... men altså helt ærlig"
og plidderpladder hele vejen fra København til Roskilde galede "kællingen" sit privatliv ud i kupeen. Det gav et par skæve smil rundt omkring i kupeen, men hun var skide ligeglad.
Jeg fatter det simpelthen ikke, er jeg mon sippet - men hvorfor skal man bræge sit privatliv ud i en overfyldt kupe?
torsdag den 21. august 2008
Manner jeg er brugt...
Ingen tvivl, jeg ELSKER at undervise - det er så fedt at stå der og aflæse har det nu fattet det jeg siger, eller har de ikke.
Og mine kursister kunne også lide det jeg sagde/gjorde, så alt i alt en kæmpe succes.
Men nu er jeg brugt - jeg har ikke lavet det store her i aften, manden lavede lækkert brød til aftensmaden. Nu er det fortæret, og colaen står i glasset og er klar til at blive nydt.
- og nu er der så blot 1 arbejdsdag tilbage, så er der dømt ferie!
onsdag den 20. august 2008
Åh...
Sådan en knægt ville jeg også have - altså hvis jeg skulle have børn!
Klik på tegneserien for at se den i et stort format.
tirsdag den 19. august 2008
Hverdagshygge
Min svigermor fik billeder udlevet - over 200 stk fra både konfirmationen og fra hendes egen fødselsdag, så var hun glad.
Min svigerfar fik en omgang "røg" for det skal han have, for ellers bliver han alt for "broksagelig", i aften skulle vi vende om sommerhuset skulle sælges eller ej - og hvis den skulle skal det så være til fremmede mennesker, eller skal Jesper og hans søster have lov til at købe det?
Herhjemme er vi ikke i tvivl, de skal slet ikke sælge det endnu. Min svigerfar nyder stadig at komme op i sommerhuset, og har stadig både overskud og lyst til at nusse rundt deroppe.
Og når det så skal sælges, så skal det selvfølgelig sælges til børnene - for både vi og min svigerinde med familie elsker at komme derop.
Nå men nu er vi så 5 dage fra vores ferie - det er en okay tanke.
søndag den 17. august 2008
snart ferie igen...
Farvel weekend...
Jeg tror, jeg vil indføre en oversigt over min uge - lidt på samme måde som Netti gør det ( og hun har så også hugget ideen fra en anden)
Denne skønne uge har indeholdt:
- start på arbejdet igen, efter 14 dages dejlig ferie. En god start, med en forstående sjæf - kan man næsten ønske sig mere?
- skolestart for Elisabeth - fedt som næsten-forælder at vide at ens barn glæder sig til at komme i skole, både for at lære noget men også for at mødes med veninderne. Hvor var det bare en god beslutning at vi flyttede hende sidste år.
- hyggelig tøse-fredag med Elisabeth - vi shoppede og snakkede.
- dejlig lørdag sammen med min søster og hendes 2 børn. Der var tid til det hele, og intet skulle jages igennem... det må vi gøre igen!
- kontakt med barndomsveninden Janne igen - hende har jeg savnet, fik næsten tåre i øjnene da jeg så hende. Fik bjørnekram og en lang snak - og nu snakker vi videre via sms. Dejlig dejlig tøsebarn!
Og Jesper er i Sverige, men mere om det senere - for han har skudt en buk... vist nok den største buk i hele hans jagt-karriere.
Men nu står den på tøsefilm på Elisabeths værelse, vi er nemlig ikke helt færdig med at være tøse-alene endnu.
Delvis måneformørkelse...
lørdag den 16. august 2008
Godmorgen lørdag...
Vi har været en tur i den morgenstille og dugvåde have. Æblerne drysser ned af træerne i disse dage, gid man kunne gemme dem til vinteren - men det er sommeræbler, og de skal spise NU!
Vi havde en rigtig hyggelig tøsetur igår, der blev købt tøj, sko og kigget i SAMTLIGE butikker på fisketorvet. Mad fik vi også, ikke noget gourmet måltid, men det var mad og vi blev mætte.
Til sidste var jeg træt - alt for træt. Det er måske ikke alt for smart at blive så træt, når man har en snakkesaglig teenager med, for jeg bliver stille når trætheden melder sig.
Men jeg endte i min udestue med min bærbar, hvor der lige skulle opdateres på nogle bloggs, og hun på sit værelse hvor der blev gloet dvd´er.
Manden skriver på sms, at det er hyggeligt i Sverige.
torsdag den 14. august 2008
Tøseweekend...
Fredag skal vi på fisketorvet, vi ville faktisk have være i biografen, men der går simpelthen ikke noget vi gider at se - vi har set Mamma Mia og SATC. Fisketorvet er ikke lige min yndlingslegeplads, men Elisabeth elsker det... så jeg gør det for hendes skyld.
Lørdag skal vi være sammen med min søster og hendes børn.
Og søndag skal vi bare tøse-sumpe herhjemme.
Åha det bliver en god weekend - bare lidt spændende om jeg kan sove, for det er jeg ikke særlig god til når Jesper ikke er hjemme.
onsdag den 13. august 2008
Telefonsælgeren fra helvede...
Igår aftes ringede telefonen derhjemme, og jeg var desværre første mand - hvor er teenagerdatteren henne, når man VIRKELIG kan bruge hende?
"Goooooooooddag Lise, det er Nick fra Bo Bedre"
Allerede her tænker jeg åååååhh nej!
"Du har svaret på en forbrugerundersøgelse, og nu har jeg en gave til dig"
"Jeg er ikke interesseret i et abonnement"
"Det er en gave, 3 blade og et lækkert ur - du skal kun betale 40 kr."
"jeg er ikke interesseret...."
"kom nu, det er et helt vildt fedt ur - kender du ikke Ole Mathiesen ure"
"øøøh nej det gør jeg ikke"
"det er et fedt stilrent ur"
"Nå, men jeg går ikke med ur"
"Kom nu.... sig nu ja"
"Nej.... jeg vil ikke have Bo Bedre"
"Nå ... men så " klask... og han smed røret på!
For pokker da, det gav mig virkelig lyst til at få et Bo Bedre abonnement!
Har så idag på jobbet tjekket markedsføringsloven, og faktisk er det på kant med loven det de har gang i. Så nu har jeg sendt dem en mail....
søndag den 10. august 2008
Havens glæder
I år er bedet hold i mørke lilla og hvidt - uvist hvordan så er der sneget sig en rød med ind.
Solsikken midt i billedet er selvsået, men vi elsker begge 2 solsikker, så de får lov at stå. Vi har nok over 20 stående på umotiverede pletter rundt om i haven. Men sådan er vores have, ikke noget stringent over det, her skal være plads til hygge.
Nå men jeg gør som svigermor siger, plukker løs. Desværre holder buketterne ikke så lang tid, men de dufter skønt i stuen.
Fremkaldelse...
Fandt et sted hvor jeg skulle give 150 kr. for at få leveret mine 350 billeder, det var altså lige i overkanten, det kostede jo næsten lige så meget som at få dem fremkaldt. Søgte og fandt til sidst elgiganten hvor jeg kan nøjes med sølle 30 kr. i levering.
Fedt at jeg så har brugt over 45 min på at oploade billederne det første sted, og bestille 2 af dem, 3 af dem, 1 af dem... osv. Grrrrr..... skøn måde at bruge min sidste feriedag på.
Men nu er billederne næsten bestilt, billederne er i dette øjeblik ved at blive oploadet.
søndagsopladning
Jeg sidder med min bærbare i udestuen, det regner udenfor. I stuen kører OL, tror det er kvindernes landevejsløb Jesper ser - indimellem råber han stillingen. Men helt ærlig, jeg er ligeglad. Cykling står ikke højt på min interesseliste, jeg vil se atletik, men jeg må vente med tålmod, for det er først til sidst.
Men pyt, idag har jeg bare lyst til at sumpe lidt, læse lidt i en god bog - drikke the - læse lidt i et blad - drikke cola. Og bare slappe af.
Om 14 dage er jeg nok ved at pakke sommertøjet. Måske når min nye badedragt at ankomme sammen med mine nye sandaler, jeg håber....!
lørdag den 9. august 2008
lørdagstanker
Mine ferier har altid været præget af store beslutninger der skulle tages - ændring af jobs, ændring af livet, ændring af bolig m.m. Men i år har min største beslutning været om jeg skulle købe mere tøj, eller om jeg har nok :o) kan man som kvinde nogensinde få tøj nok?
Jeg plejer også at lave et par års fortsætter, for jeg VED at nytårsforsætter ikke holder hos mig. At starte en kold dum vinter op med nytårsfortsætter, det holder ikke. Næææ hellere en lækker eftersommer med et par årsmål.
Det kommende år byder for mig:
- Jeg vil lære at hækle - for helt ærligt, hvor svært kan det være?
- Jeg vil have mere tid for mig selv alene - tid hvor jeg kan gøre PRÆCIS det jeg vil. Måske en dag om måneden som planlægges for forhånd, og hvor jeg kan forlade min familie og gøre Lise ting.
- Jeg vil skabe kontakt til Randi og Mona. 2 piger jeg var på efterskole sammen med for over 20 år siden.
- Jeg vil starte på at løbe igen - mindst 2 gange om ugen. Har jo gjort det før, så det er bare at komme i gang igen.
Har du nogle årsmål - nytårsfortsætter?
fredag den 8. august 2008
Sommerferielæsning
Cecelia Ahern "hvis du ku´ se mig nu"
Hvis du ku’ se mig nu er en hjertevarm fortælling om, hvordan en lille smule magi kan gøre livet på jorden lidt lettere og meget mere farverigt.
Torden og lynild....
søndag den 3. august 2008
2 skønne sild...
Siddende i stavnen på farfars båd - faktisk er nogle af billederne blevet ret gode.
lørdag den 2. august 2008
Ved vandet....
Min mand derimod han skal samle sten eller rav, oftest er vi kun lige sammen de første par minutter på stranden, så vandre han afsted "der er lige lidt tang derhenne, jeg lige må...." og væk er han. Da vi var nyforelsket, og tog til stranden, var det virkelig "nedtur" for mig, for jeg troede vi skulle gå langs stranden, nyforelsket og med hinanden i hånden. Men nej... Jesper står konstant med hænderne nede i sandet/tangen, og roder, for tænk hvis!
Annekset
Men onsdag var freden brudt ;o) Elisabeths veninde Lea ankom, og der blev tøsesnakket og grint til langt ud på natten.
Min svigerfar må have været meget forudseende, for han købte og indrettede et anneks for mange år siden, og der havde de 2 tøser soveværelse. Min bærbare var med sammen med en stak dvd´er - og så blev der ellers kigget film, når heden var for meget, eller natten for ung.
ferie...ferie... ferie...
Fik dog taget et - lørdag formiddag mens vi pakkede bil, det første vi pakker er nemlig hunden. Ellers hyler den og vader hvileløst rundt, den er sikker på den ikke skal med. Så den sad der i bilen, og ventede tålmodigt på at alle bøgerne, bladene, kryds og tværs, badebukser og solcrem blev pakket. Han var ligeglad med hvad vi tog med, så længe han sad der, for så ved han at han kommer med, og helt ærlig det er det vigtigste.
Vi har haft en skøn uge, med masser af sol og strand - sen aftensmad og dejlige is fra fryseren. Vi har dog ikke badet så meget - jeg bader meget sjældent i Danmark. Der var enormt mange brandmænd, så selv Elisabeth fortrak sammen med mig på en sandbanke ude i vandet hvor vi bare nød det i stedet.
Stranden kunne man først komme på når aftensolen gik ned, for så forsvandt mariehønsene også - tænk de bider nu... for de er tørstige. Og jeg der ellers så godt kan lide mariehøns.......
Nu skal vi så lige være lidt hjemme, der er trods alt vasketøj der skal vaskes!