tirsdag den 30. september 2008

Tirsdagstosset.

Kender du ikke det, hvor man bare er sur - sur på alt og alle. Uvist hvorfor, for jeg er helt sikkert ikke pms, det er først om 14 dage eller mere.

Men jeg er tosset, virkelig møg hamrende sur. Jesper har fået sit fur hertil aften, og for søren det er godt at tøsebarnet spiller fodbold.

mandag den 29. september 2008

Service...

Øsen skal til syn og service, og helt ærligt hvor dyrt kan det være? Nå ja.... omkring de 10-12000 kr åbenbart.

Æv for pokker, der røg mit nye kamera desværre nok. Men pyt, så er bilen igen køre-klar og ikke mindst sikker.

Men det er nu lidt æv alligevel :-(

Efterskolernes dag

Igår var så dagen var Elisabeth havde udvalgt 2 efterskoler, som skulle nærstuderes. Jesper var heldigvis i godt humør, og var klar til udfordringen.

Den første efterskole var Gribskov efterskole. Forventningerne var høje, men vi nåede stortset kun lige at parkere, før jeg tænkte "nul putte, ikke her" men vi gik ind, blev da også vist rundt, men efter 10 minutter sagde vi pænt farvel. Skolen havde på nettet oplyst, at det var en boglig skole, hvor man gik meget op i at eleverne skulle lære noget - hmmm hmm men hvorfor pokker er der så ikke skriveborde på værelserne? Da vi spurgte den elev der viste os rundt, var svaret at man da bare lavede lektier siddende i sengen.
At der så var møg beskidt over alt, tæpper m.m. direkte ulækre gjorde udslaget.

Nå men så kørte vi fra nordsjælland til sydsjælland. Her var den næste efterskole - Hindholm efterskole. Skolen var faktisk rigtig fin, dejlige værelser - gode udenoms omgivelser m.m. Men... vi har et barn som ligger OVER middel i karakter, og da vi spurgte flere af lærene, så kunne de jo ikke love, at muligheden for niveaudelte undervisning ville komme op at stå i alle sprogfag. Og de gjorde meget ud at fortælle, at de var gode til at hive dårlige elever op - men det problem har vi ikke, vi har bare et barn der gerne skulle bibeholde sine karakterer, og samtidig prøve at være væk hjemmefra.

Så vi brugte en dag på 2 efterskoler, og nåede hjem uden at være blevet klogere. Hvad gør vi så nu? tjaaa... jeg har snakket meget med tøsebarnet igår aftes om det (Jesper kan slet ikke tale med hende om det, for så tuder hun bare hele tiden) for hvad er det nu målet med dette skoleår skal være? Hvad vil hun gerne... ?
Nu snakker vi så også om sprogskole i stedet, muligheden for at være væk i 3 uger og bruge sproget i et fremmed land.
Eller hvad med højskole efter gymnasie/handelsskole?
eller... eller?

Mulighederne er mange, vi undersøger dem, og snakker og vurderer.

onsdag den 24. september 2008

STOP!

Jeg kan simpelthen ikke følge med længere - tingene sker rundt om ørene på mig i alt for hastige skridt.

Igår indeholdt dagen fx:
  • Opstart på Jespers arbejdsskadesag i Ringsted Byret. Tilstede var min kære mand inkl. advokat. Modparten var arbejdsskadestyrelsen repræsenteret ved en fra kammeradvokaten.
    3 dommere residerede over retten. 3½ times afhøring og procedering.
    Svar om 8 uger.

Dette giver selvfølgelig en del rystelser i vores lille hjem, det kan ikke undgåes, for hvad bliver udfaldet? og hvad nu hvis.... hvad så?

Når man som Jesper har en hjerneskade, kan det være svært at rumme 8 ugers ventetid. Spekulationerne tager alt for meget plads, og det tærer på den i forvejen alt for betrængte hjerne. Dette resulterer i træthed og hukommelsessvigt.

  • 3. besøg hos dyrlægen med Twist. Øjet er blevet meget meget bedre, og igår mente lægen så at han nok har mistet synet på det øje. Nu arbejdes der på at han kan beholde øjet, hvis det ellers bliver pænt nok. Ny tid igen om 1 uge.
  • Finansieringskursus for undertegnede, hvor jeg lige fik sat et par gloser på plads igen. Det var rigtig fedt.
  • Indkøb af 3 gaver - til kollega som er blevet 60, til kusinen som fik besøg senere på dagen, og til tøsebarnet bare fordi hun er den hun er.
  • Aftensmad hos svigermor og svigerfar.
  • Besøg hos Jespers kusine Louise om aftenen med svigermor og Elisabeth. Det var super hyggeligt, og rigtig tøseagtigt.
Og det var så den dag.

Jeg kan mærke at min krop siger stop, og jeg tager mig selv i et par gange om dagen at stoppe op, trække vejret som jeg skal - lige bruge 2 minutter på at sortere hjerne, og så ellers løbe videre.

Jeg føler lidt at jeg bliver presset fra rigtig mange sider i øjeblikket - derhjemme pga retssagen og på jobbet pga konstante deadlines. Prøver i hærdigt at sige fra både her og der, men ender alligevel med at have alt for mange ting der skal huskes/gøres.
Har bedt tøsebarnet derhjemme om hjælp, for jeg ved at de kommende 8 uger bliver hårde, og jeg kan ikke klare alle opgaver derhjemme uden hende. Hun var heldigvis klar - er det ikke bare skønt at have et teenagerbarn som hende? :o)

fredag den 19. september 2008

Aftenrundvisning i Zoo

Via mit arbejde var min lille familie på aftenrundvisning i Zoo. Jeg ELSKER zoo, og igår aftes kunne man så også se at min teenager"datter" også delte denne passion med mig.

Det er ingen hemmelighed, at da jeg havde booket arrangementet, var hendes begejstring meget lille. Men vi var vel kun lige nået indenfor, var blevet opdelt i grupper, da man så hende stå i forreste række ved løverne med sit kamera i hånden - og bare skyde løs.... og begejstringen i blikket var ikke til at tage fejl af :o)

Det var en super god aften. Så bla. elefanthuset, flodhestehuset, girafhuset, de allerede puttede chimpanser - løver, søløver, isbjørne... og ja mange mange dyr. Det var bare rigtig hyggeligt.

Havde jeg glemt mit kamera... ja selvfølgelig! Pokkers!

tirsdag den 16. september 2008

Tak Kirsten...

Tak Kirsten for en super hyggelig sen eftermiddag/aften i Sorø. Tak fordi du ikke har forandret dig i de 3 år jeg har kendt dig. Tak fordi du altid hiver fat i mig så vi kan ses (selvom der denne gang er gået ALT for lang tid).

Tak fordi du var en god kollega, og tak fordi du idag er en god veninde.

Tak for gode grin, og alvorlige samtaler.

Tak fordi du er dig!


Efter nogle timer sammen med Kirsten, føler jeg mig helt opladet igen - og er klar til at gå morgendagens mange aftaler og deadlines imøde. Hvem kan dog leve uden sådan et venskab?

Av mit øje - del 2...

Så er det tid til opfølgning på "Av mit øje" for Twist og jeg har igen idag været på besøg hos Karlslunde dyrehospital.

Denne gang tog undersøgelsen 45 minutter, eller dvs. så lang tid tog dette ikke, men der skulle jo også være tid til at Twist kunne blive nusset af dyrlægen.
Han blev lyst i øjet, trykket blev målt, og hornhinden blev renset for ujævnheder. Og vi gik derfra med 2 slags piller og 2 slags dråber og en tid igen næste tirsdag.

Han ser stadig farlig ud, og vi ved stadig ikke om han får lov at beholde øjet, for dyrlægen kan ikke se ind bag øjet, fordi der stadig er meget blod. Men heldigvis er han stadig glad og fro, og er NÆSTEN uberørt af situationen, selvom han til sidst syns at NU var det altså nok, og valgte at putte hovedet under min arm, så hun ikke kunne rode længere i øjet.
Men efter en kiks, så fik hun da lige lov et par minutter igen.

Jeg er imponeret over vores hund, for vi sidder i et kæmpe venteværelse, hvor der selvfølgelig også er andre dyr. Twist sidder ved min side, kigger efter de andre - og hvis der er noget super spændende så "tuder" han lidt. Men han viger ikke fra mig, og han er glad og fro.
Nogle af de andre "besøgende" blev slæbt derind, og der blev gøet og hylet, og kæderne blev holdt stramt. Så er jeg virkelig taknemmelig over at Twist er så opdraget, at jeg ikke behøver alt det bøvl.

Nå men vi tager turen igen næste tirsdag, og håber så bare det bedste.

mandag den 15. september 2008

Det var den weekend...

Det var den weekend - og hvilken en af slagsen.

Vi har kun en enkelt aftale i kalenderen, og det var en køretur med svigermor og svigerfar lørdag eftermiddag - der skulle medbringes kaffe og kage. Vejret var fantastisk lørdag til det, og turen var hyggelig. De blev selvfølgelig til aftensmad, det var nogle dejlige afslappende timer.

Søndag lavede vi ikke det store - en løbetur for Jesper og jeg, og en masse tøjvask.
Der blev også snakket efterskole ophold for Elisabeth, men der er stadig lang vej fra snak og til faderen er 100% indforstået med det. Han er dog med på, at vi bruger den sidste søndag i september på at besøge et par stykker, og så må vi se derefter. Han er så bange for, at hun spilder sit år, og hende og jeg er enige om at det vil styrke hendes personlighed.

Hunden har det nogenlunde, hævelsen er faldet udenom øjet - men selve øjet er stadig voldsomt hævet. Han har ikke ondt længere, men det ser altså ikke kønt ud. Faktisk formåede kræet at sætte en skræk i livet på vores reklamebud :o) vores helt egen lille monsterhund.
Jeg er spændt på kontrollen hos specialøjenlægen imorgen, mon han får lov at beholde øjet?!?

fredag den 12. september 2008

Hvordan går det så?

Ih altså, jeg hader når folk spørger om det, for jeg bliver altid i tvivl. Er det mon fordi vedkommen virkelig bekymre sig, eller er det bare en høflig møg-frase man lige fyrer af?

Og hvad svarer man? - jooo tak det går da godt. Eller begynder man at lire den store afhandling af om hvordan det reelt går. Jeg vælger ALTID den korte løsning.

"Nå men... hvordan går det så?"

onsdag den 10. september 2008

Av mit øje....

Altså det er jeg sikker på, at Twist på et eller andet tidspunkt igår aftes har tænkt!

Igår aftes da han lige var på sin helt normale inspektionsrunde i haven, inden han var klar til at sove, må han have jagtet et eller andet i haven - og i den forbindelse har han knaldet øjet ind i noget. Det er i hvert fald hvad både dyrlæge (dyrlæger) samt specialøjenlæge mener.

Igår aftes opdagede vi, at hans øje var lidt rødsprængt, men ikke noget nævneværdigt. Jesper kiggede lige på øjet, og kunne ikke se der sad noget.

Men her til morgen så han så sådan her ud:


Vores helt egen monsterhund!
Øjeæblet er hævet 3 gange, blodfyldt og ømt. Men ellers er han som han plejer, sulten, legesyg og glad. Og de der søde dyrlæger der gerne ville kigge på ham, dem var han TOTALT ligeglade med, han var faktisk meget mere interesseret i alle de der fede dufte der var derinde. Og så de lækre kiks han fik!

Nå men resultatet er nu, at vi afventer og krydser fingre. Forhåbentligt kan han beholde sit øje (PLEASE....!!!) det vil de næste par dage vise. Vi drypper øjet med 3 forskellige slags øjendråber, og har fået 3 forskellige slags piller med hjem.

Og så har vi en tid igen på tirsdag.

Lige nu er han mest af alt træt, det er altså en hård omgang at blive nusset af alle de fremmede mennesker - plus så virker medicinen også lidt trættende.

Det sidste billede, viser blot hvor svært det er at få ham til at sidde stille - kigge på kameraet og klikke samtidig. Han har VIRKELIG ikke tid til sådan noget pjat!

lørdag den 6. september 2008

Storken kommer....

Altså ikke i overført betydning :-)

På ferien så vi en dag nemlig en enkelt stork - vi var i pølen, og jeg ærgrede mig over, at jeg ikke fik den fotograferet, den var så flot - kæmpe stor og meget majestætisk.

Men der gik ikke mange timer, før knægten ved siden af os sagde "se de mange storke mor" - vi fik fluks lagt bøgerne ned, og jeg fandt kameraet frem. Og der var virkelig mange storke, vi mener at der var over 100. Det var helt vildt.

Du kan med fordel klikke på billedet og få det op i stor størrelse. Jeg tog en stribe billeder alle i modlys, så jeg anede ikke hvad jeg tog - men vi fik et par gode billeder ud af det.




Vi skal flytte...

Vi skal flytte siger Elisabeth. Hun var igår med Jesper på besøg hos et vennepar som bor ude på landet - ingen naboer lige rundt om. Her har de hunde, kaniner og ikke mindst gocarts/mini scootere og andre sjove ting, altså et sandt eldorado for børn og andre barnlige sjæle.

Vi skal flytte ja vi skal!
På spørgsmålet om hvad så med dine veninder - var svaret bare "de kommer jo bare og sover her, og så har vi 2 af disse her... så kan vi ræse rundt sammen"

Men vi skal altså ikke flytte -og vi skal SLET ikke have hverken en hund mere eller en kaninunge!

Det var så den uge...

Puha 2 alt for hårde dage - Afsted på jobbet torsdag morgen 7.10, møde fra 11-17 derefter spisning med mødedeltagerne indtil kl. 21.34 hvor jeg kastede mig i toget. Var hjemme kl. 22.15

Fredag afsted med toget 7.51, seminiar for hele arbejdet om strategi og værdier Var igen hjemme 22.15.

Seminaret på jobbet var modtaget med blandede følelser, for hvor spændende kan det lige være? Indrømmet jeg blev virkelig overrasket - tænk jeg har så spændende og motiverende ledere. Tænk at mine kollegaer viser sig at være rigtig gode kollegaer, som både kan lytte og inspirere. Hold da op.... Jeg blev virkelig overrasket over, at se en helt anden side af mine kollegaer end den jeg har set de sidste 8 måneder.
Jeg fik også fortalt om nogle af de ting jeg måske har lidt svært ved på jobbet - fx at en klike af kollegaerne (som desværre er meget arbejdsmæssigt tæt på mig) ses privat, og ligefrem "praler" af det i det kollegiale rum. Det er ikke okay for mig, og tænk... jeg var ikke den eneste der havde den holdning.
Dermed ikke sagt, at man ikke må ses privat, og at alle skal være lige gode venner - nej nej det er ikke det jeg siger, men er jeg ikke inviteret vil jeg bare ikke være tvangsindlagt til at høre om det både før og efter!
At det så var rigtig hårdt at sige det i plenum, er en helt anden snak - jeg er bare så følsom, når tingene går tæt på mig, gør det ondt at sige det. Men jeg holdt stand, og fik bidt mig i kinden, så jeg undgik at tårerne flød.

Tak til min ledelse, for en rigtig god og tankevækkende dag.

Idag er jeg så bare rigtig træt, men har faktisk ikke tid til det, for der er lige en deadline som skal nåes inden programmøren vågner søndag nat dansk tid, og er klar til at lave mit næste elæringsforløb. Pisosse.... bliver nød til at arbejde idag!

tirsdag den 2. september 2008

Badeferie læsning

En uges ferie sydpå giver mig rig mulighed for at få læst nogle gode bøger. Og i år havde jeg virkelig fået håndplukket nogle gode:

Simon Beckett - "Dødens kemi"
Da to drenge finder et opløst kvindelig i en skov en stegende hed sommerdag i juli, er der endnu ingen, der ved, at den lille landsby Manham i Norfolk hærges af en seriemorder.
Tre år før flyttede David Hunter til byen. En personlig tragedie fik ham til at lægge London bag sig og opgive karrieren som retsmedicinsk antropolog - specialist i ´gamle lig´, der har ligget så længe, at en almindelig retsmediciner må give op.
Nu arbejder Hunter udelukkende som landsbylæge. Men selvom han gør alt for at holde sig på afstand af mordefterforskningen, bliver han mod sin vilje gradvist inddraget i arbejdet. Da den dræbte kvinde samtidig er en af hans gode bekendte, er Hunter pludselig også selv mistænkt i det lille samfund præget af mistro og rygtedannelser. Snart forsvinder endnu en ung kvinde, og Hunter indser, at han må træde til med al sin viden, hvis morderen skal fanges.

Åh ha den var god, den blev nærmest lynlæst, for her var spænding fra først til sidst. Heldigvis havde jeg også fået lånt efterfølgeren:

"skrevet i ild"David Hunter burde være i London hos den kvinde, han elsker. I stedet gør han en betrængt politimand en tjeneste og rejser til den fjerntliggende ø Runa i Hebriderne, hvor en uhyggelig oplevelse venter ham: Et lig, der næsten er brændt helt væk, bortset fra en hånd og en fod. Det lokale politi afskriver det makabre fund som en ulykke, men Hunters instinkt fortæller ham noget andet. Han er overbevist om, at der er en morder på øen, og han indser snart, at Runa er alt andet end en provinsiel idyl, og at det forkullede ligfund blot er én af øens mørke hemmeligheder.
Så blæser en storm ind fra Atlanten, der afskærer al strøm og kontakt med omverdenen. Mens uvejret raser, slår morderen til igen .

Om muligt er denne bog mere spændende end den første. Jeg glæder mig til 3. bog fra hans hånd, jeg er klar til at læse den når den kommer. Serien kan anbefales hvis man som jeg, kan lide en god velskrevet krimi.

Næste bog i rækken, var:

Dorthe Studsgarth "skiftedag"

En forvekslingskomedie om de enæggede tvillinger Kathrin og Beth, der er henholdsvis studievært i København og hjemmegående husmor på et jysk gods. De er aldrig vokset fra at konkurrere med hinanden og mener hver især, at den anden er kørt uhjælpeligt fast i et latterligt dårligt mønster og burde kunne løse sine trivielle problemer med et fingerknips. Og når man nu ligner hinanden og aldrig er blevet voksne, hvorfor så ikke bytte roller og hverdag - og demonstrere for sin søster, hvordan man klarer hendes udfordringer? Og som sagt, så gjort! I nattens mulm og mørke bytter de to søstre roller. Kathrin flytter ind på godset, og Beth tager til byen, hvor hun bl.a. indleder en affære med søsterens ministerven ...

Og så gik jeg ellers over i den danske verden, en helt anden boldgade. Den var ikke lige så velskrevet som krimien, men stadigvæk for en debut romanforfatter var den faktisk okay. Jeg havde dog håbet på lidt mere morskab med de enæggede tvilliger der skifter verdener.

Sophie Kinsella - "hvem er jeg"

Lexi er sidst i tyverne og generelt utilfreds med både, job, udseende og kæreste. Men hverdagen bliver vendt på vrangen, da hun en på en tøseaften i byen falder og mister bevidstheden. Da hun igen bliver sig selv, er der gået tre år! Men hvem er den smækre sag i spejlet med lækker hud, tjekket frisure, dyrt designertøj - og den lækreste mand? Rekonstruktionen af de forgangne år kan selvfølgelig kun blive komisk, for hvordan klarer den indre ordinære og halvkiksede pige sit nye tjekkede jeg?

Chicklit i bedste form, forfatteren er hende der også har skrevet "shopaholic"bøgerne. Denne stil går meget tydeligt igennem her, her er så ABSOLUT ikke tale om en dyb bog, næææ nej den egnede sig fint til at ligge i solen og læse. God underholdning, med et par fnis i ny og næ.

Charlotte Link - "rosendyrkerne"


Et skønt skæbnedrame men samtidig også en historie om krigen og dens følger.

Da den unge lærerinde Franca Palmer lejer sig ind i den gamle rosengård i byen Le Variouf på kanaløen Guernsey, opstår der en sjælden fortrolighed mellem hende og husets mangeårige ejer, Beatrice Shaye.

Den halvfjerdsårige Beatrice har i en menneske­alder bestyret gartneriet sammen med den ti år ældre Helene, som kom til Guernsey i krigsåret 1940 sammen med den tyske officer Peter Feldmann. Imellem de to kvinder eksisterer et dystert skæbnefællesskab, som daterer sig tilbage til besættelsestiden, og ikke mindst til Peter Feldmanns død i 1945, som betød afslutningen på en forfærdelig periode for begge kvinder.

Alligevel hviler der stadig en skygge over rosen­gartneriet, fortidens spøgelser er langt fra manet i jorden, og på endnu en smuk forårsdag rammer døden igen Le Variouf.

Der er ingen tvivl, dette var denne feries favoritlæsning. En skøn roman om krig, kærlighed, had, magt og besættelse. Jeg nød hvert et ord, og er næsten klar til at læse den igen. Ærgeligt at der kun er oversat 2 af hendes bøger. Hvordan mon man får lagt pres på forlagene, så der bliver oversat flere?

Det var så den ferie!

Åh det har været en god ferie - meget mere om det senere, når jeg har fået indlæst vores billeder.

Sidder nu på jobbet, og er nået igennem alle mine mails, og tog så lige et kig på min google-læser, 245 indlæg på en uge, for pokker i har været aktive derude! Det glæder jeg mig til at læse.....