Det var så den uge...

Puha 2 alt for hårde dage - Afsted på jobbet torsdag morgen 7.10, møde fra 11-17 derefter spisning med mødedeltagerne indtil kl. 21.34 hvor jeg kastede mig i toget. Var hjemme kl. 22.15

Fredag afsted med toget 7.51, seminiar for hele arbejdet om strategi og værdier Var igen hjemme 22.15.

Seminaret på jobbet var modtaget med blandede følelser, for hvor spændende kan det lige være? Indrømmet jeg blev virkelig overrasket - tænk jeg har så spændende og motiverende ledere. Tænk at mine kollegaer viser sig at være rigtig gode kollegaer, som både kan lytte og inspirere. Hold da op.... Jeg blev virkelig overrasket over, at se en helt anden side af mine kollegaer end den jeg har set de sidste 8 måneder.
Jeg fik også fortalt om nogle af de ting jeg måske har lidt svært ved på jobbet - fx at en klike af kollegaerne (som desværre er meget arbejdsmæssigt tæt på mig) ses privat, og ligefrem "praler" af det i det kollegiale rum. Det er ikke okay for mig, og tænk... jeg var ikke den eneste der havde den holdning.
Dermed ikke sagt, at man ikke må ses privat, og at alle skal være lige gode venner - nej nej det er ikke det jeg siger, men er jeg ikke inviteret vil jeg bare ikke være tvangsindlagt til at høre om det både før og efter!
At det så var rigtig hårdt at sige det i plenum, er en helt anden snak - jeg er bare så følsom, når tingene går tæt på mig, gør det ondt at sige det. Men jeg holdt stand, og fik bidt mig i kinden, så jeg undgik at tårerne flød.

Tak til min ledelse, for en rigtig god og tankevækkende dag.

Idag er jeg så bare rigtig træt, men har faktisk ikke tid til det, for der er lige en deadline som skal nåes inden programmøren vågner søndag nat dansk tid, og er klar til at lave mit næste elæringsforløb. Pisosse.... bliver nød til at arbejde idag!