Simon Beckett - "Dødens kemi"
Da to drenge finder et opløst kvindelig i en skov en stegende hed sommerdag i juli, er der endnu ingen, der ved, at den lille landsby Manham i Norfolk hærges af en seriemorder.
Tre år før flyttede David Hunter til byen. En personlig tragedie fik ham til at lægge London bag sig og opgive karrieren som retsmedicinsk antropolog - specialist i ´gamle lig´, der har ligget så længe, at en almindelig retsmediciner må give op.
Nu arbejder Hunter udelukkende som landsbylæge. Men selvom han gør alt for at holde sig på afstand af mordefterforskningen, bliver han mod sin vilje gradvist inddraget i arbejdet. Da den dræbte kvinde samtidig er en af hans gode bekendte, er Hunter pludselig også selv mistænkt i det lille samfund præget af mistro og rygtedannelser. Snart forsvinder endnu en ung kvinde, og Hunter indser, at han må træde til med al sin viden, hvis morderen skal fanges.
Åh ha den var god, den blev nærmest lynlæst, for her var spænding fra først til sidst. Heldigvis havde jeg også fået lånt efterfølgeren:
"skrevet i ild"David Hunter burde være i London hos den kvinde, han elsker. I stedet gør han en betrængt politimand en tjeneste og rejser til den fjerntliggende ø Runa i Hebriderne, hvor en uhyggelig oplevelse venter ham: Et lig, der næsten er brændt helt væk, bortset fra en hånd og en fod. Det lokale politi afskriver det makabre fund som en ulykke, men Hunters instinkt fortæller ham noget andet. Han er overbevist om, at der er en morder på øen, og han indser snart, at Runa er alt andet end en provinsiel idyl, og at det forkullede ligfund blot er én af øens mørke hemmeligheder.
Så blæser en storm ind fra Atlanten, der afskærer al strøm og kontakt med omverdenen. Mens uvejret raser, slår morderen til igen .
Om muligt er denne bog mere spændende end den første. Jeg glæder mig til 3. bog fra hans hånd, jeg er klar til at læse den når den kommer. Serien kan anbefales hvis man som jeg, kan lide en god velskrevet krimi.
Næste bog i rækken, var:
Dorthe Studsgarth "skiftedag"
En forvekslingskomedie om de enæggede tvillinger Kathrin og Beth, der er henholdsvis studievært i København og hjemmegående husmor på et jysk gods. De er aldrig vokset fra at konkurrere med hinanden og mener hver især, at den anden er kørt uhjælpeligt fast i et latterligt dårligt mønster og burde kunne løse sine trivielle problemer med et fingerknips. Og når man nu ligner hinanden og aldrig er blevet voksne, hvorfor så ikke bytte roller og hverdag - og demonstrere for sin søster, hvordan man klarer hendes udfordringer? Og som sagt, så gjort! I nattens mulm og mørke bytter de to søstre roller. Kathrin flytter ind på godset, og Beth tager til byen, hvor hun bl.a. indleder en affære med søsterens ministerven ...
Og så gik jeg ellers over i den danske verden, en helt anden boldgade. Den var ikke lige så velskrevet som krimien, men stadigvæk for en debut romanforfatter var den faktisk okay. Jeg havde dog håbet på lidt mere morskab med de enæggede tvilliger der skifter verdener.
Sophie Kinsella - "hvem er jeg"
Lexi er sidst i tyverne og generelt utilfreds med både, job, udseende og kæreste. Men hverdagen bliver vendt på vrangen, da hun en på en tøseaften i byen falder og mister bevidstheden. Da hun igen bliver sig selv, er der gået tre år! Men hvem er den smækre sag i spejlet med lækker hud, tjekket frisure, dyrt designertøj - og den lækreste mand? Rekonstruktionen af de forgangne år kan selvfølgelig kun blive komisk, for hvordan klarer den indre ordinære og halvkiksede pige sit nye tjekkede jeg?
Chicklit i bedste form, forfatteren er hende der også har skrevet "shopaholic"bøgerne. Denne stil går meget tydeligt igennem her, her er så ABSOLUT ikke tale om en dyb bog, næææ nej den egnede sig fint til at ligge i solen og læse. God underholdning, med et par fnis i ny og næ.
Charlotte Link - "rosendyrkerne"
Et skønt skæbnedrame men samtidig også en historie om krigen og dens følger.
Da den unge lærerinde Franca Palmer lejer sig ind i den gamle rosengård i byen Le Variouf på kanaløen Guernsey, opstår der en sjælden fortrolighed mellem hende og husets mangeårige ejer, Beatrice Shaye.
Den halvfjerdsårige Beatrice har i en menneskealder bestyret gartneriet sammen med den ti år ældre Helene, som kom til Guernsey i krigsåret 1940 sammen med den tyske officer Peter Feldmann. Imellem de to kvinder eksisterer et dystert skæbnefællesskab, som daterer sig tilbage til besættelsestiden, og ikke mindst til Peter Feldmanns død i 1945, som betød afslutningen på en forfærdelig periode for begge kvinder.
Alligevel hviler der stadig en skygge over rosengartneriet, fortidens spøgelser er langt fra manet i jorden, og på endnu en smuk forårsdag rammer døden igen Le Variouf.
Der er ingen tvivl, dette var denne feries favoritlæsning. En skøn roman om krig, kærlighed, had, magt og besættelse. Jeg nød hvert et ord, og er næsten klar til at læse den igen. Ærgeligt at der kun er oversat 2 af hendes bøger. Hvordan mon man får lagt pres på forlagene, så der bliver oversat flere?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar