søndag den 13. december 2009

Julegave

Så kom der endelig igen lidt mere strik på min blog, det er ikke fordi jeg ikke strikker, for det gør jeg, men jeg glemmer ofte at få det fotograferet før jeg afleverer det til den glade modtager.

Men nu har jeg fået fotograferet en julegave – og jeg tør godt vise den, for det er til min mor, og hun har ikke nogen computer :-)

IMG_1623 Det er en baskerhue fra Drops hun har selv valgt modellen, men jeg har valgt garn. I må nøjes med at se den liggende, for jeg ejer ikke noget hattehovede, og teenageren er ude af huset.

Har filtet en lille blomst som sættes på med en sikkerhedsnål, så hun selv kan vælge at have den på. Jeg syns bare der manglede lidt spræl.

Herudover så får hun dette sjal

sjal Også en Drops opskrift. Hue og sjal er strikket i alpaca og mohair, så det er lækkert blødt.

4 kommentarer:

Netti sagde ...

Hvor er jeg misundelig på din mor!! Det halstørklæde er da vildt fedt. Jeg kunne så godt tænke mig sådan en hue a la den til din mor som så hænger lidt bagpå hvis du forstår :) ..bare jeg kunne strikke..

Fríða sagde ...

lækkert, lækkert sæt og en perfekt julegave.
kh.fra Island
Frida

mariahønen sagde ...

Det ser virkelig prof og hyggeligt og pænt ud. Hun skal nok blive glad. Den lille blomst er bare så fin!

Marianne sagde ...

Hvor er det et skønt sæt og sikke en farve. Lige nu er jeg ved at filte en hat til min mor i gammel rosa.... vi vil åbenbart vores mødres hoved det godt :-)