onsdag den 2. december 2009

At rejse er at …

At rejse er at leve, sagde H.C. Andersen.

Og den sidste uges tid har jeg efterprøvet den teori. Sidste uge var det Horsens der stod for skud og i denne uge er det så Randers´s tur. Og skal jeg vælge by, er det helt klart Randers der vinder, dog var turen i toget lidt lang (læs 3,5 time) men godt at man har en bærbar, et par hovedtelefoner og så et par rigtig gode films :-)

Her i Randers bor jeg på et hotel, højt hævet over byen, så jeg har udsigt over byens mange lys – en udsigt jeg elsker.

Jeg kan rigtig godt lide disse aftner på hoteller rundt omkring, for jeg er god til at være alene – men jeg hader nætterne, for jeg er tilgengæld ikke god til at sove alene. Jeg hader at spise alene, det er simpelthen noget af det mest kedelige. Og jeg ved at dagen efter sådan en hotelovernatning, så står den på undervisning, og det ELSKER jeg virkelig.

Så disse “rejser” rundt om i Danmark sker med blandet fornøjelse, men skal jeg vælge, vil jeg helt klart sige ja tak….

2 kommentarer:

Fru Kahr sagde ...

Jeg kan næsten regne ud, hvor du har overnattet i Randers, og der er ingen tvivl om at udsigten over byen er fantastisk derfra:-)

Netti sagde ...

Jeg kan sagtens følge dig i det med hotelværelserne. jeg elsker også når jeg rejser med mit arbejed at lukke døren og så er der STILLE! Ingen telefoner der ringer, teenager der lige skal plage, hund der vil lege eller en mand der skal fortælle noget. Jeg får ladet batterierne op og er klar til når jeg kommer hjem :)