Æbler på vej

Twist og jeg var tidligt ude her til morgen, jeg tror det meste af Hvalsø stadig sov. Jesper var på bukkejagt.

Haven var smuk, og jeg fangede et par æbler i deres helt spæde start på livet.

Det er snart weekend. Elisabeth hun får besøg af 4 veninder idag kl. 17, og så står den på hygge og tøsefnis. Det er bare så godt, at hendes værelse ligger i den modsatte ende af vores soveværelse, for jeg tror at det bliver sent før der bliver ro dernede.

Vejret bliver nogenlunde, så det betyder forhåbentligt at jeg kan sidde i læ og strikke en pind eller 2 på strikketøjet. Vi har faktisk ingen planer - udover at vi måske lige skal ud i morgen formiddag og drømme om køkken igen!

Konfirmationen

Som lovet er her billederne af tøsebarnet - kan stadig mærke hendes glæde over denne store dag.

vejret var med os, så billederne blev taget i præstens have. Fotografen er ham her, ham kan vi anbefale, han tog også billederne til vores bryllup.
Hun er mit troldebarn, og valgte selv en kjole som passer til hende. Hold da op, hun var en smuk konfirmand - faktisk den smukkeste i kirken.

Så glad bliver man, når man får en ny cykel af sine forældre. Hun havde forventet et digital kamera, så hendes glæde var overstrømmende.

Og hun fik gaver - rigtig mange gaver!

Her er vores bord :-)


En super dejlig dag, med mange gode taler og sange. Og jeg vil gerne indrømme at jeg tudede flere gange - jeg havde selv lavet en tale og den tudede jeg mig hakkende igennem, min søster Lene holdt en tale for hende som også trak tårer, og til sidst rejste tøsebarnet sig op og igen måtte jeg vande høns.

Vi nåede også at danse lidt over 1 time, til en helt suveræn musiker. Dansegulvet var fyldt hele tiden, og folk var glade.

Køkkendrømme

Vi fik pludselig en mulighed for at få nyt køkken i år - selvom det først var indregnet i budgettet til næste år. Så nu går vi med køkkendrømme, og der kigges og vurderes.
Det er jo ikke lige et impulskøb vi skal lave, det skal jo holde i 20 år eller mere.

Så er dette års ferie bestilt - YES. Elisabeth og jeg er begyndt at glæde os, Jesper mente ellers at vi bare skulle finde en afbestillings-rejse i ugen op til, men vi tøser vil nu engang gerne gå og glæde os.

Af spare hensyn er det blevet en tur til Ægypten - hurghada, selvom vi nu er mere til Sharm El Sheik. Men det er et par tusinde kr. billigere at rejse til Hurghada.

Ser det ikke bare skønt ud? :-) Der er bare stadig 15 uger til vores afrejse... men pyt, så varer glæden det længere.

Og vejret...

Åh det er godt.... tjek lige pinsen ikke mindst. Solcremen skal vist købes inden...

Skal nok få skrevet om vores FANTASTISKE konfirmation snart, men vil bare lige vente på billederne fra vores fotograf.

Bordkort

Jeg ved min søster indimellem kigger med herinde - men jeg vover alligevel at kaste vores bordkort til på søndag herind.

Jeg er sku så stolt, for det er Elisabeths helt eget påfund - hun er vild med knapper, så selvfølgelig skulle der også være knapper på hendes bordkort. Og selvfølgelig har hun selv skrevet på dem :-)

tæt på...

Om 4 dage står Elisabeth som konfirmand i kirken - og derhjemme snakkede vi går om de følelser det giver os.

Jesper - som jo er farmand - får sån helt hjerte-knugende glæde over at hun er blevet så stor, hun er jo næsten voksen nu. Men hvor forsvandt tiden dog hen?

Elisabeth - glæder sig! Som en ægte konfirmand glæder hun sig til festen, til at skulle have sin kjole på, til gæsterne, til gaverne, til maden.... og bagefter vil hun glæde sig til blå-mandag.

Og jeg - papmor - er bare super stolt over at det er lykkes os at få sådan en smuk og sej pige ud af hende.

Vi glæder os alle 3, det bliver en super hyggelig dag, det ved vi.

Og det bedste er: VI ER KLAR!!!!

Kæft hvor har jeg været heldig.... jeg blev fyret i første runde i efteråret. Idag erfarer jeg så at resten af mine kollegaer fra dengang er blevet fyret!

Tænk at have siddet tilbage, og vide at nu blev 6 butikker lukket - men tingene skulle gå videre. Kæmpe for jobbet og butikken... kæmpe for at kunderne blev. Og her under ½ år senere, så er det helt slut med firmaet.

Her er mit tidligere indlæg fra dengang jeg blev fyret

Elisabeth var i køkkenet igår - den stod på snegle for det havde hun lavet i hjemkundskab i mandags. Utroligt så stor den pige er blevet... syns lige hun er startet i skole!

Ih hvor morsomt, jeg mødte idag en gammel kollega herinde på jobbet. Har ikke set ham i 5-6 år nu, men det var lidt som om det var igår vi sidst snakkede sammen.

En gammel kær kollega, som altid vil have en særlig plads i mit hjerte - en kollega som tog mig under vingerne for over 15 år siden, og vidste mig rundt i mæglerbranchen. En kollega som ikke blot var en kollega for mig, men også en god ven. Men så blev han gift, og valgte at rejse udenlands...

For pokker det var morsomt at se ham - og tænk... han er blevet gammel! - men det er jeg jo ikke!

Konfirmation når det er bedst!

Min gudsøn Magnus blev konfirmeret - det var en stor dag, han havde glædet sig, og vi havde glædet os. Og det blev en god dag for os alle sammen - og vigtigst af alt, så var det også en god dag for knægten.

Bare fordi man har et mindre handicap kan man da sagtens more sig og glæde sig selvom man er festens midtpunkt.
Magnus skød - efter opfordring fra en tryllekunstner - en af gæsterne og han næsten græd af grin over en af talerne.

Tak for en god dag Magnus!

På min daglige ture med DSB møder man mange forskellige mennesker. Nogle taler man lidt med - fx hende jeg følges hver morgen med i toget, vi skifter begge på hovedbanen til præcis den samme bus. Hende er jeg nu begyndt at sige godmorgen til, og nogle dage udveksler vi så også et par ord.

Nogle mennesker betragter man i det skjulte, og tænker sit.

Hertil morgen sad jeg overfor en dame, som manglede den ene arm fra albuen og ned. Jeg blev helt fasineret over hvor meget hun alligevel kunne - halstørklædet blev perfekt bundet, jakken kom på, og skubbet op over armstumpen, tasken på plads på armstumpen. Imponerende.

Så er der dem, hvor man bare gerne ville vide lidt mere, fx:
Ham der læser i engelske bøger, er han mon englænder?

Og hvad med ham der ligner en bankmand, og ALTID maser sig først ind i stille kupeen for at få PRÆCIS den samme plads hver morgen, er han bankmand?

Så er indbydelserne færdige - og er udsendt. Og vi er allerede begyndt at få tilbagemeldinger ind.

Elisabeth valgte selv lay-out, og jeg er faktisk ganske stolt over resultatet. Vi har lavet dem sammen, og selvfølgelig skulle hun deltage - det er jo hendes dag!

Denne weekend byder på den første i rækken af konfirmationer - min nevø Magnus skal konfirmeres. Der er ingen tvivl om at det er en stor dag for knægten, og jeg VED at han glæder sig.

Det gør vi også - og vi er klar til festen - tøjet er fundet, sangen er skrevet.

Min faster kommer og sover fra lørdag til søndag, og det bliver hyggeligt. Det er næsten det bedste ved disse familie sammenkomster herovre på øen, det kræver altid at vi skal have nogen boende. Denne gang vandt vi altså Fasteren! Super super hyggeligt.

Men inden Fasteren - med det skrappe falkeøje - ankommer skal hytten lige endevendes, der skal gøres rent i den helt store stil. Faktisk er det lidt strengt at skrive sådan om hende, for hun er fuldstændig ligeglad med hvordan der ser ud hjemme hos os, hun kommer for samværet med os.

Vi glæder os!

Åh massage for første gang i 2 måneder - men av hvor gjorde det ondt. Massøren sagde at hvis alle var lige så ømme som mig, ville hun få en rigtig let dag, for hun brugten stort set ingen kræfter på mig.

Men jeg var/er øm. Affaldsstofferne er ophobet i kroppen efter et par måneder med alt for meget arbejde og alt for lidt tid til det. Flexskemaet er mit vidne. Det samme gælder det der skæl-agtige noget jeg altid får i hovedbunden, når tingene koger allermest.

Men der er heldigvis gode råd for alt sammen, og det ser ud til at tingene løser sig lidt mere op snart.

Puha....

I øjeblikket læser jeg denne bog her:

og den har bare sat en masse billeder i gang i mit hovede. Bogen handler om Carmen som får konstateret brystkræft i den værst tænkelige form, den breder sig med lynets hast. Hun er gift med Stijn og sammen har de Luna deres datter på 2 år. Bogen er en hudløs og usentimental beskrivelse af kampen imod en dødelig sygdom. En historie om drengerøven, der bliver voksen. Om øl, rockmusik, og utroskab, men også om desperation, magtesløshed og sorg – og kærlighed, naturligvis.

Jeg må flere gange stoppe op, tænke på noget andet, for ellers tuder jeg der midt i toget. Og andre gange stopper jeg op, og tænker "gud tænk hvis man har kræft - et eller andet sted, og man bare ikke opdager det før det er for sent"

Bogen er let at læse, små korte kapitler - men en god bog som helt klart kan anbefales.

Påske!

Gik mit seminar i sidste uge godt? Ja det gjorde - det var hårdt, men meget lærerigt. Indimellem måske lidt for lærerigt, vil nogle måske mene. Jeg endte i hvert fald i en situation hvor jeg måske hellere ville have undgået det jeg lærte - og hvor jeg havde samvittighedskvaler bagefter. "kan det virkelig passe..."...."må man virkelig det"...." bør jeg mon sige noget, til nogen?" sådan flød spørgsmålene igennem hjernen en hel nat, og jeg savnede min dejlige mand til at vende tingene med.

Men alt det er glemt nu, eller i hvert fald bearbejdet. Og nu er jeg NÆSTEN klar til at holde påske. Skal bare lige have "overstået" et par timer mere her på jobbet.

Mine forældre ankommer i aften, og så står de kommende dage ellers på hygge - og fødselsdag. For Elisabeth bliver 14 år, og den dag må vi ikke glemme - selvom hun lige om lidt også skal konfirmeres. Så det hele er linet op, og vi er næsten klar til dagen imorgen!

NÆSTEN!

At rejse...

At rejse er at leve - siges det. Ergo er min kollega Birgit og jeg nu på vej ud for at leve, for idag rejser vi til Vejle for at opholde os et par dage. Dagene skal gå med seminar om landbrug, og jeg skal holde et indlæg.

Vi glæder os - men indrømmet jeg er lidt spændt. 2 dage væk hjemmefra mine vante omgivelser, 2 dage med fremmede mennesker , 2 nætter hvor jeg skal sove uden Jesper.

Jeg bliver ALDRIG god til det!

Klokken var nok ikke meget mere igår aftes da jeg lå i min seng - at jeg så lige havde sovet i næsten 1 time foran tvet inden, er jo så en hel anden snak.

Så idag er jeg klar!

Sådan føler jeg mig lidt idag - havde en super lang men dejlig dag igår. Tog afsted kl. 7 og var hjemme 21.30.

Var på Rebild bakke til et seminar, mødte nogle søde mennesker, var på en skøn "walk and talk" i bakkerne og afholdt selv 2 workshops. En rigtig god oplevelse, som jeg håber, at jeg også får lov til at deltage i næste år.

Men idag må jeg så indrømme, at jeg føler at jeg mangler lidt i øverste etage - jeg er træt... VOLDSOM træt, men heldigvis skal jeg ikke lave det store på jobbet idag udover at besvare hotline - og det kan jeg altså sagtens.

Hvad har jeg lige læst

Sørme dejligt at rejse næsten 2 timer om dagen i tog, for jeg får læst så mange skønne bøger:

Lykkens cafe - skrevet af Judith Ryan Hendricks.

Wynther Morrison er 31 år og godt gift med den smukke og ambitiøse David, som allerede fra starten af deres ægteskab fortalte hende, hvilke ugeblade hun skulle læse, hvilke kollegaers koner hun skulle være veninder med, og hvilket tøj hun skulle gå med. Og Wynther fulgte bare med, og opdagede aldrig, at hun måske ikke selv var helt lykkelig.Men en dag braser lykken sammen. David fortæller Wynther, at han har brug for en pause, og pludselig skal hun til at forsørge sig selv og finde en mening med sit liv. For at få det hele lidt på afstand tager hun til Seattle og besøger sin gamle barndomsveninde, og her begynder hun langsomt at få styr på sit liv igen. Hun opdager, at hun måske alligevel ikke er helt uden evner, for før hun mødte David, var hun i Frankrig, hvor hun lærte at bage brød, og da et lille bageri i nærheden en dag mangler en bager, slår hun til.

Den var rigtig sød, meget underholdende.

******************************

Fire søstre - skrevet af Tasmina Perry

Den egoistiske hustyran lord Balcons fire underskønne døtre, Cate, Venetia, Serena og Camilla, har så travlt med karrieren som henholdsvis modemagasinredaktør, designer, skuespiller og jurist i det internationale jetset, at de dårligt genkenderægte kærlighed, når de møder den.

Her er der virkelig dømt drama, drama og rige tøser. Ikke den bedste bog jeg har læst, men den havde dog sine højdepunkter.

***************************

Blikæsken - skrevet af Holly Kennedys.

Bogen handler om den unge kvinde Kenly, der som ung træffer en skæbnesvanger beslutning. Kenly Lowen bærer på en frygtelig hemmelighed, som kan vende op og ned på hendes trygge liv, hvis den bliver afsløret. I skødet har hun en gammel blikæske, hvis indhold kun hun, og ingen andre, kender. For mange år siden løj hun over for sin mand – og sandheden i æsken kan ødelægge deres ægteskab.

Det er en god, letlæselig, humoristisk, sørgelig og kærlig bog, hvor Kennedy kommer godt rundt i hele følelses registeret. Jeg måtte trække på smilebåndet flere gange samt fælde et par tårer undervejs - hvilket er svært når man sidder i et tog. Man får virkelig et indblik i, hvad det vil sige at miste sin mor tidligt samt at bo sammen med en forælder som er alkoholiker.

Virkelig anbefalelsesværdig!

Er mænd bare nogle skravl?

Altså det hele startede en dag på jobbet i sidste uge, hvor min kollega kom tilbage efter 1½ uges sygedom.."HOST" sagde hun hele dagen, og da vi nåede sidst på eftermiddagen sagde jeg også "host". Onsdag tog jeg på arbejde, og hen på eftermiddagen sagde kollega nr. 2 også "host".

Torsdag havde jeg en deadline jeg bare skulle nå, så jeg tog på jobbet, og sagde "host" og havde ondt over det hele. Tog tidligt hjem torsdag og mødte først på job igen onsdag (altså igår).
I den mellemliggende periode nåede min kollega - som jo nok mødte ALT for tidligt på arbejde - at smitte 5 mennesker, som så har smittet løs i familie/vennekreds.

Hjemme nåede jeg at smitte Jesper - men det bette skravl han nøjes ikke med influenzaen, nææ nej han skal også have en lungehindebetændelse tilføjet. Det er 2. gang indenfor 2 mrd at manden ligger sig med influenza.
Helt ærlig, er mænd bare nogle skravl?

Vi er begyndt at snakke om derhjemme, om Jesper sygdom mon skyldes det faktum at han er nået midten af 40´erne, eller om det skyldes han hjernerystelse for næsten 3 år siden (som han stadig har men af) eller om det skyldes det faktum at han mangler vitaminer.

Eller er det mon en sammenblanding af det hele?

Er mænd bare nogle skravl? - og her snakker jeg slet ikke det faktum, at Jesper ALTID er 100 gange mere syg ....... :-)

Seriøst....

Solen skinner lige ind af vinduet her på arbejdet - og indrømmet jeg er glad for jobbet... men det er altså ikke en arbejdsplads der er bygget til alt for meget sol, for her er JAMMER varmt!

Ved godt at man ikke må klage over at solen skinner, men når man sidder i sådan et fancy byggeri som vores, med masser af vinduer, så kan man ikke undgå at jamre lidt. Mine søde kollegaer siger bare "vent til det bliver sommer" - ja det ved jeg så ikke lige om jeg gør.

Vi har sådan nogle smarte rullegardiner til vinduerne, men de kan ikke køres ned idag, for det blæser ALT for meget.... tsk tsk! Imorgen skal jeg huske at tage mindre tøj på :-)

Vinterferie

Elisabeth havde ferie i sidste uge, så Jesper og jeg tog også lige 2 dage. Det var 2 gode dage, for vejret var super flot - flot solskin.

Torsdagen blev brugt i København, hvor vi var kulturelle - en super GRATIS oplevelse, som vi helt klart skal besøge igen. Vi både grinte og blev forundret.... At vi så havde problemer med at finde rundt derinde, det er en helt anden snak.
Efter vi var blevet fyldt op med indtryk, gjorde maven sin ret gældende. Og vi endte efter lidt familie votering på Restaurant Tivoli hallerne. Jesper ville nok hellere have haft en rød bøf, men Elisabeth og jeg ville hellere have en god dansk frokost. Og 2 mod 1 vinder jo.... :o)
Det var virkelig et super sted, lidt som at gå ned i en helt anden verden. Maden var rigtig lækker, og vi måtte melde "al sult væk" efter 2 stykker meget højt belagt. Bagefter skulle maden fordøjes, og Elisabeth mente, at det gjorde den altså bedst med en tur på strøget - efter 20 butikker med tøjstykker, meldte "de gamle" altså pas, og mente at det var tid til kaffe og kage. Så vi gik i Illum.
Og så var bægret fyldt, og familien drog med toget hjem til det lille hus på landet igen.

Fredag var vi til fødselsdag hos min søster Lene, en rigtig hyggelig eftermiddag hvor min anden søster også deltog.

Min nye titel....

Faldt over denne side

Så fremover vil jeg gerne tituleres:

Grand Duchess Lise the Fiendish of Yockenthwait Walden Get your Peculiar Aristocratic Title

Opdatering på "når livet gør ondt"

Så er der gået en rum tid, og jeg har fået dette her lidt på afstand. Vores dejlige nabo fik heldigvis en masse hjælp, og efter et par dage på "Fjorden" hvor man observerede han hele tiden faldt og tumlede rundt, blev han indlag igen på hospitalet - denne gang på neurologisk afdeling hvor han blev scannet. Her fandt man en svulst i hjernen, som havde dannet vædske og dermed et stort tryk på hjernen.

Visheden om at man ikke var dement eller det der var værre, var en kæmpe lettelse for både ham og konen - og alle vi andre åndede også lettet op, for nu var der pludselig lidt mere lys forude.

Alle ved godt, at sådan en svulst heller ikke er nogen dans på roser, men set i vores/deres lys, er en svulst altså lidt mere deffinerbar og meget mere håndterbar end en depression.

Faktisk er vores nabo nu hjemme igen, han er tilknyttet hospitalet som dagpatient, og venter på at de sidste analyser kommer hjem, så man ved om svulsten skal medicineres "væk" eller skal opereres væk.
Han får noget medicin nu, som gør at vædsken forsvinder, og allerede nu kan man mærke at "den gamle" nabo næsten er tilbage, han husker ting, taler tydligt og har visioner om fremtiden.

Tak til det danske sundhedsvæsen - tak til alle de søde "plejere" vi har stødt på. Vi er alle taknemmelige for at i er der.

Under en strålende sol....

Så har jeg igen slugt en bog af Khaled Hosseini, denne gang var det "under en strålende sol". Det var en super god bog, en varm bog om venskab, men også barsk bog om undertrykkelse og vold mod kvinder. Jeg lod mig helt opsluge af Hosseinis fortællestil og fik igen en stor læseoplevelse! Kunne man lide "drageløberen" vil man helt sikkert også kunne lide denne her...


Miriam vokser op under fattige og kærlighedsløse kår, mens den 19 år yngre Lailas barndom er lykkelig og fri. Begges verden ødelægges og skæbnen bringer dem sammen hos en voldelig tyran af en ægtemand, hvor de trods forskellige baggrunde samles i et skæbnesfællesskab.

Årets konfirmand 2008

Elisabeth skal konfirmeres til maj, og igår var der dømt kjoleprøvning. Det var en stor dag, vi havde talt meget om det inden - mest for hendes skyld. Vi havde via nettet fundet et par steder som kunne være spændende at kigge forbi, og startskudet lød så igår.

Jeg tror det var en god oplevelse for hende, hun prøvede i hvert fald omkring 20 forskellige kjoler - og endte med en HELT anden end den hun havde sat sig i hovedet før vi tog hjemmefra. I får ikke lov at se så meget, men corsagen m i gerne se... den er super super flot og sød. Sådan helt cremefarvet. Resten må i vente indtil hun er konfirmeret - det ønsker hun selv :o) Men jeg kan fortælle at den er HELT anerledes end den jeg blev konfirmeret i for snart 24 år siden (gisp....), hendes er sej og smart - troldeagtig og speciel. Lige hende!


Efter kjoleprøvningen var vi alle 3 sultne, og endte på den lækreste sandwichbar på Kultorvet. Det er ikke sidste gang vi spiser der.
Ægte teenagermenu - cola og bbq-burger! :o)

Hey det er weekend!

og vutpi så var endnu en uge væk :o) Men denne uge har været en af de gode, der har ikke været de helt vilde ting jeg skulle tage stilling til.

Faktisk har jeg haft tid og overskud til at kaste mig ned i sengen til den "lille" og se en stribe afsnit af "sex and the city" med hende - til stor nydelse for både hende og jeg.

En trist regnfuld onsdag.

Er det ikke bare et rigtig møgvejr idag, sådan et hvor man bliver totalt deprimeret blot at kigge ud af vinduet?

• Hvorfor er jeg så så glad? Fordi jeg for første gang i rigtig mange år bare er super glad for mit job, har virkelig fundet den rigtige hylde - her bliver alt det gode blandet sammen i en god pærevælling, undervisning og support går op i en højere enhed sammen med et rigtig godt kollegaskab.
• Fordi jeg nåede at komme væk fra banken før den "krakkede", var jeg ikke nået væk, så var jeg idag arbejdsløs.
• Fordi min nabo faktisk har det godt der hvor han er, og nu er igang med komme videre med livet - og måske nå dertil hvor han kan glæde sig over livet. Når man besøger ham, er han selvfølglig rastløs og tungsindig, men han siger selv at han kan mærke at en byrde er lettet fra hans skuldre.
• Fordi jeg er godt gift, fordi min mand er så forstående og altid er klar til at lytte.
• Fordi mit "bonusbarn" bare er et rigtig dejligt barn, som altid gør mig så glad.

Hvorfor er du så glad?

Weekend i sigte!

Hvor pokker blev ugen af? Jeg er simpelthen så træt, at jeg nærmest var grædefærdig da jeg nåede jobbet idag - kan godt mærke at sidste weekends prøvelser har tæret på mine kræfter. Samtidig med at jeg faktisk slet ikke har haft en ledig aften i denne uge, besøg på hospitalet og omsorg for naboen har stået højest på programmet når jeg kom hjem.

Nu kommer børnene heldigvis hjem i weekenden og kan "aflaste" mig lidt. Tak for det børn... selvom jeg er lidt olm over at de har ventet så længe, men det er nok bare mig der ser sådan på det!

En af de ting jeg har lært i denne uge, er at hvis nu manden var død i weekenden, så havde vi været endnu mere på røven end vi har været - for al økonomi står i hans navn, så alt var lukket indtil boet var behandlet. Tak igen for at det ikke er sket!

I weekenden kommer min søster fra Jylland med hendes 14 årige datter. Så er der hygge og snak på programmet både for Elisabeth og for mig. Vi sender Jesper på jagt lørdag formiddag, og så drager vi 4 tøser nok i et eller andet storcenter og hygger os.

God weekend derude!

Når livet gør ondt!

Hvad gør man hvis man føler at livet gør alt for ondt, man er blevet gammel og hjernen fungerer måske ikke på samme måde som den gjorde for 10 år siden? Ja så prøver man at tage sit eget liv - man køber slange til udstødningen, reb til at hænge sig i, og sikre sig med masser af piller.... heldigvis slog det hele fejl, vi opdagede det i tide, og fik ham indlagt.

Det har været en frygtelig weekend, masser af usikkerhed, tåre og trøst til konen. Men vi er glade for at være naboerne hun gik til, glade for at være hjemme og kunne hjælpe - og tage over når tingene blev for svære, og alt for uoverskuelige (al den snak med læger og sygeplejersker).

Heldigvis fik vi lov at beholde Martin, heldigvis lykkedes det ikke for ham. Heldigvis kan han nu se frem til et behandlingsforløb hvor han måske bliver bragt tilbage til sit "næsten gamle" jeg! Måske er noget af hukommelsessvigtet nemlig begrundet i en svær depression!

Heldigvis... tak !

Hvad har jeg lige læst?

Da jeg jo er begyndt at køre med toget ca 1½ time hver dag, får jeg virkelig læst nogle bøger. Fx har jeg læst:

Drageløberen af Khaled Hosseini.

"Drageløberen" er en af den slags romaner, som jeg har svært ved at lægge fra mig, og hvor siderne næsten vender sig af sig selv. Den indeholder alle de temaer, som gør en roman værd at læse : venskab, ære, svigt, skyld, soning, en søns kamp for sin fars kærlighed og kærligheden mellem mand og kvinde

En super skøn og stærk roman - jeg slugte den næsten. Glæder mig vildt til at se den på film!

Og så har jeg læst en skøn dansk bog, sørme godt nok lang tid siden jeg sidst har læst en dansk bog!

Libri di luca - skrevet af Mikkel Birkegaard.

Forestil dig, at nogle mennesker kan påvirke dine følelser og tanker, når du læser, eller hvis de læser en bog højt for dig. At de kan forføre dig med de mest fantastiske historier, men også manipulere dig til at tænke lige præcis, som de ønsker.

Virkelig en forførende spændende bog - den rummer det hele, inkl. en masse mystik og en masse tanker bagefter. Læs den!

Det værste er faktisk, at jeg i øjeblikket har læst så mange bøger, at jeg næsten ikke kan huske dem, må altså snart begynde at skrive dem ned!

Hvor bliver dagene af?

Hvis man spørger vores hund, ja så forsvinder de ved at sove - det er jo mørkt i øjeblikket når vi står op og tager på job, og det er mørkt når vi kommer hjem!

Mit nye job er så fedt, dagene forsvinder som dug for solen - jeg når næsten kun lige at sætte mig på min pind, og vupti så er det frokost - og endnu mere vupti så er dagen slut. Udfordringerne er mange, men ikke udmattende mange. Jeg kan lide det hele, og ikke mindst dem alle.

I øjeblikket bruger jeg rigtig meget tid på et elæringsprojekt, hvor vi skal uddanne nye ejendomsmæglere - der skal laves tests, kursus, undervisningsmateriale m.m. og det er virkelig spændende!

Herhjemme er vi begyndt nedtællingen til konfirmationen - vi har lavet en datoplan så Elisabeth kan holde øje med hvad vi skal hvornår og hvorfor.

Godt nytår....

Hold da op hvor tiden løber hurtigt når man holder ferie. Vi har lige haft 14 dages skøn, dejlig og afslappende ferie, men imorgen starter den vilde hverdag igen.

Et nytår nåede vi også lige at passere grænsen til. Og hvad betyder det mon så? For os herhjemme betyder 2008 bla at Elisabeth skal konfirmeres - hold da op tiden iler. Faktisk har vi 3 konfirmationer her i foråret, 2 af mine nevøer og som rosinen Elisabeth.

Jeg håber også, at 2008 betyder at Jesper kommer sig helt efter sin ulykke for snart 3 år siden. Han føler selv, at han har fået mere overskud her i ferien - faktisk var der en dag hvor han ikke sov til middag, og det er stort..... så mon ikke at vi ender med at han bliver "normal" igen, og slipper for sin træthed.

Hvad betyder 2008 for mig? Hmmm ja jeg bliver 38 år, egentligt ikke noget jeg tænker så meget over, men når man skriver det, kan jeg godt se at det er mange år :o)
Ellers betyder året forhåbentligt mere tid og overskud til mig. Efter at jeg i mange mange år har arbejdet hver 2. lørdag/søndag, er jeg nu ansat på et kontor - uden de der møg weekendvagter. Det bliver godt.

Godt nytår til jer alle :o)

Julekort

Jeg elsker at skrive kort og ikke mindst at modtage dem. Alle julekort bliver altid hængt op i køkkenvinduet til glæde hele julen - i år har vi modtaget over 20 stk, så de hænger lidt i lag.
Jeg vil gerne benytte lejligheden her til at ønske alle mine læsere en glædelig jul samt et lykkebringende nytår. Jeg håber, at vi i 2008 kommer til at tilbringe mindst lige så mange hyggelige timer sammen.

hvad pokker?

Jeg har drillet Jesper lidt, for den Amaryllis - alias de 4 verdens hjørner - jeg har fået af ham i adventsgave er ved at springe ud. Men det må have været en tilbudsvare han har fået, for den har kun 3 blomster, eller er det ene verdens hjørne mon stoppet med at eksistere? Hehe...

Men den bliver nu flot alligevel, og i år satser jeg på at den IKKE vælter på gulvet og når at knække af før den springer ud!


Og misteltenen hænger på sin plads - eller rettere sin nye plads, for hullet er først lavet i år!

Og så har jeg en orkidee som er på vej til at springe ud, indrømmet jeg kan faktisk ikke huske hvordan den ser ud - men den ligner ikke en "normal" orkidee så jeg glæder mig.

Juledans....

Så for pokker, så har Jesper og jeg øvet os et helt år på vores juledans, og vi er bare blevet gode. Se selv her:

Juledans

Teenagerbarn

At have et teenagerbarn i huset byder på mange dejlige, underlige og nogle gange ærgerlige oplevelser. I går var tøsebarnet til juleafslutning til fodbold, tog af sted i højt humør og kom hjem – hmmm ærgerlig er ikke det rigtige ord, nok nærmere mut og indelukket.

Aftensmaden blev indtaget i nærmest stilhed, forældrene prøvede at snakke lidt, men det er dælme svært når der sidder 1/3 og intet siger udover ”ja…” ”nej….” eller ”der er ikke noget i vejen”. Efter den sidste sætning væltede tårerne op i øjnene på tøsebarnet, men hun fastholdte, der var INTET i vejen.

Efter en god nat søvn, har vi vores normale Elisabeth tilbage. Morgenmaden indtages i vores normale stilhed, for hverken hende eller jeg er til den store snak. Først når tænderne er børstet og vi er på vej ud af døren snakkes der. Efter jeg har skiftet job følges Elisabeth og jeg om morgenen til toget, hun tager toget til Tølløse og jeg tager toget til København, hver vores vej.
Hertil morgen sagde hun ”dette er bare en af de bedste tider på dagen” og stak armen ind under min – så bliver man sku rørt i et gammel papmor hjerte, og jeg er sikker på at min torsdag nok skal blive god.

I aften skal der skrives julekort – Elisabeth er blevet beordret til at skrive et, nemlig til hendes biologiske mormor og morfar. Egentligt ikke fordi jeg tror hun gider det, men jeg ved at de vil blive super glade for det, så jeg tvinger hende. Har lovet hende, at vi skal sidde i stuen, høre julemusik og gnaske konfekt – jeg ved hvad der skal gøres for at lokke damen.

Nyt arbejde!

YES så startede jeg på det nye arbejde, og manner det er fedt. Det kan godt være at jeg var glad for jobbet i banken, men dette job her, er simpelthen drømmejobbet.

Fra dag 1 blev jeg bare kastet ud i det, og dagene flyver afsted. Jeg når ikke at tænke "øv 3 timer endnu" for så er klokken over 4 og jeg har snart fri.

Tager toget hver morgen kl. 7.22 og er hjemme igen ved 17 tiden. Hvorfor har jeg dog i så mange år haft job, hvor jeg skulle bruge min bil? Det er afslappende og dejligt at rejse med toget, jeg læser eller taler med dem jeg møder (kender jo en del der også pendler). Og så lander man derhjemme og er afslappet og rolig.

Og så er det snart jul, men helt ærlig... det er en anden snak og et helt andet blogg-indlæg!

Hvad skal i lave i weekenden?

Uhm havde en dejlig dag igår, alle julegaverne blev købt - det er bare en helt forrygende fornemmelse. Vi tog til Holbæk og var meget koncentreret om at købe julegaver, og vidste lige netop til hvem og hvad. Og 3 timer senere kørte vi belæsset med gaver hjem igen. Gooood følelse!

Igår aftes var vi til en rigtig hyggelig middag hos et vennepar. God mad og masser af hyggelig snak - og timerne forsvandt hurtigt.

Elisabeth var til hendes første "fest" sammen med den nye klasse, og alt foregik som forventet - stille og roligt. Ingen eskapader vi skulle høre om på vejen hjem i bilen, intet sprut - bare teenager hygge. Men hun var glad for at hun ikke skulle sove der, og det var jeg også som "mor", for hjemme var ikke det mest rene, og hun berettede om at der var 2 madrasser til deling imellem de 7 der skulle sove der.

Idag er Jesper taget på jagt (igen, men idag vågnede vi rettidig). I eftermiddag skal jeg lave julekort. Og i aften skulle vi have været til julefrokost hos dem her men det bliver nok ikke til noget. Så vi lejer nok en dvd og hygger med den.

Imorgen skal Elisabeth og jeg bage julesmåkager, og måske ryger der også lidt konfekt ned i dåsen.

Og vupti det var den weekend, og mandag morgen starter jeg på mit nye arbejde.... YES!

Var det det venskab?

Venskaber er noget skrøbeligt noget, det skal passe og plejes af begge parter - og hvis det ikke gør det, så krakelerer det og venskabet bliver til bekendtskab og til slut intet.

Sådan oplever vi herhjemme i øjeblikket at et venskab vi har haft i mange år, er ved at smulre væk. Ærgeligt, men vores oplevelse er at det andet par (og især hende) ikke har tiden/lysten til at være sammen med os længere - aftaler bliver aflyst, eller aftaler bliver lavet om så der skal deltage andre af deres venner.
Både Jesper og jeg er enige, vi er ikke bare medløbere når det passer dem at være sammen med os. Vi har stor forståelse for at man har travlt i visse tider af året.

Heldigvis har vi mange andre gode venner som vi ses med, fx på fredag hvor vi skal på "landet" og høre om venneparrets datter som har viet 3 mrd af sit ungdomsliv i Indien hvor hun underviser børnehjemsbørn i engelsk. Det glæder vi os til....

2. søndag i advent.

Jeg elsker søndage - stille og roligt at vågne i sengen, vide at der ikke er stress og jag. Sådan var det så ikke lige idag, vi vågnede 8.40 med et spjæt begge 2, for kl 8.45 vidste vi at Jespers far stod i døren og var klar til JAGT!

Jeg HADER sådanne morgener, jeg er i forvejen rigtig dårlig om morgenen - jeg siger ikke så meget, og når jeg siger noget er det kun ja/nej! Og så stress og jag, det tager mig så TIMER at blive mit normale jeg istedet for blot min normale ½ time!

Ikke nok med at min morgenstund blev ødelagt, men da tøsebarnet så stod op næsten samtidig, og blot sagde "nissen har ikke været i min sok", så kan man som bonusmor/papmor/stedmor what ever kun sige "satans osse, det har jeg glemt". Altså ikke glemt at købe, men glemt at pakke ind og kaste ned i sokken.
Hun tror heldigvis ikke på nissen længere, så hun blev beordret ud i udestuen imens jeg pakkede 3 cd´er med "sex and the city" ind, og så var hendes morgen reddet.

JEG HADER SÅDANNE MORGENER!!!!!!

Mine yndlingsjuleting

Er december måned ikke bare skøn - gran, julelys, julekugler og nisser? hvem pokker kan ikke elske det?

I år har alle mine orkideer stort set valgt at være i blomst her i december mrd, så jeg må begrænse mig med mine indkøb af julestjerne og "de 4 verdens hjørner" :o)

Så blev det jul i det lille hjem!

Så blev det også jul på Tølløsevej i Hvalsø. Jesper lavede igår aftes adventskransen - vi har en super fordeling herhjemme, jeg køber alt til kransen, og Jesper laver den, efter mine kyndige anvisninger selvfølgelig.

Er selv ret glad for kransen i år, den er julet på vores helt egne måde.

HEY... det er december!

For pokker da også, hvor bliver tiden dog af? Jeg syns næsten lige vi har haft sommerferie, og nu er det december.

Jeg opgiver at følge med tingene i øjeblikket, og lader mig nok mest bare glide med.

Tænk jeg har fået tilbudt et nyt job, et job jeg ikke kan sige nej til! Så farvel til banken, og goddag til noget helt andet. Det bliver rigtig godt, skal være mæglerfaglig konsulent - et job med masser af jura, masser af undervisning, og masser af løftede pegefingre overfor de ejendomsmæglere som ikke følger loven. Det bliver stort!

Jagtrejsen...

Så drog Jesper afsted på jagtrejse, og efterlod lille bitte mig her hjemme helt alene - eller arj okay alene er jeg ikke, for jeg har jo både Twist og Elisabeth. Men i hvert fald savner jeg ham. Men han glædede sig frygtelig til at komme afsted, og det forstår jeg jo godt - jagten er hans store hobby, og endelig har han råd til at tage udenlands.

Det er 3. år i streg han er afsted, og det bliver altså ikke lettere år for år at han tager afsted.

Hvem skal jeg nu brokke mig til, når jeg syns at min kollega på jobbet glemmer os andre i gruppen og kører solo-løb hele tiden? Hvem skal jeg nusse på ryggen for at jeg kan falde i søvn? Hvem sørger for at der er tændt op i brændeovnen hver aften når jeg kommer hjem?

Især det sidste gør sku livet lidt surt for mig, eneste tidspunkt jeg nogensinde ærgre mig over at jeg ikke blev spejder. Men helt ærligt... hvor svært kan det være? *suk*

Opdatering på vores spøgeri!

Spændte åbnede vi skabet ind til kiksene hertil morgen, og jeg var sikker i min sag, Jesper havde sat kassen tilbage i løbet af natten... men nej! Ingen kiks.

Så nu har vi købt en ny kasse, og den står klar til Twist og spøgelset i skabet ;o)

Helt ærlig - det spøger!

Igår aftes købte Jesper en hel ny æske hundekiks til Twist, han gav ham 4 i løbet af aftenen igår.

Hertil morgen var kassen væk... pist... væk... gone...! Hvorhen? Tjaaa hvis vi bare vidste det, ville der være et mysterie mindre her i verden.

Hundekiksene står i et skab, hvor der måske er lidt rodet - men nu er der ryddet klinisk op. Ingen kasse med kiks. Okay... måske er den så skvattet ned bagved? Vi har begge 2 lyst derned op til flere gange, og Jesper finder faktisk en kasse hundkiks dernede, TOM! Men det er ikke den kasse han købte igår, konstaterede vi hurtigt - for Jesper havde revet toppen af kassen han købte igår, og den fandt vi i brændekassen, og målte afrivningen på strimlen kontra kassen - NO MATCH!

Jesper har gennemrodet nærmest hele huset idag, og kassen med hundekiks er og bliver borte!

Helt ærlig, hvor mystisk er det lige? Jesper mener at vi har spøgelser, og fortælle historie om ting der forsvandt for 10-12 år siden, og som dukkede op senere på underlige steder. Og indrømmet, en nat hvor jeg var nede for at tisse, passerede jeg stuen - og der duftede der pludselig af øl og piberøg. Mystisk, for ingen af os ryger!

Jesper mener, at vi imorgen tidlig vil finde æsken med hundekiks på sin plads igen - gør vi det, vil jeg helt sikkert mene, at det er Jesper selv som driver gæk med familien. Det kunne bedst ligne ham!

Læst på 2 dage!

Faldt ved et tilfælde over Eva Jørgensens "Vi ses imorgen" og jeg kan kun sige: LÆS DEN!

Jeg pløjede bogen igennem på 2 dage, og må indrømme at jeg både græd og grinte. Indimellem måtte jeg lægge bogen væk, for den er virkelig hård at læse, især hvis man selv elsker - og måske er bange for at miste.

Bogen er journalisten Eva Jørgensens personlige beretning om at være pårørende til sin kæreste, der bliver ramt af sygdommen ALS, amyotrofisk lateral sklerose. Om at miste den man elsker, uden at miste sig selv, om kaos og kærlighed og rollen som nybagt mor.