Teenagerbarn

At have et teenagerbarn i huset byder på mange dejlige, underlige og nogle gange ærgerlige oplevelser. I går var tøsebarnet til juleafslutning til fodbold, tog af sted i højt humør og kom hjem – hmmm ærgerlig er ikke det rigtige ord, nok nærmere mut og indelukket.

Aftensmaden blev indtaget i nærmest stilhed, forældrene prøvede at snakke lidt, men det er dælme svært når der sidder 1/3 og intet siger udover ”ja…” ”nej….” eller ”der er ikke noget i vejen”. Efter den sidste sætning væltede tårerne op i øjnene på tøsebarnet, men hun fastholdte, der var INTET i vejen.

Efter en god nat søvn, har vi vores normale Elisabeth tilbage. Morgenmaden indtages i vores normale stilhed, for hverken hende eller jeg er til den store snak. Først når tænderne er børstet og vi er på vej ud af døren snakkes der. Efter jeg har skiftet job følges Elisabeth og jeg om morgenen til toget, hun tager toget til Tølløse og jeg tager toget til København, hver vores vej.
Hertil morgen sagde hun ”dette er bare en af de bedste tider på dagen” og stak armen ind under min – så bliver man sku rørt i et gammel papmor hjerte, og jeg er sikker på at min torsdag nok skal blive god.

I aften skal der skrives julekort – Elisabeth er blevet beordret til at skrive et, nemlig til hendes biologiske mormor og morfar. Egentligt ikke fordi jeg tror hun gider det, men jeg ved at de vil blive super glade for det, så jeg tvinger hende. Har lovet hende, at vi skal sidde i stuen, høre julemusik og gnaske konfekt – jeg ved hvad der skal gøres for at lokke damen.