tirsdag den 26. januar 2010

Må jeg have lov at præsentere mig selv…

For 1 uge siden var jeg på vej hjem fra en lang dag som underviser i Ålborg. Jeg var endelig nået hovedbanegården, var et smut forbi den gyldne måge, for at få lidt hurtigt aftensmad med til den sidste togtur hjem – klokken var blevet 20.37 og jeg var mere end træt.

Ind i toget, finde en god plads – og så ellers brede mig med et blad og min mad. Jeg var SIKKER på, at der ikke ville komme nogen der ville dele min “togbås” med mig. Men vi var ikke kørt fra hovedbanen, før en mand placerede sig overfor mig, og så begyndte han ellers at snakke.

“må jeg have lov at præsentere mig selv, jeg hedder Sanger Søren” sagde talestrømmen. Panikken begyndte at brede sig i mig, for helt ærlig, min energi var =0, og jeg orkede ikke bruge 1 time i toget på en der skulle small talke hele vejen. Der var rigeligt plads i kupeen, så jeg begyndte at overveje at flytte – men min opdragelse, bød mig at det kunne jeg ikke, for ville staklen dog ikke tænke, hvis jeg flyttede, så jeg blev siddende.

Og heldigvis for det, for “sanger Søren” er jo lidt af en personlighed, og en gut der gerne deler ud af sit liv og det han har oplevet. For de af jer der bor i København, så kender i “Sanger Søren” fra Strøget, det er ham der “synger” der de fleste dage af året. Søren er ikke kendt for sit sangtalent, nok nærmere manglen på samme :-)

Men oplevelsen af “Sanger Søren” som rent faktisk er født i 1973, og har levet en del år på gaden, men nu bor i Roskilde på et værelse, gjorde at min torsdag alligevel endte med energi, for jeg blev glad og beriget af oplevelsen.

Vidste du måske at “kontrol” er lort nok baglæns?

Tak til Søren for togturen. Jeg skal nok sige “hej” næste gang vi mødes på Strøget, han skylder mig nemlig en kop kaffe i restaurant fodkoldt!

8 kommentarer:

Sus sagde ...

Hvor hyggeligt at du har kørt i tog med Sanger Søren. Ham har jeg vel nok kørt/nynnet med i mange år. (især Kim Larsen-sange) Og han er en sød gut, der har prøvet lidt af hvert.

Annika sagde ...

Sikke en dejlig historie.
Tænk at noget 'æv' blev til et plus :D

Anonym sagde ...

Kender Søren fra Strøget :-)
Og samfundets "skæve" eksistenser kan vi andre lære meget af. Godt du blev siddende :-)

FruE sagde ...

Det er sådanne oplevelser der virkelig er værd at samle på. Vi får noget helt unikt fra de personer, som vi ikke kunnet have fået på anden vis.

Ha' en dejlig aften.

hanne sagde ...

fedt nogen gange at overgive sig til det uungåelige og så ende med at få sådan en oplevelse:)

Netti sagde ...

Sikke dog en dejlig livebekræftende historie. Ja sommetider skal man bare sidde og lade tingene ske :)

Tina - omme i London sagde ...

Det er saa fedt naar man af og til slaar lyttelapperne ud og lader folk snakke, i stedet for at proppe hoeretelefonerne paa og passe en selv. Din tur lyder skoen!

janne sagde ...

Var udsat for det samme da jeg forleden ventede på bussen.

En mand der pludselig snakker og deler ud af sit liv, egentlig irriterende, men også lidt pudsigt på en måde...

Dog var jeg mere end lettet da min bus kom *GG*