Godt nytår....

Hold da op hvor tiden løber hurtigt når man holder ferie. Vi har lige haft 14 dages skøn, dejlig og afslappende ferie, men imorgen starter den vilde hverdag igen.

Et nytår nåede vi også lige at passere grænsen til. Og hvad betyder det mon så? For os herhjemme betyder 2008 bla at Elisabeth skal konfirmeres - hold da op tiden iler. Faktisk har vi 3 konfirmationer her i foråret, 2 af mine nevøer og som rosinen Elisabeth.

Jeg håber også, at 2008 betyder at Jesper kommer sig helt efter sin ulykke for snart 3 år siden. Han føler selv, at han har fået mere overskud her i ferien - faktisk var der en dag hvor han ikke sov til middag, og det er stort..... så mon ikke at vi ender med at han bliver "normal" igen, og slipper for sin træthed.

Hvad betyder 2008 for mig? Hmmm ja jeg bliver 38 år, egentligt ikke noget jeg tænker så meget over, men når man skriver det, kan jeg godt se at det er mange år :o)
Ellers betyder året forhåbentligt mere tid og overskud til mig. Efter at jeg i mange mange år har arbejdet hver 2. lørdag/søndag, er jeg nu ansat på et kontor - uden de der møg weekendvagter. Det bliver godt.

Godt nytår til jer alle :o)

Julekort

Jeg elsker at skrive kort og ikke mindst at modtage dem. Alle julekort bliver altid hængt op i køkkenvinduet til glæde hele julen - i år har vi modtaget over 20 stk, så de hænger lidt i lag.
Jeg vil gerne benytte lejligheden her til at ønske alle mine læsere en glædelig jul samt et lykkebringende nytår. Jeg håber, at vi i 2008 kommer til at tilbringe mindst lige så mange hyggelige timer sammen.

hvad pokker?

Jeg har drillet Jesper lidt, for den Amaryllis - alias de 4 verdens hjørner - jeg har fået af ham i adventsgave er ved at springe ud. Men det må have været en tilbudsvare han har fået, for den har kun 3 blomster, eller er det ene verdens hjørne mon stoppet med at eksistere? Hehe...

Men den bliver nu flot alligevel, og i år satser jeg på at den IKKE vælter på gulvet og når at knække af før den springer ud!


Og misteltenen hænger på sin plads - eller rettere sin nye plads, for hullet er først lavet i år!

Og så har jeg en orkidee som er på vej til at springe ud, indrømmet jeg kan faktisk ikke huske hvordan den ser ud - men den ligner ikke en "normal" orkidee så jeg glæder mig.

Juledans....

Så for pokker, så har Jesper og jeg øvet os et helt år på vores juledans, og vi er bare blevet gode. Se selv her:

Juledans

Teenagerbarn

At have et teenagerbarn i huset byder på mange dejlige, underlige og nogle gange ærgerlige oplevelser. I går var tøsebarnet til juleafslutning til fodbold, tog af sted i højt humør og kom hjem – hmmm ærgerlig er ikke det rigtige ord, nok nærmere mut og indelukket.

Aftensmaden blev indtaget i nærmest stilhed, forældrene prøvede at snakke lidt, men det er dælme svært når der sidder 1/3 og intet siger udover ”ja…” ”nej….” eller ”der er ikke noget i vejen”. Efter den sidste sætning væltede tårerne op i øjnene på tøsebarnet, men hun fastholdte, der var INTET i vejen.

Efter en god nat søvn, har vi vores normale Elisabeth tilbage. Morgenmaden indtages i vores normale stilhed, for hverken hende eller jeg er til den store snak. Først når tænderne er børstet og vi er på vej ud af døren snakkes der. Efter jeg har skiftet job følges Elisabeth og jeg om morgenen til toget, hun tager toget til Tølløse og jeg tager toget til København, hver vores vej.
Hertil morgen sagde hun ”dette er bare en af de bedste tider på dagen” og stak armen ind under min – så bliver man sku rørt i et gammel papmor hjerte, og jeg er sikker på at min torsdag nok skal blive god.

I aften skal der skrives julekort – Elisabeth er blevet beordret til at skrive et, nemlig til hendes biologiske mormor og morfar. Egentligt ikke fordi jeg tror hun gider det, men jeg ved at de vil blive super glade for det, så jeg tvinger hende. Har lovet hende, at vi skal sidde i stuen, høre julemusik og gnaske konfekt – jeg ved hvad der skal gøres for at lokke damen.

Nyt arbejde!

YES så startede jeg på det nye arbejde, og manner det er fedt. Det kan godt være at jeg var glad for jobbet i banken, men dette job her, er simpelthen drømmejobbet.

Fra dag 1 blev jeg bare kastet ud i det, og dagene flyver afsted. Jeg når ikke at tænke "øv 3 timer endnu" for så er klokken over 4 og jeg har snart fri.

Tager toget hver morgen kl. 7.22 og er hjemme igen ved 17 tiden. Hvorfor har jeg dog i så mange år haft job, hvor jeg skulle bruge min bil? Det er afslappende og dejligt at rejse med toget, jeg læser eller taler med dem jeg møder (kender jo en del der også pendler). Og så lander man derhjemme og er afslappet og rolig.

Og så er det snart jul, men helt ærlig... det er en anden snak og et helt andet blogg-indlæg!

Hvad skal i lave i weekenden?

Uhm havde en dejlig dag igår, alle julegaverne blev købt - det er bare en helt forrygende fornemmelse. Vi tog til Holbæk og var meget koncentreret om at købe julegaver, og vidste lige netop til hvem og hvad. Og 3 timer senere kørte vi belæsset med gaver hjem igen. Gooood følelse!

Igår aftes var vi til en rigtig hyggelig middag hos et vennepar. God mad og masser af hyggelig snak - og timerne forsvandt hurtigt.

Elisabeth var til hendes første "fest" sammen med den nye klasse, og alt foregik som forventet - stille og roligt. Ingen eskapader vi skulle høre om på vejen hjem i bilen, intet sprut - bare teenager hygge. Men hun var glad for at hun ikke skulle sove der, og det var jeg også som "mor", for hjemme var ikke det mest rene, og hun berettede om at der var 2 madrasser til deling imellem de 7 der skulle sove der.

Idag er Jesper taget på jagt (igen, men idag vågnede vi rettidig). I eftermiddag skal jeg lave julekort. Og i aften skulle vi have været til julefrokost hos dem her men det bliver nok ikke til noget. Så vi lejer nok en dvd og hygger med den.

Imorgen skal Elisabeth og jeg bage julesmåkager, og måske ryger der også lidt konfekt ned i dåsen.

Og vupti det var den weekend, og mandag morgen starter jeg på mit nye arbejde.... YES!

Var det det venskab?

Venskaber er noget skrøbeligt noget, det skal passe og plejes af begge parter - og hvis det ikke gør det, så krakelerer det og venskabet bliver til bekendtskab og til slut intet.

Sådan oplever vi herhjemme i øjeblikket at et venskab vi har haft i mange år, er ved at smulre væk. Ærgeligt, men vores oplevelse er at det andet par (og især hende) ikke har tiden/lysten til at være sammen med os længere - aftaler bliver aflyst, eller aftaler bliver lavet om så der skal deltage andre af deres venner.
Både Jesper og jeg er enige, vi er ikke bare medløbere når det passer dem at være sammen med os. Vi har stor forståelse for at man har travlt i visse tider af året.

Heldigvis har vi mange andre gode venner som vi ses med, fx på fredag hvor vi skal på "landet" og høre om venneparrets datter som har viet 3 mrd af sit ungdomsliv i Indien hvor hun underviser børnehjemsbørn i engelsk. Det glæder vi os til....

2. søndag i advent.

Jeg elsker søndage - stille og roligt at vågne i sengen, vide at der ikke er stress og jag. Sådan var det så ikke lige idag, vi vågnede 8.40 med et spjæt begge 2, for kl 8.45 vidste vi at Jespers far stod i døren og var klar til JAGT!

Jeg HADER sådanne morgener, jeg er i forvejen rigtig dårlig om morgenen - jeg siger ikke så meget, og når jeg siger noget er det kun ja/nej! Og så stress og jag, det tager mig så TIMER at blive mit normale jeg istedet for blot min normale ½ time!

Ikke nok med at min morgenstund blev ødelagt, men da tøsebarnet så stod op næsten samtidig, og blot sagde "nissen har ikke været i min sok", så kan man som bonusmor/papmor/stedmor what ever kun sige "satans osse, det har jeg glemt". Altså ikke glemt at købe, men glemt at pakke ind og kaste ned i sokken.
Hun tror heldigvis ikke på nissen længere, så hun blev beordret ud i udestuen imens jeg pakkede 3 cd´er med "sex and the city" ind, og så var hendes morgen reddet.

JEG HADER SÅDANNE MORGENER!!!!!!

Mine yndlingsjuleting

Er december måned ikke bare skøn - gran, julelys, julekugler og nisser? hvem pokker kan ikke elske det?

I år har alle mine orkideer stort set valgt at være i blomst her i december mrd, så jeg må begrænse mig med mine indkøb af julestjerne og "de 4 verdens hjørner" :o)

Så blev det jul i det lille hjem!

Så blev det også jul på Tølløsevej i Hvalsø. Jesper lavede igår aftes adventskransen - vi har en super fordeling herhjemme, jeg køber alt til kransen, og Jesper laver den, efter mine kyndige anvisninger selvfølgelig.

Er selv ret glad for kransen i år, den er julet på vores helt egne måde.

HEY... det er december!

For pokker da også, hvor bliver tiden dog af? Jeg syns næsten lige vi har haft sommerferie, og nu er det december.

Jeg opgiver at følge med tingene i øjeblikket, og lader mig nok mest bare glide med.

Tænk jeg har fået tilbudt et nyt job, et job jeg ikke kan sige nej til! Så farvel til banken, og goddag til noget helt andet. Det bliver rigtig godt, skal være mæglerfaglig konsulent - et job med masser af jura, masser af undervisning, og masser af løftede pegefingre overfor de ejendomsmæglere som ikke følger loven. Det bliver stort!

Jagtrejsen...

Så drog Jesper afsted på jagtrejse, og efterlod lille bitte mig her hjemme helt alene - eller arj okay alene er jeg ikke, for jeg har jo både Twist og Elisabeth. Men i hvert fald savner jeg ham. Men han glædede sig frygtelig til at komme afsted, og det forstår jeg jo godt - jagten er hans store hobby, og endelig har han råd til at tage udenlands.

Det er 3. år i streg han er afsted, og det bliver altså ikke lettere år for år at han tager afsted.

Hvem skal jeg nu brokke mig til, når jeg syns at min kollega på jobbet glemmer os andre i gruppen og kører solo-løb hele tiden? Hvem skal jeg nusse på ryggen for at jeg kan falde i søvn? Hvem sørger for at der er tændt op i brændeovnen hver aften når jeg kommer hjem?

Især det sidste gør sku livet lidt surt for mig, eneste tidspunkt jeg nogensinde ærgre mig over at jeg ikke blev spejder. Men helt ærligt... hvor svært kan det være? *suk*

Opdatering på vores spøgeri!

Spændte åbnede vi skabet ind til kiksene hertil morgen, og jeg var sikker i min sag, Jesper havde sat kassen tilbage i løbet af natten... men nej! Ingen kiks.

Så nu har vi købt en ny kasse, og den står klar til Twist og spøgelset i skabet ;o)

Helt ærlig - det spøger!

Igår aftes købte Jesper en hel ny æske hundekiks til Twist, han gav ham 4 i løbet af aftenen igår.

Hertil morgen var kassen væk... pist... væk... gone...! Hvorhen? Tjaaa hvis vi bare vidste det, ville der være et mysterie mindre her i verden.

Hundekiksene står i et skab, hvor der måske er lidt rodet - men nu er der ryddet klinisk op. Ingen kasse med kiks. Okay... måske er den så skvattet ned bagved? Vi har begge 2 lyst derned op til flere gange, og Jesper finder faktisk en kasse hundkiks dernede, TOM! Men det er ikke den kasse han købte igår, konstaterede vi hurtigt - for Jesper havde revet toppen af kassen han købte igår, og den fandt vi i brændekassen, og målte afrivningen på strimlen kontra kassen - NO MATCH!

Jesper har gennemrodet nærmest hele huset idag, og kassen med hundekiks er og bliver borte!

Helt ærlig, hvor mystisk er det lige? Jesper mener at vi har spøgelser, og fortælle historie om ting der forsvandt for 10-12 år siden, og som dukkede op senere på underlige steder. Og indrømmet, en nat hvor jeg var nede for at tisse, passerede jeg stuen - og der duftede der pludselig af øl og piberøg. Mystisk, for ingen af os ryger!

Jesper mener, at vi imorgen tidlig vil finde æsken med hundekiks på sin plads igen - gør vi det, vil jeg helt sikkert mene, at det er Jesper selv som driver gæk med familien. Det kunne bedst ligne ham!

Læst på 2 dage!

Faldt ved et tilfælde over Eva Jørgensens "Vi ses imorgen" og jeg kan kun sige: LÆS DEN!

Jeg pløjede bogen igennem på 2 dage, og må indrømme at jeg både græd og grinte. Indimellem måtte jeg lægge bogen væk, for den er virkelig hård at læse, især hvis man selv elsker - og måske er bange for at miste.

Bogen er journalisten Eva Jørgensens personlige beretning om at være pårørende til sin kæreste, der bliver ramt af sygdommen ALS, amyotrofisk lateral sklerose. Om at miste den man elsker, uden at miste sig selv, om kaos og kærlighed og rollen som nybagt mor.

Bøger jeg lige har læst

Altså jeg henter megen af min inspiration til hvilke bøger jeg læser her: Bogormen

Hun læser storset ALT, og skriver nogle fantastiske anmeldelser.

Første bog jeg har læst er:

Martina Haags "vidunderlig og elsket af alle - og på jobbet går det også rigtig godt" Den er virkelig finurlig morsom, ægte chicklit, en lidt blidere version af Nynne, knapt så pinlig. I kan læse Bogormens anmeldelse her.

Og så har jeg læst:

Anna Kløvedal "Bangebuks" - den var virkelig rigtig god. Den kørte jeg lige ind på 1 dag. Her er alt det jeg kan lide at læse - dramatik, handlingsmæssig spænding og kærlighed, alt samlet i en og samme bog. Du kan læse bogormens anmeldelse her

Sidste bog jeg har læst er:Sinéad Moriarty "projekt baby". Selvom Jesper og jeg ikke skal have børn, kan man jo godt læse om andres besværligheder.

Bogens hovedperson er 33 år og plejer at være en helt normal og fornuftig kvinde. Hun har en sød og flot mand, en masse gode venner og et job hun elsker. Kort sagt:Emma er lykkelig.
Men så bestemmer hun sig for at hun vil være gravid, og det skal være NU! Og det er jo bare ikke så let for hende som det er for alle andre. En morsom bog om alle de genvordigheder parret gennemgår i arbejdet med at blive gravid.

Bogen er sød, og jeg må indrømme at jeg indimellem grinte højt over alle de tumpede ting hovedpersonen fandt på, for at blive gravid. Men den taber virkelig højde til sidst, og slutningen er meget vag og kedelig.

Fridag - næsten!

Idag har jeg en fridag, og hvilken luksus :o) Har idag være igang med mit nye job i 2 uger, og det er stadig lige godt. Jeg har faktisk gennemlevet en pms uge HELT uden problemer, jeg er hverken blevet sur på jobbet eller herhjemme (det mener jeg i hvert fald selv) så det er gode tegn.

Dagen idag er NÆSTEN en fridag, for faktisk holder jeg fri fordi min mand skulle til en speciallæge og undersøges. Jesper blev for 2½ år siden involveret i et trafikuheld, hvor han fik en kraftig hjernerystelse og var sygemeldt i 3 mrd. Han har siden været ukristelig træt, faktisk sover han i weekenden mindst 1½ time både lørdag og søndag - og han klarer sig kun igennem hverdagen, fordi han kan sove i sin frokostpause, og nogle gange sover han også når han kommer hjem. Skal vi noget i weekenden, skal vi sørge for at aftalen indbefatter at han har mulighed for at sove. Manden er kun 44 år, men indimellem er han næsten lige så gammel som sin 75 årige fader - i hvert fald hvad angår trætheden!

Lægen kunne ikke se der skulle være noget galt med hans hjerne, han gennemgik en række tests med ham, og alle havde gode resultater. Så nu ryger han et skridt videre, og næste indkaldelse er til en neuro psykolog. Måske kommer trætheden fordi han hver nat gennemlever det marridt det var at sidde i sin bil, og vide at om 2 sekunder bliver du ramt af en bilist som har overset køen - og derfor stadig kører 110-130 km/t.

Det var rigtig rart at der ikke var nogen skader på hjernen, for det ville have været lidt svære at behandle. Hvis det nu "blot" er psykisk, så kan de behandles væk - og det er virkelig en lettelse herhjemme. Jeg havde virkelig rullet det helt store skræk-senarie op i min lille forskruede hjerne.

Overskudsagtigt!

Jeg skulle have gjort dette her for LANG tid siden, for jeg kan virkelig ikke mindes hvornår jeg sidst har haft det sådan her! Jeg har OVERSKUD, og ikke bare lige sån lala-lidt-agtigt, nej virkelig overskud! Ikke overskud på bankkontoen, for det er der sku aldrig, men overskud til livet, familien og vennerne.

At skifte job til bankens verden er bare det bedste jeg har gjort. Her er der faste arbejdstider, og møder man 15 min før, jamen så må man gerne gå 15 min før - er det lige fedt, eller hva?
Jeg møder hver dag fra kl. 8.45 - 16.15, dvs jeg er pludselig her i vinterhalvåret hjemme før det bliver mørkt - eller næsten i hvert fald.

Jeg elsker mit nye job..... jeg skifter ALDRIG tilbage til mæglerbranchen igen. I hvert fald ikke frivilligt!

1 års bryllupsdag

Tænk imorgen er det præcis 1 år siden at jeg oplevede den bedste dag i hele mit liv. Jesper og jeg sagde ja til hinanden i Kisserup Kirke. Det var en STOR dag. Alt var præcis som det skulle være, præcis som vi havde planlagt det.


Så sent som igår eftermiddags, sad vi og talte om hvor ærgeligt at man kun 1 gang i sit liv, bliver gift (sådan bliver det ihvertfald for mig), og dermed oplever sådan en dag, for det var virkelig noget HELT specielt!


Sådan så vi ud for 1 år siden:


Imorgen er Jespers og min private dag. Elisabeth har indvilliget, så vi tager ud og spiser helt alene... og skal bare nyde og mindes!