Idag har jeg en fridag, og hvilken luksus :o) Har idag være igang med mit nye job i 2 uger, og det er stadig lige godt. Jeg har faktisk gennemlevet en pms uge HELT uden problemer, jeg er hverken blevet sur på jobbet eller herhjemme (det mener jeg i hvert fald selv) så det er gode tegn.
Dagen idag er NÆSTEN en fridag, for faktisk holder jeg fri fordi min mand skulle til en speciallæge og undersøges. Jesper blev for 2½ år siden involveret i et trafikuheld, hvor han fik en kraftig hjernerystelse og var sygemeldt i 3 mrd. Han har siden været ukristelig træt, faktisk sover han i weekenden mindst 1½ time både lørdag og søndag - og han klarer sig kun igennem hverdagen, fordi han kan sove i sin frokostpause, og nogle gange sover han også når han kommer hjem. Skal vi noget i weekenden, skal vi sørge for at aftalen indbefatter at han har mulighed for at sove. Manden er kun 44 år, men indimellem er han næsten lige så gammel som sin 75 årige fader - i hvert fald hvad angår trætheden!
Lægen kunne ikke se der skulle være noget galt med hans hjerne, han gennemgik en række tests med ham, og alle havde gode resultater. Så nu ryger han et skridt videre, og næste indkaldelse er til en neuro psykolog. Måske kommer trætheden fordi han hver nat gennemlever det marridt det var at sidde i sin bil, og vide at om 2 sekunder bliver du ramt af en bilist som har overset køen - og derfor stadig kører 110-130 km/t.
Det var rigtig rart at der ikke var nogen skader på hjernen, for det ville have været lidt svære at behandle. Hvis det nu "blot" er psykisk, så kan de behandles væk - og det er virkelig en lettelse herhjemme. Jeg havde virkelig rullet det helt store skræk-senarie op i min lille forskruede hjerne.
onsdag den 31. oktober 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Hvor er jeg glad for at høre at det ikke er mere "alvorligt", selvom det jo i sig selv er nok....
Mange hilsner og tanker
Birthe
puuhaa det lyder ikke rart... det er så grimt og uhyggeligt og fylder alt når ens elskede bliver syg og f.eks. kører galt... hatten af for at han selvom han er træt alligevel "fungerer" er igang igen..
Jeg sender de kærligste tanker til jer begge
Hvor er det bare trist at det skal have så stor en effekt på jeres liv.
Jeg håber virkelig at I kan finde ud af hvad det er, som gør ham så træt - det ville da være rart at kunne fungere 100% igen. Men godt at hjernen trods alt ser fin ud.
Jeg krydser fingre for ham og jer - en diagnose ville da også være rar at have.
Send en kommentar