Træt…

Min mand var træt allerede kl. 8.30 idag, og jeg vidste allerede der at det ville blive en lang dag for ham.

Jespers retsag er nu nået til Østre Landsret, og da klokken var 8.30 idag sad vi til formødet med advokaten, vidnerne og fagforeningen, og mødet havde varet ½ time.

Du kan læse om sagen her

Som kone kan jeg ikke gøre noget sådan en dag som denne, udover at støtte og være hjælperen. Havde pakket tasken med alskens godter, som kunne hjælpe hans energibalance lidt op.

Mødet i landsretten gik som forventet. Retsformanden var dog en behagelig fætter, som virkede til at have styr på hvordan det var at være håndværker, og hvilke udfordringer det ville give Jesper hvis han ikke havde sin firmabil med hjem hver dag. Fx hvordan det ville være at skulle slæbe en dør (inkl. karm m.m.) i toget/bussen.

Jesper blev afhørt, Jespers daværende chef og en arbejdskollega ligeså. Og de 2 advokater fremlagde deres sag. Og nu kan vi så bare vente – helt indtil d. 12. juni kl. 10, hvor dommen afsiges. Det virker som lang tid, men vi var blevet advaret om at de godt kunne have trukket dommen i måneder, så vi var tilfredse. Vi startede dagen kl. 8 hos advokaten, og klokken 13 var vi færdige i retten.

På vej i toget sov Jesper lidt, og han sover nu på 2. time herhjemme. Lige nu trænger hans hjerne til ro og fred – og det gøres bedst ved at han sover.

For mig som tilhører var det en spændende dag, jeg havde aldrig været i landsretten, så jeg sugede alt til mig. Jeg kunne blive harm på arbejdsskadestyrelsens advokat, for TÆNK at han ikke kunne se det uretfærdige i, at de ikke bare vil betale. Meget barnligt, det ved jeg godt :-)

Men nu er det overstået, og de rystelser alt dette her retssagsroderi har givet i familien, holder vel snart op. Det håber jeg…. Jesper fortjener at få ro omkring sit arbejdsliv, og ret til at køre tidligt hjem uden at skulle tænke på økonomien.