Drengen, der havde svar på alt
eller
Slumdog Millionaire.
Skrevet af Vikas Swarup
Har de sidste 4 dage læst bogen bag den 8 Oscar vindende film. For Jesper og jeg er ikke ret gode til at gå i biografen, så jeg må indimellem “nøjes” med at læse bogen.
Var den så god? Ja for pokker, lige en bog efter mit hovede. Den var velskrevet, humoristisk, seriøs og tankevækkende. Jeg måtte dog indimellem lige gå et par sider tilbage, for at få styr på navnene – men sådan har jeg det tit når det ikke er velkendte navne.
Historien handler om den indiske gadedreng Ram Mohammed Thomas, der vinder den helt store gevinst i et “hvem vil være millionær”, men anklages for snyd, for hvordan kan en gadedreng kende alle svarene? For at bevise sin uskyld gennemgår han sammen med en kvindelig advokat tv-optagelserne og historierne bag, hvorfor han kendte alle svarene.
I løbet af én nat fortæller Ram for hvert quizspørgsmål en fascinerende historie fra sit liv som forældreløs gadedreng i nogle af Indiens storbyer, og om de personer, han har mødt på sin vej, som har haft betydning for hans videre liv.
Har du ikke set filmen, så læs bogen – og lær at penge er ikke alt :-)
3 kommentarer:
Jeg har set filmen, men ikke læst bogen, og filmen kan bestemt også anbefales. Tror dog ikke jeg kommer til at læse bogen, da jeg har på fornemmelsen, at bog og film er ret ens :o)
Min ældste dreng var med sin klasse inde og se den og han var begejstret.
Jeg er endnu ikke kommet hverken til bog eller film. Der kommer vel tid på et tidspunkt.
Bogen og filmen lyder spændende. Jeg vidste ikke at der også var en bog :-)
Send en kommentar