mandag den 16. februar 2009

Projekt “nyt køkken”

Vores gamle køkken har hjulpet os med at lave megen lækker mad i det år jeg har kendt Jesper. Faktisk har køkkenet mindst 20 år på bagen, for så lang tid har Jesper ejet huset. Men allerede dengang var køkkenet godt brugt.køkken før

Men nu skal det altså skiftes ud – skufferne kan næsten ikke trækkes ud længere, vi har alt for lidt bordplads og køkkenet er for mørkt. Så nu er projekt “nyt køkken” startet op.

tømt skab

Der er blevet ryddet ud og op i skabene, alt er pakket ned (eller smidt ud)

udsmidning

Jesper er begyndt at pille det gamle køkken ned. Der ser altså underligt ud.

helt tomt

Indimellem finder vi noget vi MÅSKE anede vi havde, men slet ikke i den størrelse. Nemlig NULLERMÆND… Dette pragt eksemplar fandt vi under køleskabet.

nullermand

Tidshorisonten siger 2 måneder, for der er mange ting der skal forandres. Nyt loft, nyt gulv, væggene skal pudses op, der skal males – og så er vi klar til det nye køkken. Og da Jesper i forvejen ikke er den mand med den største energi pga hjerneskaden, så tager det altså 2 måneder.

Men vi glæder os, og vi er tålmodige, for alt godt kommer til den der venter.

1 kommentar:

Netti sagde ...

Hvor er det sjovt at følge jeres køkkenforvandling.
Og bare rolig, jeg tror at vi alle har sådanne nullermænd hvis vi flyttede opvaskemaskinen, komfuret eller køleskabet.