Teenageren vil på skiferie i Norge - afgang næste lørdag i en hel uge. Selvfølgelig ikke alene, men sammen med en klassekammerat, hendes forældre og 2 andre vennepar. Pris ca 4.000 kr.
Teenageren er stortset klar til at tage afsted, pengene har hun selv, og tøjet er stortset i garderoben.
Forældrene hiver modsat vej - vi kender ikke rigtig hende klassekammeraten, og slet ikke hendes forældre. Hvad nu hvis, er vi sikre på at deres regler ligner vores? Og hvor meget bliver de her tøser ladt alene? Og hvad nu hvis teenageren bliver uvenner med klassekammeraten ( det er jo piger, i den "bedste" alder).... Vi er ikke sikre i maven, og pga tidspres (for det er jo om en uge) har vi ikke tid til at lære klassekammeraten og hendes forældre ordentligt at kende.
Så vi siger nok et endeligt nej imorgen - og må så tage teenagerens humør som det kommer. Det vil være første gang vi siger nej.
Men det har været et dilemma, for jeg forstår godt teenageren. Og hvis bare vi kendte hende klassekammeraten ordentligt, så ville vi nok sige ja!
fredag den 9. januar 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Hold is i maven og stol på at jeres intution er korrekt når i siger nej. Jeg havde heller ikke ladet Anna Cecilie tage afsted med nogle vi ikke kendte så godt. For ja de kan sagten blive uvenner 40 gange på en uge og hun kan jo ikke lige sådan komme hjem igen. Bliver hun sur er det hende selv der skal blive glad igen. Held og lykke.
Send en kommentar