Helt ærlig, jeg troede ikke de fandtes længere - de der popsmarte, pistolskydende telefonssælgere, som lige skal sælge en et eller andet.
Igår aftes ringede telefonen derhjemme, og jeg var desværre første mand - hvor er teenagerdatteren henne, når man VIRKELIG kan bruge hende?
"Goooooooooddag Lise, det er Nick fra Bo Bedre"
Allerede her tænker jeg åååååhh nej!
"Du har svaret på en forbrugerundersøgelse, og nu har jeg en gave til dig"
"Jeg er ikke interesseret i et abonnement"
"Det er en gave, 3 blade og et lækkert ur - du skal kun betale 40 kr."
"jeg er ikke interesseret...."
"kom nu, det er et helt vildt fedt ur - kender du ikke Ole Mathiesen ure"
"øøøh nej det gør jeg ikke"
"det er et fedt stilrent ur"
"Nå, men jeg går ikke med ur"
"Kom nu.... sig nu ja"
"Nej.... jeg vil ikke have Bo Bedre"
"Nå ... men så " klask... og han smed røret på!
For pokker da, det gav mig virkelig lyst til at få et Bo Bedre abonnement!
Har så idag på jobbet tjekket markedsføringsloven, og faktisk er det på kant med loven det de har gang i. Så nu har jeg sendt dem en mail....
onsdag den 13. august 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
7 kommentarer:
Hold k*** hvor flabet, tror jeg havde eksploderet i et raseri anfald og ringet bladet op, og så skulle de høre en smøre man kan smide igennem en telefon, helt uden at sælge noget ;-) ...
Jeg kan også blive så irriteret...er begyndt at sige "Jeg arbejder på et bibliotek, hvor jeg jo kan låne alle xx blade/aviser med hjem...det stopper indtil videre en hver sælger :-)
Brug den bare..den forklaring...
:-)
Janne, jeg har nu sendt Bo Bedre en smædemail, det sker der sikkert ikke mere ved.
Anne, jeg nupper fluks din forklaring.
Jeg var dæleme også eksploderet. Sådan en klaphat.
Fint at du fik skrevet til dem for om ikke andet så får du det ud af systemet men jeg tror at du har ret, der sker ikke en pind.
Jeg har stadig Ingelises sy og strik der ringer selv om jeg siger at jeg ikke syer mere. Kæft det er irriterende!
Tja, skal Bo Bedre
sælge Bedre,
må Bo Bedre
Nick forBedre
Rimkogeren: For pokker da... godt set! Tak for det smil.
Netti, skriv til dem, så har du det som bevis. Man må ikke bare kontakte folk og prøve at sælge dem hvad som helst.
...Det fortæller mere om bloggeren, end om sælgeren, ikke at vide hvem Ole Mathiesen, næsten skræmmende!
Send en kommentar