fredag den 8. august 2008

Sommerferielæsning

Fik mig endelig taget sammen, og fik begyndt at læse igen. Har faktisk næsten ikke åbnet en bog her i sommerferien, det hele er gået op i kryds-og-tværs og morfar lur på sofaen. Men jeg fandt lysten til at læse igen med denne her:

Cecelia Ahern "hvis du ku´ se mig nu"

Nååååååååååh det er en god bog, voldte mig lidt problemer at komme i gang med den, men så blev jeg fanget. Vi har alle brug for en fantasiven indimellem - tror du også på det, så læs bogen her, og bliv endnu mere overbevist.
Bogen handler om Elizabeth Egan der i det daglige er indretningsarki­tekt med eget firma og bor privat som i en Ajax reklame. Alt i hendes liv har sin faste plads. Det skorter dog ikke på kaos, for søs­te­ren Saoirse er mester i uansvarlighed og i at forsvinde fra jordens overflade. Elizabeth har modvilligt taget rollen som mor til søsterens søn Luke til sig og sam­menholdt med hendes bestræbel­ser på at hol­de sin virksomhed oven vande, er der ikke me­­get tid til hverken fejlta­gelser, im­pulsivitet eller kærlighed. Luke er seks år gammel og har lige fået sig en ny bedste ven. Han hedder Ivan, er voksen og lever af at hjælpe børn gennem svære perioder. Men Luke er ikke den eneste, der be­høver hjælp.

Hvis du ku’ se mig nu er en hjertevarm fortælling om, hvordan en lille smule magi kan gøre livet på jorden lidt lettere og meget mere farverigt.

1 kommentar:

Netti sagde ...

den lyder da spændende...måske den skulle prøves.